Økologisk mælk - er mere for pengene

ØKOLOGISKMÆLK

ØKOLOGISK LANDSFORENING

APRIL 2013

MÆLKFRA KO TIL

KARTONVI HAR ALTID SPIST ØKOLOGISK MÆLK

GIV KOEN ET KRAM

Annonce

ANDERS HAR LIGE VÆRET MED TIL AT SÆTTE 47.000 ØKOLOGISKE ARLA KØER PÅ GRÆS.

Når du vælger Arla Harmonie®, er du med til at gøre en forskel. Så enkelt er det. Og så nemt er det. Men derfor

kan ambitionerne jo godt være store. Vi kalder vores for Nul Spild, og det skal tages helt bogstaveligt.

Det handler nemlig om at minimere miljøpåvirkningen fra vores produkter. F.eks. har vi et mål om at spare miljøet

for 13 tons plast, ved at indsamle og genbruge 5 millioner skruelåg fra mælk og yoghurt.

På arla.dk/harmonie kan du se og læse meget mere om, hvordan vi sætter handling bag ordene. Hver dag.

Gør en forskel

25357_Harmonie_Print_annoncer_220x280mm.indd 1 13/03/13 14.14

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2013

Der er billig mælk i køledisken. Alt for billig.

Mælk, der sælges under produktionsprisen. Er

det ikke lidt underligt at vand i flasker koster

4-10 gange mere pr. liter end mælk?

Selvfølgelig kan billig mælk friste. Men den er

faktisk dyr. Dyr for miljøet, dyr for køerne, dyr

for vores drikkevandsressourcer, og i sidste

ende dyr for os selv.

”Prisen” for den billige mælk er nemlig, at

landmænd skal presse deres dyr til det yder-

ste, at køerne holdes inde i stalden i stedet

for at komme ud på græs, og at der bruges

mange giftstoffer, gensplejsning og andet,

som de fleste af os helst vil være foruden.

Men det står ikke på prisskiltet: 3,95 for en

liter mælk. Så vi som forbrugere må tænke

selv. Have en holdning. Og handle.

Det har de økologiske landmænd gjort. Deres

køer skal have et godt og naturligt ko-liv på

græs. De økologiske landmænd har for længst

solgt sprøjteudstyret, fordi de ønsker at skåne

vores natur og drikkevand for mødet med

pesticider. Her i magasinet kan du møde

flere af de økologisk landmænd og

finde ud af, hvad der betyder noget

for dem.

De økologiske landmænd

arbejder i pagt med naturen. Og

ønsker en pagt også med dig

som forbruger. De har et godt

”tilbud” til dig: Giv én krone

ekstra om dagen for mælken og

slå et slag for dyrenes trivsel, skån

vores fælles drikkevand for giftrester, giv

plads til mere natur og få en liter god, sund

økomælk i indkøbskurven.

Én krone per dag. Mere skal der ikke til, når

en dansker i gennemsnit drikker 90 liter

mælk om året. Det kan virker paradoksalt,

men vi bliver alle sammen rigere af at bruge

lidt mere på fødevarerne. Omvendt bliver vi

fattigere af at købe den billigste mælk. Fattige

på natur, fattige på rent drikkevand og fattige

på dyrevelfærd.

Så, er det et godt tilbud, når fire liter mælk

sælges under prisen på en flaske vand?

Nej. Det er bare for dyrt!

Økologisk mælk er mere for pengene!

Paul Holmbeck, Direktør Økologisk Landsforening

BILLIG MÆLK ER DYRINDHOLD

Magasinet er udgivet af Sammenslutningen Økosalg og Oplysning med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening.

GIV KOEN ET KRAM 4

ØKOLOGI SIKRER DET RENE VAND 9

VI HAR ALTID SPIST ØKOLOGISK MÆLK 10

OSTE MED HOLDNING OG HISTORIE 13

MÆLK ER IKKE BARE MÆLK 15

ØKOMÆLKENS VEJ FRA KO TIL KARTON 17

FORBRUGERNE SKAL BRUGE LÅGET 18

NATUREN KAN GODT LIDE ØKOMÆLK 19

DEN FLYDENDE MADPAKKE 21

ØKOLOGISK MÆLKPROJEKTLEDER: Birgitte Nygaard

I REDAKTIONEN: Karen Munk Nielsen, Per Henrik Hansen, Joachim Kjeldsen, Marianne Gregersen og Steffen Borch.

LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard

TRYK: Rosendahls

UDGIVET AF: Sammenslutningen Økosalg og Oplysning, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.


APRIL 2013 / ØKOLOGISK MÆLK 5

Som han står der - slank, elegant, med stort tilbagestrøget hår, moderigtige skæg-

stubbe, let hule kinder og nærtsiddende sort t-shirt - ligner Christian Bitz den form for

ernæringsekspert, der kunne anbefale en diæt bestående af broccolismoothie med

hørfrøolie, blegselleri og kildevand.

Og så er sandheden, at der bag det asketisk udseende ydre gemmer sig en livsnyder,

der er vild med ost (de fuldfede af slagsen), ynder at lade forårets stenbiderrogn

glide ned ledsaget af creme fraiche 38 % og holder meget af chokolade. Han drikker i

øvrigt også (god) rødvin og mælk.

- Økologisk Minimælk og så økologisk kærnemælk, som jeg synes smager rigtig godt.

Det er altså de magre udgaver af mælken, siger han selv.

- Men når det kommer til ost, skal den være fed. Det er endnu ikke lykkedes nogen at

lave en mager ost, der smager ordentligt. Det må gælde om at vælge det, der smager

godt, og så bare tage lidt mindre af det.

Derfor mener Christian Bitz, som er cand.scient. i human ernæring, forfatter og forsk-

ningschef på Herlev Hospital, at vi skal skynde os at finde den nærmeste malkeko,

give den en ordentlig krammer og en undskyldning.

For der skal være balance i tingene, og malkekoen har været udsat for urimelig hetz,

mener han.

- For 30 år siden fik jeg hver morgen serveret et stort glas iskold letmælk af min søde,

samvittighedsfulde mor. Dengang var den danske malkeko det ultimative sundheds-

symbol.

- Siden er den blevet trukket rundt ved hornene og anklaget for alt muligt, og den har

sågar fået skylden for stort set alle vores betydende livsstilssygdomme. Og så var

der den med, at »komælk er for kalve«. Det kan lyde så logisk, at det er forståeligt,

at mange uden videre købte påstanden. Diverse sundhedsguruer har de seneste ti år

suppleret med, at spædbørn selvfølgelig skal drikke deres mors mælk, så længe de

bliver ammet. Men derefter behøver hverken børn eller voksne mælk.

Ifølge disse alternative kosteeksperters mening tåler mange af os ikke

GIV KOEN ET KRAM

BITZ’ 3 GODE GRUNDE TIL AT DRIKKE MÆLK SOM VOKSEN

1: Mælk er fuld af gode næringsstoffer, især

kalcium, magnesium, kalium, zink, A-vitamin, B-

vitaminer og K-vitamin

2: Mælk er en god proteinkilde, hvilket kan være

med til at holde den slanke linje

3: Et højt indtag af mejeriprodukter sænker

risikoen for flere livsstilssygdomme, bl.a. type 2

diabetes, forhøjet blodtryk samt kræft i tyktarm og

endetarm

Du kan leve sundt uden mælk, men du kan også

leve med mælk og være sund. Drik mælken, hvis

du kan lide den, og lad den stå, hvis du ikke kan.

Hvis du fravælger mælk, skal du bare huske at få

tilstrækkeligt med kalk fra eksempelvis broccoli,

spinat, bønner, nødder og rosiner samt måske en

kalktablet, for mælken er danskernes vigtigste

kilde til kalk.


komælk, der får skyld for at øge risikoen for en række lidelser, som

snotnæser, mellemørebetændelse og meget mere alvorligt: fl ere

former for kræft.

- Sojamælk bliver ofte foreslået som alternativ til komælk, angiveligt

fordi det er lettere for den menneskelige organisme at nedbryde

sojaen.

- Det lyder besnærende logisk, men det passer ikke. Sojamælk og

andre mælkeerstatninger er efter min mening et langt dårligere valg

end mælk – hvis man vel at mærke kan tåle mælk, siger Bitz. Og det

kan de fl este danskere. Forekomsten af mælkeallergi er forsvindende

lille. Mellem to og fem procent af den voksne befolkning døjer med

laktoseintolerans og kan altså ikke nedbryde og optage mælkesuk-

ker.

- Mælkemyten er en af de sværeste at komme til livs. Og det på trods

af, at vi i 2010 fi k DTUs rapport ”Vidensgrundlag for rådgivning om

rapport om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark”. Det

er en ordentlig moppedreng på 130 sider, der frikender mælk for

stort set alle væsentlige sygdomsrisici - lige bortset fra en

svagt forhøjet risiko for prostatakræft.

- Vi voksne, der godt kan lide mælk, behøver ikke at

være bange for den. Her i landet synes jeg bare, at vi

skal være glade for, at vi er så rige og privilegerede,

at vi har råd til at give vores børn mælk hver dag – og

desuden selv kan snige den kvarte til halve liter ned,

som Fødevarestyrelsen anbefaler.

- Så længe du holder dig til fedtfattige mejeriprodukter, vil mælk

og mejeriprodukter for de fl estes vedkommende være et plus for

sundheden, mener Bitz. En af de sunde sandheder, man bør hæfte

sig særligt ved, er, at mejeriprodukter ikke blot er alle tiders kilde til

kalcium og protein. Mælk er også en glimrende leverandør af mikro-

næringsstoff er med gavnlig eff ekt for dit helbred.

Derfor skal koen have et kram og en undskyldning.

BLÅ BOGChristian Bitz er fast ernæringsekspert på Go’morgen Danmark på

TV2 og en af Danmarks populære foredragsholdere. Han er cand.

scient. i human ernæring, forfatter og forskningschef på Herlev

Hospital. Desuden fast klummeskribent i Berlingske og iForm. Hans

mission er klar: sundhed skal smage og føles fantastisk og ikke ba-

seres på hokus-pokus-helse eller asketiske kostprincipper. Sundhed

tager udgangspunkt i den enkelte, der med realistiske ændringer i

hverdagen kan blive sundere og gladere. Det er ikke en revolution.

Det er sundhedsrealisme.

Christians 4 bøger: Bitz din Sundhed, Bitz dit Køkken, Verdens Bedste

Kur og VBK 2.0 har alle toppet bestsellerlisterne og har solgt mere

end 100.000 eksemplarer.

andre mælkeerstatninger er efter min mening et langt dårligere valg

end mælk – hvis man vel at mærke kan tåle mælk, siger Bitz. Og det

kan de fl este danskere. Forekomsten af mælkeallergi er forsvindende

lille. Mellem to og fem procent af den voksne befolkning døjer med

laktoseintolerans og kan altså ikke nedbryde og optage mælkesuk-

ker.

- Mælkemyten er en af de sværeste at komme til livs. Og det på trods

af, at vi i 2010 fi k DTUs rapport ”Vidensgrundlag for rådgivning om

rapport om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark”. Det

er en ordentlig moppedreng på 130 sider, der frikender mælk for

stort set alle væsentlige sygdomsrisici - lige bortset fra en

svagt forhøjet risiko for prostatakræft.

- Vi voksne, der godt kan lide mælk, behøver ikke at

være bange for den. Her i landet synes jeg bare, at vi

skal være glade for, at vi er så rige og privilegerede,

at vi har råd til at give vores børn mælk hver dag – og

desuden selv kan snige den kvarte til halve liter ned,

som Fødevarestyrelsen anbefaler.

- Så længe du holder dig til fedtfattige mejeriprodukter, vil mælk

og mejeriprodukter for de fl estes vedkommende være et plus for

sundheden, mener Bitz. En af de sunde sandheder, man bør hæfte

sig særligt ved, er, at mejeriprodukter ikke blot er alle tiders kilde til

kalcium og protein. Mælk er også en glimrende leverandør af mikro-

næringsstoff er med gavnlig eff ekt for dit helbred.

Derfor skal koen have et kram og en undskyldning.

BLÅ BOGChristian Bitz er fast ernæringsekspert på Go’morgen Danmark på

TV2 og en af Danmarks populære foredragsholdere. Han er cand.

scient. i human ernæring, forfatter og forskningschef på Herlev

Hospital. Desuden fast klummeskribent i Berlingske og iForm. Hans

mission er klar: sundhed skal smage og føles fantastisk og ikke ba-

seres på hokus-pokus-helse eller asketiske kostprincipper. Sundhed

tager udgangspunkt i den enkelte, der med realistiske ændringer i

hverdagen kan blive sundere og gladere. Det er ikke en revolution.

Det er sundhedsrealisme.

Christians 4 bøger: Bitz din Sundhed, Bitz dit Køkken, Verdens Bedste

Kur og VBK 2.0 har alle toppet bestsellerlisterne og har solgt mere

end 100.000 eksemplarer.

Et glas rent grundvand

Scan koden og fortæl, hvorfor økologisk mælk er vigtigt for dig!

Økologi handler ikke kun om din egen sundhed. Det handler også om at sikre rent drikkevand. Hver gang du køber 1 liter økologisk mælk, skåner du 200 liter grundvand for sprøjtegifte. Det skyldes, at økologiske landmænd ikke anvender sprøjtegifte, som kan forurene grundvandet.

Økologisk mælk – for naturen, dyrene og dig.

køerpågræs.dk

Annonce

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 20138 ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 20138

N A T U R M Æ L K d e t ø k o l o g i s k e m e j e r i - G e r r e b æ k v e j 2 4 , 6 3 6 0 T i n g l e v - t e l . 7 4 6 4 2 8 0 1 - w w w . n a t u r m a e l k . d k

NATUROPLEVELSE

Adgang for de udvalgte En del af NATURMÆLKs produkter bruges af landets bedste spisesteder.

Vi gør os hver dag ekstra umage, for at efterkomme kravene fra både landets bedste kokke og dig som forbruger.

Krav til at produkterne både smager og glæder - hver gang!

Således udvikler vi sammen med kokkene på produkter, de ønsker og efterspørger, for at kunne give alle en endnu bedre kulinarisk oplevelse.

Og alt starter med den gode DANSKE mælk- den gode råvare – der kommer fra køer, der lever i – og af - den syd og sønderjyske natur.

Annonce


2.750.000 kg. Så meget mælk sender Laust Stenger hvert år

afsted fra gården Østerlykke tæt ved Ribe i Sønderjylland. Og

det er økologisk mælk. Laust kunne ikke I sin vildeste fantasi

forestille sig andet.

- Jeg kan godt lide at have køerne på græs, og så har jeg det fan-

tastisk med ikke at skulle have noget at gøre med sprøjtegifte,

siger han og tilføjer:

- Mine børn skal kunne gå frit rundt på gården uden risiko for at

komme til at røre ved sprøjtegifte.

Laust Stenger mener grundlæggende, at han kun har naturens

ressourcer til låns. På et tidspunkt står en ny generation parat,

og den skal også have rent vand at drikke og en frugtbar jord at

dyrke.

- Jeg har været ude at rejse og ved, hvor meget det betyder, at vi

i Danmark kan tage et glas rent vand fra hanen, når vi har lyst. Vi

vander vores marker med grundvand, og det vand siver ned og

ender igen som grundvand en dag. Vi låner det, og vi skal levere

det rent tilbage.

- Så jeg tænker meget over, hvor meget der bliver sprøjtet i

landbruget. Hvad er det, vi afl everer til næste generation. Jeg

kan ikke forstå, at der er folk, som ikke tænker over det, når det

kan lade sig gøre at dyrke jorden uden sprøjtegift, siger Laust

Stenger.

Hans undren over brugen af sprøjtegift gælder ikke kun konven-

tionelle landmænd, men også almindelige haveejere.

- Hvorfor lave en have med masser af stensætninger og grus,

som er designet til at være afhængig af roundupsprøjten, når

man kan lave en have med masser af græs og grønt, som mere

eller mindre passer sig selv. Det er jo i princippet det samme,

vi gør på marken som økologer. Dyrker afgrøder på en måde,

som udnytter og samarbejder med planternes og naturens egne

mekanismer, siger Laust.

Laust Stenger er 33 år og økologisk mælkeproducent på gården

Østerlykke tæt ved Ribe i Sønderjylland. Gården er bygget i

2007, og Laust har 300 malkekøer og driver 300 hektar jord.

Mælken bliver leveret til det økologiske mejeri Naturmælk. Laust

var aldrig i tvivl om, at hans landbrug skulle drives økologisk.

En del af jorden har Laust overtaget fra sine forældre, som har en

mindre gård i nærheden, og resten er overtaget fra en økologisk

nabo. Hans forældre var helt med på øko-ideen.

- De syntes, det var en fantastisk idé. Jeg har unge forældre, og

de har altid bakket op om de ting, vi laver. Min far er ansat her i

dag, og det er fantastisk at se, hvordan han brænder for økolo-

gien og fagligheden i, at vi sagtens kan klare det uden kemiske

hjælpemidler, fortæller Laust.

ØKOLOGI SIKRER DET RENE VAND

FAKTAHver gang du vælger en

liter økologisk mælk skåner

du 200 liter grundvand for

mødet med pesticider.


Danskerne har spist økologisk mælk, længe før Danmark blev opfundet.

Ja - spist, ikke drukket. Drikkemælk er et nyere fænomen.

- Vi har spist tykmælk, altså syrnet mælk, siden bondestenalderens mennesker

begyndte at holde hornkvæg omkring 3.700 år før Kristus, fortæller Bi Skaarup.

Hun er arkæolog, elsker mad og er nok den dansker, der overhovedet ved mest

om, hvad vi har spist gennem tiderne.

- Frisk mælk var ikke noget, man brugte. Den kunne jo ikke holde sig, før der

kom køling og pasteurisering. Så vores forfædre gjorde nok en dyd af nødven-

digheden og brugte mælken i den syrnede udgave.

- Så kunne mælken – især da man fandt ud af dræne den – holde sig meget

længe, og det gjaldt jo om at skaffe fødevarer til hele året.

- Køerne gav ikke meget mælk om vinteren – om overhovedet nogen, så det var

vigtigt at kunne gemme den nærende mælk til de magre vintermåneder. Det

gjorde man ved at dræne vallen af og salte eller eventuelt krydre mælken, der

blev opbevaret i tønder, fortæller Bi Skaarup.

Så spiste man den med rugbrød som syltemælk rørt op med vand eller frisk

mælk, man spiste den som tilbehør til andre retter f.eks. grød, eller man lavede

små krydrede oste – eksempelvis rygeost og knapost.

Da mejeribruget for alvor kom i gang i slutningen af 1800-tallet, blev det muligt

at få frisk mælk frem til forbrugerne året rundt, og man droppede den gammel-

dags behandling af mælken, som nu endelig ikke var nødvendig.

Surmælken fik dog et comeback i 70erne, hvor danskerne tog på charterferier

og opdagede eksempelvis den græske yoghurt.

VI HAR ALTID SPIST ØKOLOGISK MÆLK

Blå bogBi Skaarup er født i 1952.

Uddannet cand. phil. i

middelalderarkæologi fra Aarhus

Universitet 1984. Blev i 1985

ansat som museumsinspektør på

Københavns Bymuseum.

Bis interesse for mad betød, at

hun allerede i studietiden tog

den med i sin forskning, og det

fortsatte i årene efter. Det startede med middelalderens kogekunst,

men for at forstå den tids køkkenteknologi blev det nødvendigt at

studere kilder fra de følgende århundreder, og det er endt med en

glødende interesse for vores madkultur generelt.

Arbejdet med mad har affødt en række publikationer, undervis-

ning på universiteter og højskoler, foredrag over hele landet samt

optræden i radio og tv. I dag driver Bi Skaarup forsknings- og under-

visningsinstitutionen, De Arte Coquinaria. Hun kalder sig selv for

madhistoriker og er i øvrigt præsident for Det Danske Gastronomiske

Akademi


Drænet tykmælk med bær i honning og hyldeblomst

Til 4 personer

En halv liter øko-tykmælk

Honning - gerne den flydende nyslyngede

Diverse sommerbær, evt. fra frost

Hyldeblomstsaft i koncentrat

Tykmælken drænes i en sigte foret med et rent klæde, der ikke

lugter af parfume, i mindst et par timer, gerne mere. Smag den til

med honning, så den bliver behagelig sød, men bevarer sig friske

syrlighed. Hvis nyslynget honning ikke kan fås, kan man lune

den faste honning, så den bliver flydende og kan blandes i den

drænede tykmælk.

Bær marineres i koncentreret hyldeblomstsaft.

Server en klat tykmælk til hver med de marinerede frugter på. Giv

det evt. et drys rugbrødsrasp tørristet med mørk muscovadosukker.

Kandemælk

I 1700-tallet var langt de fleste desserter lavet på

mælk, æg og fløde. Denne er typisk og har klart været

en luksus i betragtning af den mængde fløde, den

kræver.

Til 4 personer

½ liter økologisk piskefløde

6 æggehvider (180g)

75 g sukker

2 spsk rosenvand (fås f.eks. hos tyrkiske købmænd)

Pisk æggehviderne stive, men kun til bløde toppe. Pisk

sukkeret i. Bland forsigtigt med rosenvand og fløde.

Tilberedes i en glasskål i mikrobølgeovnen ved halv

effekt, indtil den stivner.

Serveres overhældt med fløde, drysset med sukker og

evt. kanel.

opskrift

Drænet tykmælk med bær i honning og hyldeblomst


KØER, DER KOMMER UD,DANNER SELV D-VITAMINDet er godt for den økologiske ko, at den kommer ud hele sommeren. Men

det gavner også dem, der drikker økologisk mælk, for koens tid under åben

himmel øger mælkens indhold af vitamin D3.

Det er forskere fra Aarhus Universitet kommet frem til.

Hidtil har man ment, at huden kun producerer vitamin D3 de første 15

minutter i solen. Men nu viser det sig, at tidsfaktoren gør en stor forskel

– i hvert fald hos malkekøer. Jo længere tid i solen, jo mere vitamin D3 i

kroppen. For køer er sollys den eneste naturlige kilde til vitamin D3, og

køer, der går ude om sommeren, har derfor en naturlig høj mængde vitamin

D3-status i blodet og dermed også i mælken.

En flok køer blev delt op i fem grupper, som gennem fire uger dagligt blev

lukket ud på marken henholdsvis 15 minutter, 30 minutter, 75 minutter,

2,5 timer og 5 timer. Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem hvor

længe køerne tilbragte i marken og mængden af vitamin D3.

Økoer får masser af solAlle de 63.000 økologiske køer i Danmark kommer ud på græs mindst seks

timer hver dag fra 15. april - 1. november . Det samme gælder kun for 24

procent af deres konventionelle kolleger.

Mad med økomælk:

TERRINE MED GRØNTSAGERTerrinen kan spises varm eller kold. Den kan serveres til f.eks.

røget, saltet kød kød eller blot med groft brød.

500 g broccoli i små buketter

500 g gulerødder

6 æg

1,5 dl økologisk mælk

1 dl økologisk fløde

2 spsk. finthakket løg

1 tsk. groft salt

friskkværnet peber

Del broccolien i buketter og skær gulerødderne I stjernefacon

(så hænger det hele bedre sammen). Kom broccolibuketterne i

kogende vand tilsat salt og giv dem et par minutters opkog.

Lad dem dryppe af, mens du koger gulerødderne i små 7-8 minut-

ter. De skal også dryppe af. Pisk æg, fløde og mælk sammen og

tilsæt løg, peber og salt. Læg broccoli og gulerødder i lag i en

smurt firkantet form på cirka. 1,25 liter. Dæk grøntsagerne med

ægge/mælke/flødemassen. Pres grøntsagerne let sammen, så de

er helt dækket. Bind bagepapir over formen og bag midt i ovnen i

ca. en time ved 175°.

Terrinen går godt med en dressing rørt på grøn pesto

og økologisk skyr.

opskrift


THISE LAVER OSTE MED HOLDNING OG HISTORIE

Thybo-ostFolkene fra Thise fandt opskriften til Thybo-osten på Museet for Thy og

Vester Hanherred i Thisted. I den moderne udgave fremstilles den af mælk

fra landmænd i Thy. Thybo-ost er en fast modnet ost, som er produceret

på den helt traditionelle måde, hvor man ælter salt ind i osten med hånd-

kraft. Æltningen betyder, at ostekornene findeles, og osten får derved

en jævn og glat overflade med uensartet hulsætning. Osten har sin egen

karakter med en nærmest sødlig smag, knækker fint og fornemmes lettere

krystalliseret. Thybo-osten lagres i minimum 8 måneder.

Rav Ost 48+ Ravost er en hjemstavnsost, siger de på Thise Mejeri. Mælken, der bruges

til denne ost, kommer fra Nordvestjylland, næsten så langt vestpå man

kan komme. Her bor 15 Thise-landmænd, syd og nord for Thyborøn. I

Thyborøn boede Rav-Aage, Danmarks første miljøaktivist. Det var ham,

der ene mand tog kampen op mod forureningen fra kemi-virksomheden

Cheminova allerede i 1950’erne. Ikke mindst dumpningerne af kemikalie-

affald ved Høfde 42 gjorde indtryk på Rav-Aage. For at mindes ham læg-

ger Thise en krone til side, hver gang der bliver solgt et kilo Rav Ost. De

penge bliver til en miljøpris, der uddeles hvert femte år til Rav Aages ære.

Rav Osten er sin egen. Hverken en Danbo eller en Vesterhavsost. Osten er

lagret i ca. 14 uger – fast i konsistensen uden at være tør, og med en smag

der på en og samme tid er mild og fyldig.

VesterhavsostI 2008 fik Vesterhavsosten Den danske Gourmetpris 2008. Dommerpane-

let sagde: ”Fantastisk. En super ost. Flot struktur med en god konsistens,

knækker fint, er nærmest krystalliseret. God saft og kraft. Flot syre. Osten

har karakter, og så har den “terroir,” som vi efterlyser. Det betyder, at den

er præget af den natur, mælken kommer fra, hvor osten er fremstillet og

lagret. Den har en god historie.”

Thise Mejeri har etableret et ostelager så langt mod vest, at osten næsten

står i vand. Med Bovbjerg Fyr og Vesterhavet som nærmeste naboer. Syv

Thise-landmænd, som alle bor i nærheden af Bovbjerg, leverer mælken til

Vesterhavsosten, som lagres i den saltholdige havluft, der via et avanceret

ventilationsanlæg blæses ned i ostelageret. Vesterhavsosten er en fast

ost, som skal lagre i 26 uger.

MidsommerostMidsommerosten er produceret på den tid af året, hvor dagene er længst,

nætterne kortest og græsset bedst: 14 dage før og 14 dage efter som-

mersolhverv.

Så bliver ostene lagret i et halvt år og kan så spises på den tid af året, hvor

dagene er kortest, nætterne længst, og vinteren er begyndt at melde sin

ankomst. Lukker man øjnene og smager rigtig godt efter, fornemmer man

smagen af solskin, lune vinde og fuglestemmer i en fuldmoden Midsom-

merost.

De kan godt snyde ved første blik – ostene fra Thise, som de

ligger der og ligner helt amindelige, danske masseoste. Men

det er de ikke. De er individualister – hver med sit helt spe-

cielle særpræg. Oste med holdninger og historie, som Mogens

Poulsen, salgsdirektør fra Thise Mejeri, selv siger. Een med smag

af Vesterhavet, een som skal minde om Danmarks første miljøpio-

ner, een er lavet efter opskrift fundet på et museum, og een fremstil-

les kun omkring midsommer og spises omkring midvinter. Der er gode

forklaringer på det hele, siger Poulsen.

Et glas køer på græs

Scan koden og fortæl, hvorfor økologisk mælk er vigtigt for dig!

Økologi handler ikke kun om din egen sundhed. Det handler også om køernes velfærd og om at sikre et levende landskab. Det er kun økologiske køer, der skal på græs om sommeren.

Økologisk mælk – for naturen, dyrene og dig.

køerpågræs.dk

Annonce


Der er én slags til verdens bedste restaurant NOMA, der er én slags,

som kun kommer fra Langmosegaard. Der er én slags specielt til ver-

dens bedste kok, Rasmus Kofoed og hans restaurant Geranium. Der

er én slags, der laves af mælk, hvor køerne er fodret udelukkende

med græs og hø. Og de er alle sammen forskellige.

Det er et kendetegn ved Naturmælk – det økologiske mejeri i

Sønderjylland – at mejeriets leverandører leverer mange forskellige

slags mælk afhængigt af såvel fodring som ko-racen. At hverken

fodring eller dyrene er ens, er med til at skabe en differentiering i

smag, duft og anvendelse og er medvirkende til, at der kan skabes

specielle og unikke produkter.

Al mælken, der indvejes på Naturmælk, er naturligvis økologisk,

men så hører al lighed også op:

Fem af landmændene, og dermed leverandørerne til Natur-

mælk, er biodynamikere (de driver landbrug efter Rudolf Steiners

anvisninger) og deres mælk anvendes såvel til drikkemælk, oste

og smørprodukter. Mange af de fremmeste kokke – blandt andre

Koefoed på Geranium – som er en af flere værdsatte kokke vælger

biodynamiske råvarer.

Jersey-leverandørernes mælk – der er ekstra rig på protein - an-

vendes til de syrnede produkter som cremefraiche men også til

drikkemælk.

På fire af gårdene fodres der med hø. Her er ensilagen blevet udfa-

set til fordel for den rene hø og det grønne græs om sommeren – til

glæde for såvel ko som landmand. Denne specielle mælk anvendes

til osteproduktion og er også grundlag for en specialmælk til ver-

dens bedste restaurant (NOMA).

- Så mælk er ikke bare mælk, siger Nelly Riggelsen fra Naturmælk.

- Vi producerer mælk med holdninger og mangfoldighed på bag-

grund af initiativer og en vilje til at differientiere sig - der ofte

starter hos den enkelte landmænd.

- Derfor kan vi skabe specielle produkter til specielle kunder – og

nogle af produkterne fremstilles i en begrænset mængde til få

udvalgte.

Mælk er ikke bare mælk


SØDMÆLK ER GODT FOR HUDENCleopatra, dronning af Egypten, gjorde det. Ret

ofte. Nu gør de det i København og Ikast. Tager

bad i økologisk mælk.

- Selv om det er krisetider, prioriterer mange per-

sonligt velvære og pleje, siger Laura Bonné, der

ejer Amazing Space i Fortunstræde i København.

Her tilbyder man mælkebadet, der er opkaldt efter

Cleopatra.

- Og vi har hver uge kvinder, som tager et mælke-

bad, fortæller hun.

Det hvide bad var ikke bare luksus for dronning

Cleopatra. Laura Bonné siger, at det også er en ef-

fektiv pleje for huden. Mælken indeholder nemlig

styrkende vitaminer samt mikro-exfolierende

og dermed foryngende mælkesyre. I dag er den

opvarmede æselmælk skiftet ud med økologisk

sødmælk fra Irma. Det giver også sådan lidt godt

fedt til huden, siger Laura Bonné.

- Mælk gør simpelthen huden så lækker, siger

Birgitte Jørgensen, der ejer skønhedsklinikken

CLINIQUE CLEOPATRA i IKast,

- Mælkesyren renser og udglatter huden.

MÆLK I PASSENDE MÆNGDERFødevarestyrelsen anbefaler ca. ½ liter

magert mælkeprodukt dagligt til alle

over et år. Herved får man alle mælkens

gode egenskaber og giver samtidig

plads til andre typer af fødevarer, der

komplementerer mælkens næringsstof-

fer. Mælk og mejeriprodukter indehol-

der f. eks. kun meget små mængder af

C-vitamin og jern, og disse stoffer får vi

især fra frugt, grøntsager og kød.

Mælk har et højt indhold af protein, vitaminer og mineraler og er derfor

en værdifuld del af den mad, vi spiser.

Væsentlige vitaminer og mineraler:

Mælkens næringsstoffer jod, kalcium og selen har særlig betydning i

den mad, vi spiser.

Kalcium er vigtigt, fordi det er svært at få den anbefalede mængde

kalcium uden mælk og mejeriprodukter.

Jod og selen er vigtige, fordi indtaget af disse mineraler generelt er lavt

i Danmark.

Protein, vitamin B2, vitamin B12, fosfor og zink er også vigtige bestand-

dele i mælken.

MÆLKEN ER FYLDT MED GODE SAGER

At en ko får en ny kalv hvert år?

At en økologisk ko giver 25-30 liter mælk hver eneste dag?

At en almindelig stor ko vejer 6-700 kg?

At en ko drikker 130 liter vand om dagen?

At den tisser 22 liter om dagen?

At en ko kan æde helt op til 100 kg græs om dagen?

VIDSTE DU AT?


En dansk økologisk ko producerer i gennem-

snit 25 liter mælk om dagen.

Et langt stykke hen ad vejen bliver økologisk

og konventionel mælk produceret på samme

måde, men før mælken sætter kurs mod me-

jeriet, er der forskel på køernes levevilkår.

Køer, som lægger yver til økologisk minimælk,

går ude og gumler græs i sommerhalvåret

på marker uden sprøjtegift. Det er et krav,

at økokøer er ude seks timer hver dag, hvis

vejret er til det. Flertallet af konventionelle

køer kommer ikke ud om foråret. De må blive

inden døre året rundt.

Hos økologerne bliver køerne fodret med

Økomælkens vej fra ko til

kartonminimum 60 procent grovfoder, og en økoko får langt mere græs end en konventionel ko både sommer og vinter. Grovfoder og græs er sundt for køerne.Der er også forskel på den plads, køerne har

i stalden. De økologiske køer har krav på

minimum 6 kvadratmeter hver i stalden, og der

skal minimum være en liggeplads per ko. Endnu

er der ingen lovkrav til konventionelle køer på

dette punkt.

Mindre mælk hos økologenEn økoko giver omkring 15 procent mindre

mælk end en konventionel ko. Det skyldes

blandt andet, at der er restriktioner på de

fodermidler, som økologer må fodre med. Fx

beskyttet fedt, der giver en højere ydelse men

også en mindre sund mælk.

Hvis en ko hos økologen bliver syg, er der

krav om, at dyrlægen skal tilkaldes. Og hvis

koen kommer i medicinsk behandling, skal

der gå dobbelt så lang tid, før koens mælk må

leveres til mejeriet som hos den konventionelle

landmand. Det giver sikkerhed for, at eventu-

elle medicinrester ikke havner i mælken, og

det tilskynder landmanden til at forebygge

sygdomme frem for at behandle.

Når først råmælken ankommer til mejeriet i

en tankvogn, er produktionsprocessen ens,

lige indtil sidste skridt, før mælken fyldes på

kartoner.


Arla vil gøre en indsats for miljøet hele vejen fra malkestald til

spisebord. Landmænd og mejeri skal gøre deres, og forbrugerne

får også chancen.

Det sker i programmet BRUG LÅGET, hvor forbrugerne kan melde

sig som indsamlere af de små plasticskruelåg fra mælk, yoghurt

og drikkeyoghurt. Målet er i første omgang at få indsamlet og

genbrugt mindst fem millioner låg. Man kan melde sig som

indsamler sammen med sin skoleklasse, sin forening, sine venner

eller sine kolleger og få mulighed for at donere et pengebeløb

til en forening. Arla giver fem øre pr. låg, uanset hvor mange man

samler, så 3.500 skruelåg svarer eksempelvis til en donation på

175 kroner. Donationen kan sendes til udvalgte foreninger, såsom

Dansk Naturfredningsforening, Hold DK Rent, Økologisk Landsfor-

ening og Stop Spild af Mad.

Økologi og bæredygtighed går hånd i hånd., så Arla har udset det

økologiske mærke Harmonie® til omdrejningspunkt for en række

af Arlas miljøinitiativer.

Arla Harmonie® er i den anledning blevet sendt på markedet i en

ny og friskere emballage, og i den kommende weekend vil Arla

Harmonie® spille en hovedrolle på den årlige ØKOdag.

Kampagnen består desuden af en øko-quiz, som kan downloades

via en QR-kode på Arla Harmonie® emballagen eller via appstore

eller Google Play. Den giver hele familien mulighed for at få mere

indsigt i fordelene ved økologi. Der er desuden et gratis spil, hvor

børn og barnlige sjæle kan dyste og opnå point, efter hvor gode

de er til at slippe køerne fri. Hele kampagnen følges op med ny

kommunikation på tv, i trykte medier og på et

nyt website, hvor man kan læse mere om

fordelene ved økologi og Arlas NUL SPILD

initiativer.

«De forbrugere, som er tiltrukket af øko-

logi, brænder også for bæredygtighed, så

det er helt naturligt for os at koble de to

ting,» siger Jakob Knudsen, der er marke-

tingdirektør i Arla Danmark.

Programmet NUL SPILD omfatter blandt

andet mindre vandforbrug, projekter om

genanvendelse af emballage og mindre

emballagevægt, mindre madspild, øget

anvendelse af biogasanlæg samt miljøtjek

på de gårde, der leverer til Arla.

Forbrugerne skal til at bruge låget


- Jeg har altid været miljøbekymret over alt lige fra grundvand

til træsygdomme. Hvis jeg havde været lidt mere søstærk, havde

jeg sikkert siddet på et Greenpeace-skib og demonstreret mod

gmo ud for Aarhus Havn.

Sådan lyder en del af Carsten Fredsteds egen udlægning af mo-

tiverne for, at han blev økologisk landmand. Carsten er 43 år og

økologisk mælkeproducent ved Toftlund i Sønderjylland.

- Jeg kan nok ikke redde hele verden som økolog, men jeg mener,

jeg kan gøre en forskel. Det er hovedsageligt naturen, der har

gjort, at jeg har valgt at blive økolog, fortæller Carsten.

Sammen med sin far driver han landbruget med 140 malkekøer

og 250 hektar jord.

Som økologisk landmand bruger Carsten ikke sprøjtemidler til

at bekæmpe ukrudt på markerne. I stedet skifter han mellem

afgrøderne fra år til år (sædskifte), og lever fint med det ukrudt

der er.

- Jeg kan godt lide det varierede sædskifte, og jeg kan godt lide,

at der er lidt ukrudt i mine marker. Det ser jeg som et positivt

problem, for jeg mener, det er vigtigt

med mangfoldighed og biodiversitet, siger Carsten.

Flere undersøgelser viser, at biodiversiteten (antallet af vilde

dyre- og plantearter) er markant højere på økologiske marker.

Det luner hos Carsten.

- Jeg kan godt lide, at der er flere arter på økomarkerne og en

større variation, men om vi er kommet langt nok, ved jeg ikke

helt. Jeg tænker, at vi godt kan gøre endnu mere, siger Carsten.

For ham er det vigtigt at passe på naturen og dens arter for

næste generation.

- Jeg synes også, der skal være noget til vores efterkommere.

Noget til vores børn. Det er sgu da trist, at der er nogle arter, som

forsvinder, som man egentlig ikke kan give videre og fortælle om

til næste generation. Arter, som man selv har kendt som barn.

Det vil jeg gerne være med til at modvirke, siger Carsten.

NATUREN KAN GODT LIDE ØKOMÆLK

”Jeg kan godt lide, at der

er lidt ukrudt i mine marker.

Det ser jeg som et positivt

problem

”

MERE AF DET GODEØkologisk mælk indeholder flere

gavnlige fedtsyrer end anden mælk. Det

konkluderer en gruppe forskere fra New-

castle Universitet i England, efter at de

gennem to år har undersøgt mælk fra 22

forskellige varemærker – 10 økologiske,

12 ikke-økologiske. Forskellen var størst

om sommeren, når alle økologiske køer

går udendørs og æder frisk græs.

Kilde: Dairy Reporter. Com og Journal of Dairy Science. Nr. 1, 2011


En halv liter om dagen livet igennem. Fra man som lille barn holder op

med at die ved moders bryst, og til man gammel og mæt af dage hviler

ud på plejehjemmet. Sådan lyder rådet for danskernes indtag af mælk

fra Fødevarestyrelsen og de videnskabelige kapaciteter, som styrelsen

baserer sin rådgivning på.

- Det behøver ikke nødvendigvis være drikkemælk. Mælken kan også

indtages som yoghurt eller som et andet syrnet mejeriprodukt, siger

Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.

Fra naturens side er mælk designet som en flydende madpakke og

indeholder en række vigtige næringsstoffer – vitaminer, mineraler,

proteiner og energirige fedtsyrer. Stoffer, som vi i dag har lige så meget

brug for som den stenalderbonde, der for mere end 5000 år siden for

første gang i stammens historie eksperimenterede med at malke en

ko. I hvert fald hvis man ser bort fra det naturlige indhold af fedt, der

hurtigt kan blive for meget for det moderne menneskes livsførelse.

Opreklameret bras?Selv om de officielle anbefalinger altid har lydt på, at mælk er godt,

er der de seneste år kommet røster frem om, at mælk bare er noget

opreklameret bras, som folk bliver syge af.

Men kritikken får ikke professor og ekspert i småbørnsernæring Kim F.

Michaelsen til at ryste på hænder eller stemme, når han fastslår:

- Det er vigtigt, at børn de første leveår får mælk. Børn i den alder

vokser hurtigt. Især deres hjerne har en høj væksthastighed, og mælk

støtter denne vækst. Modermælk er selvfølgelig bedst, men når barnet

ikke bliver ammet mere, er det vigtigt, at man fortsætter med komælk.

Mere end en halv liter om dagen er dog ikke godt.

- Så begynder mælken at fylde for meget i kosten, og børnene får ikke

nok af de næringsstoffer, de skal have fra andre fødevarer, lyder forkla-

ringen fra Michaelsen, som er ansat ved Københavns Universitet.

Også i alle senere livsfaser er en kvart til en halv liter mager mælk om

dagen et rigtig godt næringsmiddel, fastslår Sisse Fagt.

- Men man kan da sagtens leve uden mælk. Det bliver bare lidt mere

besværligt, siger hun.

Det besværlige bliver især at få en tilstrækkelig mængde kalcium; et

nødvendigt mineral til opbygning og vedligeholdelse af menneskets

knogler. Kalcium findes også i grønkål, spinat, broccoli og andre grønt-

sager, men sjældent i så store mængder som i mælk og surmælkspro-

dukter.

- I ost er der dog endnu mere kalcium, især i de magre. Men selv magre

oste indeholder så meget fedt, at man ikke bør spise mere end et par

skiver om dagen, tilføjer Sisse Fagt.

I det hele taget skal sunde mælkeprodukter være magre, som for

eksempel skummetmælk, understreger hun.

To procent har et problemEt særligt problem er der dog for de mennesker, hvis krop ikke danner

enzymet laktase, hvorfor de ikke kan nedbryde mælkens indhold af

mælkesukker – også kaldet laktose. De får diarré og andre ubehagelig-

heder af mælk.

I vores del af verden er det et par procent af befolkningen, der af ge-

netiske (nedarvede) årsager lider af laktose-intolerans, som fænome-

net kaldes. Hvorimod det er meget udbredt i for eksempel Asien.

Mange med laktose-intolerans kan dog udmærket spise en vis mæng-

de surmælksprodukter og på den måde nyde godt af mælkens fordele.

På det seneste er der tilmed kommet laktosefri produkter i butikkerne,

også i økologisk udgave.

- Ernæringsmæssigt er der ingen forskel på mælk og andre mejeripro-

dukter med og uden laktose. De sundhedsmæssige effekter er lige så

gode af det ene som af det andet, fastslår Sisse Fagt.

Kort sagt er mælk i dag lige så sund, som mælk var for stenalderbon-

den. Ja faktisk bedre, for han har næppe holdt sig til den magre del af

koens hvide gave.

DEN FLYDENDE MADPAKKEI mere end 5000 år har mennesker drukket komælk, og den hvide drik er fortsat fuld af

vitaminer, mineraler og andre gode sager, som mennesker har brug for. Selv dem, der ikke

kan tåle mælkesukker, kan i dag få gavn af mælkens gode egenskaber.


Altid med hvor kragerne vender ...

ostens år igen igen...

I Thises store kalender blev 2008 udråbt som OSTENS ÅR, og det fik stor betydning for produktion og prio-ritering på Thise Mejeri. I kølvandet på 'udnævnelsen' fulgte Vesterhavsost, Ravost, Midsommerost og osten fra Daubjerg Kalkgrube.

Nu forsøger vi med en ny besværgelse, en femårsplan for perioden 2013 – 18, og krydser fingre for, at inspiration og virketrang må indfinde sig ... Mange nye oste med nye smagsop-levelser ligger og venter - nu skal vi bare finde dem frem ....

ostens årostens årostens årostens årostens årostens år

Annonce


Foto: Moment Foto

Mad med økomælk:

MAILALE AL LATTEDet lyder bedre på italiensk end på dansk, hvor det

nærmest må oversættes med: Gris i mælk. Men det

smager lige så godt på dansk som på italiensk. Kødet

har rigtig godt af at blive kogt i økologisk mælk.

1 økologisk nakkekam på cirka 2 kg

100 gram røget skinke

2 løg

2 fed hvidløg

1 korianderfrø

Frisk basilikum

1 ½ liter økologisk sødmælk

Hvidløgene skæres i snitter og stikkes i kødet. Hak

den røgede skinke og løgene fi nt. Brun kødet gyldent

i smør i en ikke for stor gryde, tilsæt løgene og steg til

de er klare og tilsæt derefter den hakkede skinke.

Bring 1½ liter økologisk sødmælk i kog og hæld over

kødet. Kødet skal være dækket af mælk. Tilsæt kori-

anderfrø og basilkum. Simrer ca. 1½ time. Mælken får

sovsen til at gryne. Det er ok. Kødet tages op og holdes

varmt, mens sovsen laves. Gryden med sovsen bringes

ud af kog, så fedtstoff et fl yder ovenpå. Drys med mel,

så fedtstoff et opsuger melet og kan jævne sovsen. Pas

på med at tilsætte salt, da den røgede skinke allerede

giver en del.

Kogebogen Lises bagside

ET GLAS MÆLK ELLER 3 KILO SPINATNår du er gravid eller ammer, er det vigtigt, at

du og barnet får de nødvendige næringsstoff er.

Kalcium er et af dem. Når du er gravid, er behovet

minimum 900 mg, og når du ammer 1200 mg pr.

dag. Mælk og mejeriprodukter er en af de nem-

meste måder at nå det på:

Så meget skal du indtage

for at få 600 mg kalcium:

Mælk 1/2 liter

Blomkål 1100 g

Broccoli 380 g

Grønkål 160 g

Rosenkål 880 g

Spinat 3000 g

Mandler 400 g

MÆLK AF BEDRE KVALITET

Risikoen for harsk afsmag er betydelig lavere i øko-

logisk end i anden mælk. Det skyldes, at indholdet

af frie fedtsyrer er lavere i økologisk mælk, viser et

forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Forskerne

vurderer, at den bedre kvalitet hænger sammen

med, at de økologiske køer er mere på græs og får

anderledes foder.

Kilde: Forskningscentret ICRO FSAltid med hvor kragerne vender ...

OSTENS ÅR IGEN IGEN...

I Thises store kalender blev 2008 udråbt som OSTENS ÅR, og det fik stor betydning for produktion og prio-ritering på Thise Mejeri. I kølvandet på 'udnævnelsen' fulgte Vesterhavsost, Ravost, Midsommerost og osten fra Daubjerg Kalkgrube.

Nu forsøger vi med en ny besværgelse, en femårsplan for perioden 2013 – 18, og krydser fingre for, at inspiration og virketrang må indfinde sig ... Mange nye oste med nye smagsop-levelser ligger og venter - nu skal vi bare finde dem frem ....

FOTO: COLOURBOXFOTO: COLOURBOX

ØKOLOGISK

ELSKLEV SPIS

ØKO-VEN - KUN 25 ,- OM MÅNEDENSom Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens arbejde for mere økologi i Danmark – både på marken, i butikkerne, i offentlige køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der udkommer fire gange om året. Du kan også blive tilmeldt en ugentligt nyheds-mail, der orienterer om den nyeste viden, nye produkter og arrangementer. Det koster kun 25 kr. om måneden eller 215 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

PERSONLIGT MEDLEM - MED STEMMERETPersonligt medlemskab af Økologisk Landsforening er en overbygning til Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte indflydelse på foreningens arbejde, da du har stemmeret på den årlige generalforsamling. Som Personligt medlem får du ydermere avisen Økologi & Erhverv, der udkommer hver anden uge. Avisen dækker alle led i den økologi-ske sektor og er spækket med nyheder, baggrund og analyser. Det koster 125 kr. i kvartalet eller 490 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

MELD DIG IND PÅ WWW.OKOLOGI.DK ELLER RING 87 32 27 00 OG MODTAG EN ØKOLOGISK BAGEBOG SAMMEN MED DIT VELKOMSTBREV.

KOM MED IØKOLOGISK

LANDSFORENING

Annonce

Documents

Økologisk mælk - er mere for pengene