Ekkofonden magasin nr. 3

EKKOFONDEN.DK3. UDGAVE / OKTOBER 2013

Hvis der er noget, du gerne vil, så er du nødt til selv at gøre noget for det. Jeg tror, jeg fandt ud af lidt for sent, at det ikke går så meget ud på, hvad man beskæftiger sig med, men mere at man har det godt med det

LÆS MERE SIDE

14

”

”

07 Kommunikation med pårørende

Åse Olesen er leder af Alternativet og har ofte kontakten til de pårø-rende i starten. Hun lægger stor vægt på at skabe en god relation til dem og forsøge at forstå deres vanskelige situation.

08 God supervision skaber fælles forståelsesramme

10 Supervision i bredden og i dybden

Med flere forskellige supervisere tilknyttet har medarbejderne de bedste forudsætninger for at forstå beboernes adfærd og agere på den måde, der fungerer bedst for den enkelte.

04 Man siger ikke det, man siger, man siger det, der bliver hørt 06 Tal til det hele menneske

I EKKOfonden lader vi os inspirere af Aristoteles’ tanker, som går ud på at tale til både fornuft og fø- lelser, dvs. vi møder folk, hvor de er.

Kommunikation i øjenhøjdeDette er tredje udgave af EKKOfondens magasin. EKKO står for Engagement, Kva-litet, Kommunikation og Omsorg, som er vores værdier og afspejler sig i hvert botil-bud og enkeltmandsprojekt.

I sidste magasin satte vi fokus på kvalitet, og i dette nummer sætter vi fokus på kom-munikation.

Kommunikation handler om at få et bud-skab igennem til andre, og her er det af-gørende, at afsender og modtager opfatter budskabet ens. I EKKOfonden kommuni-kerer vi med mange forskellige grupper, blandt andet beboere, pårørende og med-arbejdere, og det kræver en særligt målret-tet kommunikation til hver gruppe.

Vi vil forsøge at komme rundt om alle dis-se målgrupper.

Magasinet er til alle, som arbejder med mennesker med særlige støttebehov, pri-mært medarbejdere og ledere i kommuner, regioner og private botilbud. Magasinet er også for beboere, pårørende, medier og andre med interesse for det socialpædago-giske område.

Jeg ønsker jer god fornøjelse med læsningen.

Thomas Kudahl Direktør, EKKOfonden

Neuropsykolog Byron Brooks og social-pædagog Dion Mattesen har mere end 25 års erfaring med supervision. Her fortæller de, hvorfor supervision er så vigtigt et redskab, når man arbejder inden for det socialpædagogiske område.

LÆS MERE SIDE

08

ÅSE OLESENLeder, Jammerbugten og AlternativetTelefon: 41 77 65 [email protected]

SUSANNE MAGNUSSENLeder, AtterbakkenTelefon: 41 77 66 81 [email protected]

JØRGEN TREND Leder, RosendalTelefon: 41 77 65 [email protected]

EVA H. OLSENSouschef, EKKOfondenTelefon: 60 67 10 [email protected]

LEDELSEN

Visitation sker ved henvendelse til Eva H. Olsen, som hjælper med at finde netop den løsning, der matcher den aktuelle brugers støttebehov.

God supervision skaber fælles forståelsesramme

...

2 EKKOfonden Oktober 2013

Indhold12 Arbejdsmiljø i top En intern undersøgelse foretaget i januar giver arbejdsmiljøet i EKKO- fonden topkarakterer. Det bekræfter, at både medarbejdere og beboere trives.

14 Et lille skub, der gjorde en kæmpe forskel

16 Hvad er EKKOfonden?Med den nye struktur har vi samlet alle de administrative opgaver i en fællesfunktion. På den måde kan medarbejderne koncentrere sig om det socialpædagogiske arbejde, som de er specialiseret i.

17 En skræddersyet løsning der virker Når vi sammensætter et tilbud til kommunen, tager vi udgangspunkt i det enkelte individs behov og muligheder.

18 EKKOfonden i et større perspektiv

Vi sørger for at skabe ro og tryghed omkring beboeren, når han eller hun flytter ind i et af vores botilbud eller enkeltmandstilbud. Vi arbejder ud fra samme pædagogiske værdi-grundlag i de forskellige tilbud og kan derfor let tilpasse tilbuddene til den enkelte beboers behov.

20 Motion for krop og sjæl Motion og fysisk aktivitet er både positivt for det fysiske og psykiske helbred. Vi har derfor stor fokus på motion i forskellige afskygninger.

22 Det nye tilsyn Når den nye tilsynsreform træder i kraft i januar 2014, bliver tilsynet centraliseret i 5 kommuner, og der vil komme store krav til dokumentationen. Det betyder større ensretning og mere gennemsigtighed.

23 Opslagstavlen

Et lille skub, der gjorde en kæmpe forskelFor halvandet år siden kæmpede Dan Hejl Mathiesen med angst, koncentrationsbesvær og dårligt selvværd. I dag arbejder han 25 timer om ugen i en børnehave og har planer om at læse videre på Randers Social- og Sundhedsskole.

LÆS MERE SIDE

14

LÆS MERE SIDE

04 Der er mange forskellige interessenter at tage hensyn til, når vi kommunikerer i EKKOfonden. Det er vigtigt hele tiden at tænke på modtagerens opfattelse af budskabet.

Man siger ikke det, man siger, man siger det, der bliver hørt

Foto

: Ben

ny R

ytte

r

””

EKKOfonden Oktober 2013 3

MAN SIGER IKKE DET, MAN SIGER, MAN SIGER DET, DER BLIVER HØRT

EKKOKommunikationskanaler

Magasin: udkommer 2 gange om året Målgruppe: sagsbehandlere, beboere og medarbejdere

Nyhedsbrev: udkommer hver måned Målgruppe: medarbejdere

HjemmesiderneMålgruppe: sagsbehandlere, beboere og pårørende

Personalemøder i hvert botilbud: hver månedMålgruppe: medarbejdere

Informations-/medarbejdermøder: hvert halve år Målgruppe: medarbejdere

Når vi kommunikerer i EKKOfonden, skal vi tage hensyn til rigtig mange forskel-lige interessenter: beboere, pårørende, sagsbehandlere, kommuner – for bare at nævne et par stykker. Hver gruppe har forskellige interesser og forskellige mål for øje. Vi forsøger derfor at tilpasse budskabet til den enkelte målgruppe og kommunikere det på en måde, som passer til den enkeltes behov.

Helt overordnet kan interessenterne ind-deles i tre grupper: Borgere (beboerne), medarbejdere samt omverdenen, som dækker både den interne og den eksterne kommunikation. Grænsen mellem de tre grupper er dog ret flydende, da kommu-nikationen ikke kun går fra EKKOfonden til for eksempel borgerne, men også fra borgerne til deres pårørende og fra de pårørende til deres bekendtskabskreds.

BORGERENEKKOfondens direktør Thomas Kudahl understreger, at der stilles store krav til medarbejdernes kommunikationsevner.

– Man siger ikke det, man siger, man siger det, der bliver hørt. Denne måde at tænke på er helt afgørende, når medarbejderne skal kommunikere med borgeren. Her er de nemlig nødt til at kommunikere på borgerens præmisser, og det er ikke så nemt, fordi det betyder, at det er forskelligt fra beboer til beboer, hvordan tingene skal siges.

– Et budskab kan lyde helt anderledes, når en borger, der måske har svært ved at udtrykke sig, skal gengive det, der blev sagt af personalet. Medarbejderne skal derfor være opmærksomme på – ikke bare situationen, når de er sammen med borgeren – men også på, hvordan den situation bliver viderefortalt bagefter.

MEDARBEJDERNEDen interne kommunikation mellem medarbejderne spiller ligeledes en stor rolle – både når man skal udveksle faglig viden på tværs af enhederne, og hvis en beboer flytter fra ét botilbud til et andet.

Sådan siger Thomas Kudahl, når talen falder på kommuni-kation. Man må endelig ikke tro, at man kan nøjes med at sige det, man tænker. Det er helt afgørende at tænke på hvem, det er, man taler med, og så sige tingene, så det bliver nemt, enkelt og hurtigt for modtageren at forstå selve budskabet.

TEMA // KOMMUNIKATION


MAN SIGER IKKE DET, MAN SIGER, MAN SIGER DET, DER BLIVER HØRT

Vores fælles værdier er blandt andet med til at sikre en ensretning i måden, vi kom-munikerer på.

- Når der er mange enheder, er det vigtigt at udvikle den faglige kommunikation medarbejderne imellem og mellem med-arbejderne og ledelsen. Det gør vi bl.a. via vores uddannelsesprogram, som bidrager til et fælles pædagogisk sprog, der sikrer, at retorikken og begreberne bliver de samme, siger Thomas Kudahl.

OMVERDENENNår det drejer sig om kommunikationen til de øvrige interessenter rundt om EKKO-fonden, for eksempel sagsbehandleren, kommunen og offentligheden, er der igen andre spilleregler, der gør sig gældende.

Sagsbehandleren og kommunen er optaget af, om borgeren får den rigtige behandling, og at det kan dokumenteres, at den virker. Her er økonomien også en vigtig faktor, idet kommunerne hele tiden bliver målt og vejet i forhold til, om udgifterne er givet godt ud. Det betyder, at kravene til dokumentationen på landets botilbud er steget voldsomt de senere år, og at kommunikationen er blevet langt mere skriftlig, end den har været hidtil.

– Hvad angår offentligheden, er det social-pædagogiske område et felt, der i høj grad har bevågenhed. Det handler jo om men-nesker, følelser, angst, sygdom og tryghed. Emner som vi alle sammen har et forhold til, siger Thomas Kudahl.

Det er en særlig udfordring, der møder medarbejderne, når de bliver konfronte-ret med spørgsmål fra naboer, bekendte og mennesker, de møder i Brugsen. Spørgsmålene er velmenende og drejer sig ofte om, hvordan vi behandler vores beboere, eller hvorfor de ikke bare kan bo derhjemme og få en helt normal hverdag.

Det bliver derfor ofte meget følelsesladet og ikke så faktuelt. Følelser er altid stær-kere end fakta, og da hele vores arbejds-område er omfattet af tavshedspligt, kan medarbejderen jo ikke oplyse, hvorfor den enkelte borger er placeret i for eksempel et enkeltmandsprojekt.

Det er et faktum, at beboerne er hos os, netop fordi de ikke kan indgå i en normal danskers hverdag. Det er også et faktum, at vi gør et fantastisk stykke pædagogisk arbejde, som både beboere og de anbring-ende kommuner sætter pris på.

– Man kan egentlig sige, at vi taler ud fra faktum, men at det, vi siger, bliver hørt med følelser, slutter Thomas Kudahl.

...


Tal til det hele menneske


AR

ISTOTELES

Det vidste den græske filosof, Aristoteles, allerede for omkring 2300 år siden. Han påpegede, at overbevisende og troværdig kommunikation handler om mere end bare det, der bliver sagt.

Det betyder også meget, hvem der siger det, og hvilke følelser der vækkes hos dem, der lytter. Vil man overbevise folk, må man tale til både fornuft og følelser – altså det hele menneske – på en måde de forstår. Dvs. man må møde folk, hvor de er.

HVORDAN TALER MAN TIL DET HELE MENNESKE?Der er naturligvis ingen enkel opskrift.

Men i EKKO-sammenhæng lader vi os inspirere af Aristoteles’

tanker, når vi skal kommunikere for-ståeligt og tydeligt til borgere, pårø-rende, samarbejds-partnere og ikke mindst hinanden i personalegruppen. – Vi stræber efter at fokusere på de fornuftige løsnin-ger, men samtidig

anerkende og italesætte de svære følelser, der er i spil i vores arbejde – for alle parter. På den måde skaber vi gode oplevelser og gode resultater, fortæller direktør Thomas Kudahl.

HVORDAN ER MAN TROVÆRDIG?Ifølge Aristoteles bliver man oplevet som troværdig, hvis man virker kompetent, sympatisk og ser ud til at ville det bedste for dem, man taler til. Aristoteles interes-serede sig kun for publikums opfattelse af en taler, ikke for om vedkommende rent faktisk var sådan i virkeligheden.

I EKKO-sammenhæng er vi naturligvis ikke ligeglade med, hvordan folk er i vir-keligheden. Hos os er det tværtimod vores daglige handlinger, der tæller. Men vi kan lade os inspirere af Aristoteles, når vi skal kommunikere og efterleve vores værdisæt: – Vi stræber altid efter at være fagligt godt rustede, så vi kan være kompetente i vores arbejde. Vi arbejder med samfundets mest udsatte borgere, netop fordi vi ønsker det bedste for dem, fastslår Thomas Kudahl.

Det er trods alt lettest at være troværdig, når man gør, hvad man siger, man gør. Det er også det letteste at kommunikere til andre.

Troværdig kommunikation handler om at tale til det ”hele” menneske og møde folk, hvor de er.

Ifølge Aristoteles bliver man oplevet som troværdig, hvis man virker kompetent, sympatisk og ser ud til at ville det bedste for dem, man taler til.



Kommunikation med pårørende

Åse OlesenLeder, Alternativet

Mange af de borgere, der er tilknyttet Alternativet, har været i systemet i mange år og været anbragt forskellige steder uden for hjemmet. Nogle familier har måske haft blandede erfaringer med tidligere botilbud og opholdssteder, og det gør selvfølgelig, at de er mere skeptiske fra start.

– Sidste år valgte jeg at køre hjem til forældrene og fortælle, hvem vi var, og hvordan vi arbejder. Det har vi haft rigtig stor succes med, fortæller Åse Olesen.

Når der er skabt en god relation med de pårørende, får kontaktpersonen til den pågældende beboer lidt efter lidt dialogen med dem igen.

– Vi gør meget ud af at møde de pårø-rende der, hvor de er og lytte til dem med forståelse for deres vanskelige situation. Man ønsker jo det bedste for sine børn og vil gøre alt for, at de har et godt liv, hvor de trives, udtaler Åse Olesen.

SAMARBEJDE MED KOMMUNEN– I Alternativet samarbejder vi meget med sagsbehandleren i forhold til de pårørende. De har et stort kendskab til borgerens historie og et væsentligt indblik i det forløb, de har været igennem. Denne baggrundsviden er essentiel, når vi skal opbygge en god relation og skabe et til-lidsbånd med familien.

– Det er nøglen til et godt pårørende-samarbejde, at vi kender borgerens forløb – og et godt samarbejde med familien er samtidig væsentligt for at få succes i forhold til den enkelte borger, siger Åse.

STØTTE FRA BAGLANDETI enkeltmandsprojekterne i Alternativet arbejder vi ud fra den forudsætning, at de pårørendes opbakning er afgørende for beboerne og den udvikling, de gennemgår.

– Vi ser det i høj grad som vores ansvar at kommunikere med de pårørende på en måde, så de støtter borgeren. Deres støtte styrker nemlig borgeren og betyder meget i forhold til, hvordan og hvor hurtigt han eller hun udvikler sig, understreger Åse Olesen.

Åse har været på kursus i, hvordan man kommunikerer bedst med de pårørende. Hun vejleder løbede personalet, hvis de er i tvivl om, hvordan de håndterer konkrete situationer bedst muligt.

Når Alternativet tilrette-lægger et tilbud til en borger, er det afgørende, at de pårørende bakker op om borgeren. Det er meget vigtigt at skabe en god dialog og et godt samarbejde fra start, fastslår leder af Alternativet, Åse Olesen, som ofte har kontakten til de pårørende i begyndelsen.

Foto

: Ben

ny R

ytte

r



Når man arbejder med personer i enkelt-mandsprojekter eller særlige boformer, som har en erhvervet hjerneskade, kræver det blandt andet forståelse, rummelighed og tålmodighed. Nogle beboere kan ud-vise en udadreagerende adfærd. Adfærd- en bliver ofte værre, hvis beboerne er i en meget stresset tilstand, og det gælder derfor for medarbejderne om at skabe nogle trygge og stabile rammer. Her er supervision et godt hjælpemiddel til at tilvejebringe sådanne rammer.

– Vi arbejder bl.a. med, at alle medarbejdere skal agere ud fra den samme opfattelse og benytte fælles sprog. Det er nemlig vigtigt, at medarbejderne møder beboerne med den samme tilgang i en given situation, fortæller Dion.

Byron og Dion er et stærkt team og sup-plerer hinanden godt som henholdsvis akademikeren og håndværkeren. I deres arbejde gør de meget ud af at forberede sig og sætter sig godt ind i den enkeltes hverdag og forløb, inden supervisionen starter.

– Inden en supervision beder vi om alle relevante oplysninger om beboeren, dvs. såvel lægelige som sociale oplysninger samt funktionsbeskrivelser og de erfa-ringer og resultater, man har opnået. Vi bearbejder disse informationer og laver et oplæg til medarbejderne på baggrund heraf, og på den måde har vi et rigtig godt udgangspunkt, siger Dion.

TRE FASER I SUPERVISIONENI supervisionen arbejder Byron og Dion med tre hovedfaser:

1. Aflastningsfasen2. Stabiliseringsfasen3. Udviklingsfasen

Første fase handler om at nedsætte bebo-ernes stressniveau og reducere affektla-dede udslag så meget som muligt. Der er primært tale om at møde beboeren med nærvær og forståelse. Overordnet arbejder vi med observation og dokumentation i denne fase for at identificere vigtige fo- kusområder med henblik på at målrette indsatsen.

– Første fase er der, hvor beboerne kom-mer til botilbuddet. De kommer ofte fra en

Tryghed, stabilitet og forudsigelighed er nogle af de faktorer, neuro-psykolog Byron Brooks og socialpædagog Dion Mattesen lægger stor vægt på, når de super-viserer medarbejdere på botilbud rundt omkring i landet. De har over 25 års erfaring i arbejdet med hjerneskadede og har arbejdet sammen gennem de sidste 16 år.

God supervisionskaber fælles forståelsesramme

FAKTA OMByron Brooks og Dion Mattesen er tilknyttede supervisorer hos Alter-nativet og botilbuddet Rosendal, som de besøger 5-6 gange årligt.

Byron Brooks er uddannet neuro-psykolog og Dion Mattesen er uddannet socialpædagog.

De har hver over 25 års erfaring med hjerneskadede.


belastende situation, hvor de er oprevet og ude af stand til at håndtere deres situation. Vi sigter derfor efter at skabe ro og på den måde at få den udadreagerende adfærd reduceret.

Når fase 1 er etableret, forsøger vi at skabe nogle stabile, forudsigelige hverdagsram-mer. I den anden fase har vi desuden fokus på beboernes identitet og på at fremme deres samarbejdsevner. Sidste fase koncentrerer sig om beboernes udvikling af kompetencer ud fra de ressourcer og begrænsninger, den enkelte har, forklarer Byron.

Det kræver stor faglig ekspertise at forstå en hjerneskadet beboer, da skaderne kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Derfor er et godt samarbejde mel-lem supervisorer og medarbejderne vigtig for at opnå et godt resultat.

– Vi finder ud af, om de konklusioner, vi er kommet frem til mht. beboerne, er genkendelige for medarbejderne i deres praktiske arbejde og hverdag med bebo-eren. Derefter forsøger vi at forklare, hvorfor beboerne handler som de gør – dvs. hvordan samspillet mellem viljen og

hjerneskaden påvirker deres handlinger, forklarer Dion.

Denne information er afgørende i med-arbejdernes håndtering af beboeren, for-klarer Byron:

– Supervision handler om at forstå, hvor-dan beboeren oplever verden, og hvordan medarbejderen håndterer dette syn på verden. Vi forsøger at fremme persona-lets forståelse af beboeren og sigter mod en bedre hverdag, selvom beboeren har væsentlige funktionsnedsættelser.

STABILISERING

AFLASTNING1. FASE

2. FASE

3. FASE

TRYGHED / TILLID HVERDAGSLIV KOMPETENCE

UDVIKLING

OBSERVATION DOKUMENTATION HANDLING FREMGANG


SUPE

RVI

SIO

NTEMA // KOMMUNIKATION

Supervision i bredden og i dybden


Neuropsykolog Louise Brückner har udøvet supervision hos EKKOfonden i halvandet år og rådgiver og vejleder især i forhold til enkeltmandsprojekterne, da det er her, de mest komplekse borgere er.

Det er borgere, der kæmper med relations-forstyrrelser i forhold til forældre, problemer med abstraktion og empati samt bare det at lave en plan og følge den.

– At arbejde med denne slags borgere kræ-ver stor indlevelse og tålmodighed, da der som regel går lang tid, før de ”rykker” sig, konstaterer Louise Brückner. Ofte kan medarbejderne ikke se nogen umiddelbar effekt af deres indsats, og her kan det være en udfordring at bevare motivationen.

– Fælles for afdelingerne i EKKOfonden er et stærkt engagement og en utrolig tålmodig-hed med selv de allermest vanskelige – og det er alfa omega for, at indsatsen overhovedet kan lade sig gøre, siger Louise Brückner.

SUPERVISION MED HELIKOPTERSYNPædagogisk konsulent Karen Beer har været tilknyttet en af EKKOfondens institutioner i knap et år. Hun udøver ikke supervision i dens egentlige forstand, men arbejder mere med udviklingsforløb, hvor supervision bruges som et integreret element. Hvor Louise går i dybden med hver enkelt borger,

ser Karen således på, hvordan de enkelte dele i værdier, pædagogik og metode spil-ler sammen. – Helt konkret har jeg arbejdet meget med relationer og kommunikation mellem med-arbejdere og beboere. Jeg har set på de mål-sætninger og værdier, der ligger til grund for arbejdet og set på, hvordan det rent faktisk udøves i praksis. Vi har bl.a. udført en lang række øvelser omkring anerkendende kom-munikation, og det har givet en langt større bevidsthed om måden, medarbejderne ind-går i en dialog med beboerne på, og hvordan de skaber den bedst mulige udvikling hos beboeren, siger Karen Beer. Hvis en institution taler meget om de problemer, de har med beboerne, kan der være en fare for, at problemet overskygger mennesket. – Mit fokus er, at uanset hvad det er for en beboer, der er tale om, er udgangspunktet, at her er et menneske i problemer – mennesket er aldrig problemet i sig selv, fastslår Karen Beer. Ifølge Karen Beer bør alle pædagogiske or-ganisationer gøre som EKKOfonden og få et serviceeftersyn af organisationens værdier, pædagogik og metode. EKKOfonden har turdet kigge på sig selv indefra og se på, hvad der skal til for, at der skabes de bedst mulige rammer for beboernes trivsel og udvikling.

”Mit fokus er, at uanset hvad det er for en beboer, der er

tale om, er udgangspunktet, at her er et menneske i

problemer – mennesket er aldrig problemet i sig selv.”

I EKKOfonden har vi tilknyttet flere forskellige supervisere. Det hænger sammen med, at beboerne er så forskellige, at ingen situationer er ens. Supervisionen er derfor målrettet hver enkelt situation eller beboer. Det giver personalet de bedste forudsætninger for at forstå beboernes adfærd og agere på den måde, der fungerer bedst for den enkelte.

Karen Beer, pædagoisk konsulentFoto: Benny Rytter

Louise Brückner Wine,cand. psych. aut. pædagoisk konsulent

Foto

: Ben

ny R

ytte

r


ARBEJDSMILJØ

– Et godt arbejdsmiljø er bl.a. med til at forhindre sygdom og fastholde medar-bejderne, og det smitter af på beboerne, som i højere grad trives, når stemningen er god, fortæller souschef Eva H. Olsen.

En intern trivselsundersøgelse blandt medarbejderne i EKKOfonden viser, at deres tilfredshed med jobbet ligger lidt over gennemsnittet i Danmark. Derudover viser resultaterne af undersøgelsen, at det psykiske velvære er bedre end landsgennemsnittet.

– Det er utrolig vigtigt, at medarbejderne trives – især når vi arbejder inden for et område, hvor medarbejderne er mere udsat psykisk end på mange andre arbejds-pladser som følge af den målgruppe, vi arbejder med, siger Eva H. Olsen.

I EKKOfonden har medarbejderne altid mulighed for at få individuel intern

supervision, hvis de har brug for at få vendt nogle problemstillinger. Derudover får de forskellige botilbud og enkelt-mandsprojekter løbende supervision fra en professionel udefrakommende, som bidrager med en mere teoretisk funderet tilgang til de konkrete problematikker.

Endelig har alle medarbejdere en sund-hedsforsikring, der giver dem mulighed for gratis psykologhjælp.

En intern trivsels-undersøgelse viser, at medarbejderne i

EKKOfonden trives og føler sig godt tilpas.

Arbejdsmiljø i

T PGRØN SMILEY

Fællesfunktionen fik i oktober 2012 tildelt en grøn smiley af Arbejdstilsynet. Ligeledes fik Alternativet i april 2013 tildelt en grøn smiley for et tilfældigt udvalgt enkeltmandsprojekt.


Har arbejdet i EKKOfonden i 5 år

HVAD GIVER DIG ARBEJDSGLÆDE?Det giver mig en stor personlig tilfredsstil-lelse at være med til at hjælpe en person videre i sit liv. Man hjælper en person med at komme over nogle problemstillinger, som han eller hun har. Det er med til, at man føler, man gør en forskel.

HVORDAN FÅR DU MULIGHED FOR AT UDVIKLE DIG I DIT ARBEJDE?Jeg er ved at tage den socialpædagogiske uddannelse på University College i Viborg. Det er kun muligt, fordi vi får lov til at tilpasse det, så arbejde og skole kan hænge sammen. EKKOfonden bakker os desuden op ved at stille studielokaler til rådighed, og så har de oprettet en lektiecafé.

Har arbejdet i EKKOfonden i mere end 5 år.

HVORFOR VIL DU GERNE ARBEJDE I EKKOFONDEN FREM FOR ANDRE STEDER? Man føler sig som en stor familie, og det er blandt andet med til, at jeg godt kan lide at være på den her arbejdsplads.

Vi klapper hinanden på skulderen, og jeg synes, at alle kollegaer, jeg har, er super.

HVAD GIVER DIG ARBEJDSGLÆDE? Det er glæden ved at give et menneske, som har det svært, en god dag. Det giver utroligt meget at se dem smile, grine og sige tak for en god dag. Så kan man være tilfreds med sig selv, når man lægger hovedet på puden om aftenen.

Lars Smed

Mia Bundgaard

SYGEPLEJERSKEALTERNATIVET

ALTERNATIVET

Har arbejdet i EKKOfonden i 3 ½ år

ER DU TILFREDS MED KOMMUNIKATIONEN PÅ DIT ARBEJDE?Jeg synes, at ledelsen er rigtigt god til at informere os medarbejdere – bl.a. i form af de månedlige personalemøder og de månedlige nyhedsbreve. Her er der helt klart sket en forbedring – man føler sig meget velinformeret. Som medarbejdere har vi også fået mere medindflydelse. Vores forslag bliver hørt og taget med i forskellige overvejelser.

HVORDAN FÅR DU MULIGHED FOR AT UDVIKLE DIG I DIT ARBEJDE?Jeg læser videre på universitetet, og det har EKKOfonden i høj grad støttet op om. Det er kun muligt at studere og arbejde fuldtid på samme tid, fordi døgn-vagter giver mulighed for en anderledes hverdag, og så kan vi få fri til skole, hvis det er nødvendigt. Jeg sætter stor pris på denne opbakning.

Mikkel Ledet ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT, ALTERNATIVET

ET ARBEJDE, DER GIVER MENING


Det var med stor glæde, at Dan Hejl Mathiesen i marts 2012 fik besked fra kommunen om, at han havde fået en plads på Rosendal. Indtil da havde han boet i en lejlighed alene i Randers og ventet på at få støtte og hjælp til at klare hverdagen og lære at håndtere sin angst.

Siden han var 18 år, har Dan haft proble-mer med angst og lavt selvværd. I dag er han 26 år, og har i løbet af det sidste år langsomt fået troen på sig selv tilbage. Der er nu længere og længere imellem hans angstanfald, og han har fået mod på nye og større udfordringer.

Ifølge Dan hænger denne udvikling i høj grad sammen med Rosendals pædago-giske tilgang. - Jeg føler mig accepteret

og værdsat, men oplever samtidig, at de stiller krav. Det gør, at jeg presser mig selv lidt mere – men stadig i et tempo, hvor jeg kan følge med, siger han og fortsætter: – Inden jeg kom her, følte jeg, at jeg var nul og niks og ikke kunne finde ud af noget. Så jeg isolerede mig. På Rosendal har jeg fundet ud af, at hvis man gerne vil opnå noget, så er man nødt til at blive udfordret lidt. Og nogle gange er det rigtig godt at få et lille skub. Det har i hvert fald virket for mig, fortæller han.

PRAKTIK I BØRNEHAVESiden marts har Dan haft arbejde i en børnehave. Han startede med tre timer om dagen, men blev hurtigt sat op til 25 timer om ugen, da både børnene og kollegaerne var glade for ham. Nu håber han på at

Angst, koncentrationsbe-svær og dårligt selvværd. Det var nogle af de udfordringer, Dan Hejl Mathiesen kæm-pede med, da han kom til Ro-sendal for halvandet år siden. I dag arbejder han 25 timer om ugen i en børnehave og drømmer om at blive pædagogisk assistent.

ET LILLE SKUB DER GJORDE EN KÆMPE FORSKEL


kunne få forlænget kontrakten og forhå-bentligt blive så dus med arbejdet, at han kan komme ind som pædagogisk assistent på Randers Social- og Sundhedsskole.

Det betyder rigtig meget for Dans selv-værd, at han har noget at stå op til hver dag, og at han er med til at gøre en forskel.– Jeg aflaster pædagogerne ved at lege med børnene. Og så er det et stort plus, at jeg er der som mand – jeg er nemlig den eneste, der spiller fodbold med dem, siger Dan og fortsætter:

– Jeg kommer med til alle ugemøderne – og hvis der er nogle børn, der er problemer med, så spørger de også mig til råds. Jeg bliver inddraget på lige fod med alle de andre medarbejdere.

INTET ER UMULIGT På Rosendal har Dan haft mange per-sonlige samtaler med sin kontaktperson, hvilket har givet ham et helt nyt perspek-tiv på hans selvopfattelse og en større tro på fremtiden.

– Hvis der er noget, du gerne vil, så er du nødt til selv at gøre noget for det. Jeg tror, jeg fandt ud af lidt for sent, at det ikke går så meget ud på, hvad man beskæftiger sig med, men mere at man har det godt med det, afslutter Dan.

Dan flytter i udslusning her i efteråret 2013 og det er første skridt på vejen til en selvstændig tilværelse i egen bolig.

FAKTA OM

Dan Hejl Mathiesen

• har boet på Rosendal siden marts 2012 • er 26 år, har udefineret skizo- freni og har kæmpet med angst, koncentrationsbesvær og dårligt selvværd, siden han var 18 år • har siden april 2013 arbejdet i en børnehave, hvor han er 25 timer om ugen • har planer om at søge ind som pædagogisk assistent på Ran- ders Social- og Sundhedsskole

”Det er fint, at man bliver skubbet lidt – det skal bare ikke være alt for meget. Det er vigtigt, at de forstår ens behov og ved, hvad man kan holde til rent psykisk.”

Dan Hejl Mathiesen sammen med medarbejder Kristian Hertel, pædagogisk konsulent

Foto

: Ben

ny R

ytte

r


EKKO

EKKO

Engagement, kvalitet, kommunikation og omsorg. Det er grund-pillerne i EKKOfonden og det værdisæt, der gennemtrænger hele organisationen – såvel den pædagogiske som den administrative del.

EKKOfonden er en erhvervsdrivende fond. Fonden er selvejende med et forbud mod, at fondens midler kan gå tilbage til den eller de personer, der har stiftet fonden, ligesom stif-ter ikke må have bestemmende indflydelse.

Fondens økonomi er ”cirkulær”, det vil sige, pengene bliver i fonden og kan kun anvendes i overensstemmelse med formå-let som udtrykt i vedtægterne. Der er ingen mulighed for ”udbytte”, overskudsudbe-taling eller lignende. Denne form sikrer på meget enkel vis, at midlerne udelukkende anvendes til formålet samtidig med, at formålet også er at drive virksomhed.

Med den nye struktur i EKKOfonden har vi valgt at adskille de administrative opgaver fra de socialpædagogiske opgaver og i stedet samle dem i en fællesfunktion. På den måde kan medarbejderne i de for-skellige botilbud fokusere på at udnytte deres faglige ekspertise inden for det socialpædagogiske felt. Fællesfunktionen varetager alle de opgaver, som er af mere organisatorisk og administrativ karakter.

De grundlæggende værdier binder de for-skellige socialpædagogiske tilbud sammen, og den nye opdeling frigiver ressourcer, så alle medarbejdere kan fokusere på det område, de er specialiseret i. Vi har viden og beredskab til at støtte det pædagogiske arbejde. Det betyder, at vi fx kan etablere en plads i et botilbud eller et enkeltmands-projekt med meget kort varsel, idet vi kan stille med et hold af specialister både på det pædagogiske og administrative område.

Med etablering af EKKOfonden er vi på forkant med den udvikling, der ses inden

for det socialpædagogiske område, hvor dokumentation, økonomisk gennemsig-tighed og kompetenceudvikling kommer endnu mere i fokus.

Det er afgørende, at EKKOfonden og dens associerede fonde kan opnå status som koncernlignende virksomhed, når det nye socialtilsyn træder i kraft pr. 1.1.2014. Målsætningen er, at de associerede fonde fusioneres ind i EKKOfonden i løbet af 2014/2015.

Vi mener, at EKKOfonden vil kunne opnå væsentlige stordriftsfordele samt endnu højere kvalitet, hvilket har afgørende betydning for virksomhedens konkur-renceevne i fremtiden.

Hvad er EKKOfonden?

ENKELTMANDSPROJEKTERSTØTTE I EGET HJEM

BOTILBUD

SYGEPLEJE / PSYKIATERLEDELSESSPARRING

SUPERVISION / UDVIKLING / UDDANNELSE PERSONALEADMINISTRATION

SOCIALFAGLIG DOKUMENTATIONØKONOMISTYRING / BOGHOLDERI

BOTILBUD

BOTILBUD

Med den nye struktur i EKKOfonden har vi valgt at adskille de administra-tive opgaver fra de social-pædagogiske opgaver og i stedet samle dem i en fællesfunktion.


BEHOV & MULIGHEDER

Når en kommune vælger at anbringe en borger i EKKOfonden, er det fordi, vi forstår at imødekomme borgernes forskel-lige behov.

Flere af de borgere, der kommer hos os, har været kastebolde mellem forskellige enkeltmandsprojekter og botilbud. Når de så kommer hos os, arbejder vi målrettet på en progression, hvor mange ender med at kunne bo med støtte i egen bolig.

Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at vores pædagogiske mindset følger med. Vi

starter med at skræddersy en løsning til bebo-eren, som passer med handleplanen, og når beboeren udvikler sig, tager vi – i samarbejde med kommunen – et skridt videre inden for den samme pædagogiske ramme.

– Det betyder utrolig meget for beboernes trivsel, at vi er inde i deres forløb, så de ikke skal til at forklare deres situation igen, hvis de skifter fra et af vores tilbud til et andet. Det giver dem en følelse af tryghed og tillid, som mange måske ikke har oplevet tidligere, fortæller souschef Eva H. Olsen.

I EKKOfonden kan vi tilbyde en løsning, der bliver skræddersyet og tilrettelagt ud fra den enkelte borgers behov og muligheder, og som passer til den overordnede handlings-plan, der er formuleret i samarbejde med kommunen.

En skræddersyet løsning der virker

Hvad er EKKOfonden?


NY FÆLLESFUNKTION

Det er ikke altid, at personer med behov for støtte til at klare hverdagen kan rum-mes i traditionelle institutioner. Personens tilstand kan være så alvorlig, at han/hun har problemer med at tilpasse sig de ram-mer og forhold, der tilbydes.

Eva H. Olsen er souschef i EKKOfonden og har ofte oplevet beboere, der har reageret meget voldsomt på at blive placeret i en institution, hvor de ikke kunne identifi-cere sig med omgivelserne.

– Nogle personer reagerer utroligt voldsomt og til tider voldeligt, når de ikke føler sig forståede. Derfor tager hele vores pædago-giske indsats udgangspunkt i at specialde-signe forholdene, så de imødekommer den enkelte beboers særlige behov. Ofte kræver det, at beboeren flyttes fra det miljø, som

ikke fungerer for personen, fortæller Eva H. Olsen. Målet er at opbygge et individuelt tilrettelagt tilbud, hvor beboeren får en værdig tilværelse så tæt på det ”alminde-lige” som muligt og med en høj livskvalitet.

MULIGHED FOR MANGE FORSKELLIGE TILBUDBotilbuddene og enkeltmandsprojekterne arbejder ud fra det samme socialpædagogi-ske værdigrundlag, hvilket giver mulighed for mange forskellige tilbud til beboerne.

– Hvert botilbud er en selvstændig enhed tilpasset en særlig målgruppe, og enkelt-mandsprojekterne kan skræddersyes ned til mindste detalje. Det betyder, at vi let kan hjælpe en beboer videre, hvis der er et andet tilbud, der på et tidspunkt passer bedre, siger Eva H. Olsen.

EKKOfondeni et større perspektivNår de tre socialpædagogiske botilbud Jammerbugten, Atterbakken og Rosendal samt enkeltmandsprojekterne ved Alternativet skræddersyr et tilbud, er det med fokus på den enkelte beboers behov. Den vigtigste opgave er at skabe ro og tryghed omkring beboeren, hvilket ofte kræ-ver, at beboeren flytter ind i nye og fredelige rammer.

EKKO18 EKKOfonden Oktober 2013

Det er en fordel for beboeren, at han/hun i forvejen kender til det pædagogiske vær-disæt, som medarbejderne arbejder ud fra.

Men det er også en fordel for beboerens sagsbehandler, der allerede er bekendt med den pædagogiske tråd og derfor ikke skal bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i en ny arbejdsmetode.

Skiftet fra ét tilbud til et andet støder heller ikke ind i typiske administrative problemstillinger, da arbejdsmetoderne er de samme på alle tre botilbud samt i enkeltmandsprojekterne.

NY FÆLLESFUNKTION SAMLER DE ADMINISTRATIVE OPGAVERFor at frigive ressourcer til det social-pædagogiske arbejde har vi oprettet en

fællesfunktion, som skal tage sig af alle de administrative opgaver, som før lå i de enkelte botilbud. Det betyder, at medarbej-derne får mere tid til den enkelte beboer og kan koncentrere sig om det, de brænder for og er specialiseret i.

Idéen med den nye fællesfunktion er desuden, at den skal fungere som admini-strativt organ for andre botilbud forskellige steder i landet. Flere botilbud vil måske være udfordret mht. at skaffe de nødven-dige ressourcer, det nye tilsyn vil kræve i forhold til øget dokumentation. Vi vil derfor tilbyde at varetage denne del, så de socialpædagogiske botilbud kan kon-centrere sig om deres kernekompetence/beboere.

De tre socialpædagogiske tilbud Jammerbugten, Atter-bakken og Rosendal tilbyder botilbud efter Servicelovens § 107.

Alternativet arrangerer enkelt-mandsprojekter efter Servicelovens §§ 107 og 108 samt støtte i eget hjem efter Servicelovens § 85.

Både botilbuddene og enkelt-mandsprojekterne arbejder ud fra samme værdigrundlag.

Læs mere på ekkofonden.dk

FAKTA


MOTION


Vi arrangerer mange ture på tværs af de forskellige botilbud og enkeltmandsprojekter, og vi sørger for, det er forskellige motions-former, hvor alle kan være med. Det er vigtigt, at beboerne føler sig trygge og får en succesoplevelse, så de har mod og lyst til at fortsætte de fysiske aktiviteter.

Her i efteråret har vi for eksempel svømning hver tirsdag, fælles ugentlige gåture, og så har vi lige været med i kampagnen ”Tæl skridt” arrangeret af Dansk Firmaidræts Forbund, hvor det gjaldt om at gå 10.000 skridt om dagen. Her stillede vi op med et samlet hold fra EKKOfonden og købte skridttællere til alle, der ønskede at deltage – såvel beboere som personale.

I forbindelse med ”Tæl skridt”-kampagnen arrangerede vi også en intern konkurrence, hvor den beboer, der gik flest skridt i løbet af kampagnen, vandt et gavekort på 500 kr. til Sportsmaster.

Beboerne var meget begejstrede for konkurencen, og der gik hur-tigt sport i, hvem der havde gået flest skridt. – Det var skønt at se, hvordan beboerne gik op i at vinde og samtidig fik dyrket en masse motion. Det er netop tanken, at vores motionstiltag skal være sjove og samtidig bidrage til et bedre fysisk og psykisk velvære, afslutter Helena Eriksen.

Motion for krop og sjæl — Der er mange positive sidegevinster ved at dyrke motion udover, at man får bedre kondition. En af dem er, at fysisk aktivitet rent faktisk kan supplere eller erstatte den medicinske behandling af milde og moderat svære depressioner. Vi har derfor stor fokus på motion i EKKOfonden, fortæller sygeplejerske Helena Eriksen.


tilsyn

NYE REGLER

Det nye tilsynNår den nye tilsynsreform træder i kraft i januar 2014, bliver tilsynet samlet i 5 centrale enheder og der kommer større krav til doku-mentationen. Det betyder større ensretning og mere gennemsigtighed. Det ser vi frem til i EKKOfonden.

”...Vi ser derfor frem til, at der kommer mere ensretning, når det bliver centraliseret

og fordi det kun bliver én kommune, der skal føre tilsyn med os fremover.”

I EKKOfonden har vi tilsyn fra mange forskellige kommuner, fordi vi har flere botilbud og enkeltmandsprojekter fordelt rundt omkring i landet.

– Vi oplever, at kommunerne har mange forskellige måder at føre tilsyn på. Vi ser derfor frem til, at der kommer mere ensretning, når det bliver centraliseret og det kun bliver én kommune, der skal føre tilsyn med os fremover, siger leder i EKKOfonden, Thomas Kudahl.

GODKENDELSE SOM KONCERNMed det nye tilsyn bliver det muligt for socialpædagogiske botilbud at blive godkendt som koncern. Det vil sige, at en koncern kan blive godkendt på landsplan, således at kun én myndighed godkender og fører tilsyn med koncernen, inkl. de enkelte botilbud.

– Vi ser meget frem til, at den nye reform træder i kraft. Som det er nu, skal hver enkelt enhed være en selvstændig juridisk enhed, dvs. en fond med egen bestyrelse. Men fra januar kan det enkelte botilbud nøjes med at være en økonomisk juridisk enhed, og det giver os mulighed for at samle nogle af de administrative funk-tioner i en fællesfunktion, siger Thomas Kudahl.

Vores mål er at blive godkendt som en koncern, hvor vi har én ledelse og kun én bestyrelse. Det vil skabe større sam-menhæng i virksomheden samt frigive nogle ressourcer, så medarbejderne i de enkelte botilbud kan koncentrere sig om beboerne og det pædagogiske arbejde.


FORFATTER: PER LORENTZEN

Bogen sætter fokus på, hvad det vil sige at tage ansvar for egen praksis i mødet med borgeren. Den tager udgangspunkt i den enkelte socialpædagogs direkte møde med borgeren og oplevelse af, hvilket ansvar der ligger i mødet – både i forhold til borgeren, situationen her og nu og resten af personalegruppen. Faglighedens muligheder og begrænsninger ses i lyset af de vilkår for etisk handling, som selve mødet med borgeren giver.

Hvert kapitel tager afsæt i en konkret fortælling, hvor vi bl.a. møder en beboer, der ikke vil stå op om morgenen, en per-sonalegruppe, som har mistet modet i et hav af procedurer og den reflekterende rebel Tommy, som nægter at lade sig redu-cere til systemets ”forlængede arm”, og som søger en anden relationel tilgang til beboeren. I dette spændingsfelt udspiller rollen som socialpædagog sig.

En rapport, der belyser døgnarbejde i kommunerne, viser, at medarbejdere med en stor andel aftenvagter, er positive over for at arbejde udenfor dagtimerne. Især socialpædagogerne trives godt med skæve arbejdstider.

Fleksibilitet i vagtplanlægningen, ind-flydelse på arbejdspladsen og flere sam-menhængende fridage er nogle af de fordele, der gives som begrundelse.Rapporten konkluderer også, at der er en positiv sammenhæng mellem ind-flydelse på arbejdspladsen og oplevet fleksibilitet i vagtplanen.

Rapportens resultater stemmer dermed overens med andre undersøgelser, som påviser, at indflydelse og arbejdstid er to parametre med stor betydning for trivslen på arbejdspladsen.

Undersøgelsen er udarbejdet af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse stilet til medarbejdere og ledere fra 25 udvalgte kommuner med deltagelse af 1.807 medarbejdere og 564 ledere.

VÆRD AT LÆSE

Ansvar og etik i socialpædagogisk arbejde

OPSLAGSTAVLEN

Social-pædagoger trives i døgnarbejde


Tak for denne gangVi glæder os til at præsentere næste udgave af magasinet for dig.

Indtil da kan du læse mere på www.ekkofonden.dk

Har du forslag til emner, som magasinet bør sætte fokus på, så send en mail til: [email protected].

EKKOfondenEgholmvej 8 A+B9800 HjørringTelefon: 96 78 00 [email protected]

plu

z.n

u

Documents

Ekkofonden magasin nr. 3