Hurtig omstilling til vedvarende energi · der med klima og vedvarende energi, men har vi nu også råd til det?”. Det er en sund skepsis – selvfølgelig skal det hænge sammen,

Hurtig omstilling til vedvarende energi | 1

Hurtig omstilling til vedvarende energi

2 | Hurtig omstilling til vedvarende energi

VedvarendeEnergiVedvarendeEnergi er en miljøorganisation, der arbejder for at bremse klimaforandringerne. Vi mener, at alle kan gøre en konkret forskel for en bæredygtig verden. Der skal handles nu – i vores egen hverdag og på politisk plan.

Klimaforandringerne kender ingen grænser. Derfor er VedvarendeEnergis indsats både lo-kal, national og international. Vores aktiviteter spænder fra miljøgrupper på danske ungdoms-uddannelser, energivejledning af husejere til bio-toiletter i Kenyas største slumområde.

Uanset om du er husejer, politiker eller skoleelev – om du bor i Danmark eller Mali – kan du gøre en konkret forskel for en bæredygtig verden.

Du er en del af vores plan(et).

Denne publikation er en del af projektet ”Hurtig omstilling til vedvarende energi”, og støttet af Velux Fonden. Publikationen udtrykker ikke nødvendigvis fondensholdning.


Indhold

Hurtig omstilling til vedvarende energi 4

Bolig og erhverv 6

Transport 8

Energiforsyning 10

Energisystem 12

Forbrug og CO2 14

Politik og økonomi 16

Folkelig deltagelse 18

Nøgletal 20


Hurtig omstilling til vedvarende

energi

Kære læser

Denne folder er en forsmag på VedvarendeEnergis energivision for, hvordan vi hurtigt omstiller Danmark til 100 procent vedvarende energi. Selve energivisionen finder du på vores hjemmeside: ve.dk/energivision

Foto

: Ha

ns

cH

rist

ian

ja

co

bsen

Læs mere på ve.dk/energivision


Vi har råd til at redde klimaetNår vi overhovedet laver energivisioner i Ved-varendeEnergi, så er det fordi, vi mener, det er nødvendigt. På trods af utallige advarsler fra forskere de seneste to årtier, så møder vi stadig folk, der er skeptiske over for nødvendigheden af at skifte kurs: ”Det er fint nok, Bodil, alt det der med klima og vedvarende energi, men har vi nu også råd til det?”.

Det er en sund skepsis – selvfølgelig skal det hænge sammen, også økonomisk. Det er der-for rigtig glædeligt, at Energistyrelsen i 2014 har vist, at en omstilling til vedvarende energi også er økonomisk mulig. Det er et svar på den skeptiske stemme – ”Ja, det har vi faktisk råd til”.

I VedvarendeEnergi er vi stolte af, at det vi har kæmpet for i næsten 40 år nu er mainstream blandt politikere, men det er ærgerligt, at der ikke sættes massiv handling bag ordene. Der er masser af uløste problemer, der blokerer for en grøn energiomstilling.

Danmarks ambitionsniveau er for lavtFor det første er ambitionsniveauet for lavt: Når vores nuværende SR-regering taler om klima og grøn vækst til internationale kon-ferencer, mens de i de hjemlige vækstpakker og finanslove reducerer energiafgifterne og aflyser tilskud til energirenoveringer, så er det som om, man ikke rigtig vil alligevel.

Vi viser med vores energivision, at det kan lade sig gøre på kun 16 år, hvis vi altså rigtig vil det.

Hvorfor tør ingen pille ved transporten?For det andet bør vi gøre op med berørings-angsten på transportområdet: En tredjedel af vores CO2-udslip kommer fra transporten, og den andel stiger og stiger i takt med, at vi kører længere og længere og er færre og færre passagerer i vores personbiler. Vi kan ikke bare skifte benzinbilerne ud med elbiler, for vi kan ikke lave grøn strøm nok til dem alle. Det skal være attraktivt at tage bussen og toget i stedet for bilen, og derfor skal vi investere massivt i kollektiv transport i stedet for i nye motorveje og broer: Vi foreslår for 200 milliarder kr.

Danskerne skal selv være med i omstillingenEndnu vigtigere, end hvor hurtigt vi omstiller, er, hvordan vi omstiller: Vi skal alle være med. For det handler ikke kun om, hvor mange el-biler, vindmøller og solceller vi skal have, men også om vores energiforbrug, vores vaner og vores liv.

Det er derfor ikke nok, at vi støtter den grønne omstilling, hvis vi selv er passive. Vi skal deltage aktivt, lige fra at reducere vores eget forbrug, ændre vaner eller energirenovere boligen til at medvirke i fælles løsninger, som fx at melde sig ind i en delebilklub, engagere sig i sit lokale varmeværk eller være med på nye trends, hvor folk deler ting med hinanden.

Uden den folkelige deltagelse kan vores sam-fund ikke skifte kurs – den er nøglen til, at vi kan lykkes og blive et grønt eksempel for resten af verden.

” I VedvarendeEnergi er vi stolte af, at det vi har kæmpet for i næsten 40 år nu er mainstream blandt politikere, men det er ærgerligt, at der ikke sættes massiv handling bag ordene.

Bodil Kornbek Formand for VedvarendeEnergi

Foto

: Ha

ns

cH

rist

ian

ja

co

bsen


Nyd livet med et lavt energiforbrug

Danskere med energivinduer sparer ikke blot på varmeregningen, de oplever også mindre kuldetræk og bedre komfort. Deres A-mærkede hvidevarer bruger ikke bare mindre strøm, de larmer også mindre. Så hvorfor spilder vi stadig så meget energi i vores huse?

Bolig og erhverv

Læs mere på ve.dk/bolig-og-erhverv

Foto

: Ha

ns

cH

rist

ian

ja

co

bsen


I Danmark er vi kommet langt med at spare på energien. Vi bygger nogle af verdens mest energieffektive huse, men 90% af os bor dog stadig i bygninger, der ikke lever op til dagens standard: 280.000 husstande fyrer stadig med forurenende olie; 120.000 har strømslugende elradiatorer; 80% af vores bygninger er ikke tilstrækkeligt efterisoleret.

Vi er måske kommet langt i forhold til før, men vi er stadig langt fra at udnytte vores potentiale for et lavere og renere energiforbrug.

Gør det for pengenes skyld – og glæd dig til resten En undersøgelse fra 2013 fra Statens Bygge-forskningsinstitut viser, at 93% af dem, der har fået energirenoveret deres hus, er tilfredse, og 87% vil anbefale andre det samme. Det er især besparelsen på energiregningen, der motiverer mange til at skifte ruder og efterisolere, mens det efterfølgende i lige så høj grad er et bedre indeklima, bedre komfort og forventet øget salgsværdi, der nævnes som gevinst.

Med så stor tilfredshed burde vi se mange flere energirenoveringer i Danmark, og det er para-doksalt, at man i de seneste år har reduceret den uvildige informationsindsats og kampag-ner om energibesparelser.

Den udvikling skal vendes, især fordi man an-slår, at 26% af vores varmeforbrug ikke skyldes bygningens stand, men fx forkert indstilling af radiatorer, uøkonomiske hvidevarer osv. Undersøgelser viser op til 300% forskel i energi-

forbruget mellem ellers identiske husstande, så der er virkelig noget at hente.

Bedre økonomiske vilkår og opfyldelse af lovkrav En del, især yngre, boligejere har dog både viden og motivation, men mangler økonomi. Her kan Danmark lade sig inspirere af Sverige, Tyskland, Holland, England og Irland, der alle har forskellige tilskuds- og støtteordninger.

I Danmark kan vi fx:- Forsætte boligjobordningen, men som en

målrettet ordning for energiforbedringer og som en tilskuds- i stedet for fradragsordning, da det motiverer flere

- Udvikle en lånegarantiordning for energi-renovering og udskiftning af oliefyr i udkants-områder, hvor realkreditlån er svære at få

- Indrette energiafgifter, så de fremmer øko-nomien ved energirenovering fx progressive afgifter, der stiger med forbruget

- Pålægge kommunerne at planlægge udfas-ning af naturgas til fordel for enten fjernvar-me eller varmepumper

Sidst, men ikke mindst, så bør vi kræve af husejere og håndværkere, at de opfylder de gældende energikrav. Det nytter ikke at have verdens bedste bygningsreglement, hvis det ikke efterleves.

Der er behov for efteruddannelse i byggeri-erhvervene kombineret med bedre informa-tion til husejerne og bedre håndhævelse fra myndighedernes side.

Der er et kæmpe potentiale i erhvervslivetI erhvervslivet er der også et kæmpe potentiale: Konsulentfirmaet Viegand og Maagøe påviser i en analyse fra 2013, at energiinvesteringer i industri, landbrug og serviceerhverv for 65 mil-liarder kr. vil indbringe omkring det dobbelte i sparede omkostninger – en rigtig god forret-ning. Det er især el- og varmeeffektiviseringer samt udskiftning af olie- og gasanlæg med træflis- og biogasanlæg i industrien, der baner vejen for et lavere energiforbrug i erhvervslivet.

Det skal der ske

• Støt uvildig information og kampagner om energibesparelser

• Fortsæt boligjob-ordningen målrettet energiforbedringer

• Indfør lånegarantiordning for udkantsområder

• Justér energiafgifter, så de fremmer energibesparelser

• Pålæg kommunerne at planlægge udfasning af naturgasFo

to: H

an

s c

Hri

stia

n j

ac

obs

en


Langtidsparker benzinbilen

Hver gang en dansker starter bilen om morgenen for at køre på arbejde, bruger han fire gange så meget energi som, hvis han tog bussen eller toget. Alligevel tager to tredjedele af os bilen, og den andel er stigende.Læs mere på ve.dk/transport

Transport

Foto

: cH

arl

ott

e H

edeg

aa

rd s

øby


I 2014 kommer en tredjedel af den danske CO2-udledning fra transportsektoren. Vi er nødt til at få udledningerne fra transporten un-der kontrol for at bremse klimaforandringerne.

Vi skal gøre to ting: Benzin- og dieselbiler skal udskiftes med elbiler, og den kollektive trans-port skal bruges langt mere. Danskeren skal ikke starte bilen om morgenen – han skal cykle hen til det nærmeste tog eller nærmeste bus.

Elbiler er fremtidens individuelle transportmiddel Allerede i dag kan en elbil køre over 150 km på en opladning, og dens rækkevidde bliver uden tvivl større, fordi batterierne bliver stadigt bedre. I et Danmark med 100% vedvarende energi består mindst halvdelen af bilparken af elbiler og resten af hybridbiler med større rækkevidde.

Det lyder måske urealistisk, men i Norge er elbiler mere solgte end benzinbiler pga. en ak-tiv elbilpolitik. Lad os blive inspireret af Norge og lade elbilerne udgøre 10% af vores bilpark allerede i 2020.

Vi vil gerne bruge kollektiv trafikDen største udfordring ligger dog ikke at ud-skifte benzin- med elbiler, men i at bruge vores transportmidler bedre: I 2014 kører to tredje-dele af alle køretøjer kun med én passager.

Men den udvikling kan vi vende, for erfaring viser, at vi vælger de gode kollektive løsninger. Da der i 2010 kom hurtigere tog mellem Køben-

havn og Århus steg passagertallet over Store-bælt med 10%, mens biltrafikken gik tilbage, og passagertallet i Københavns Metro steg med en million i 2013 samtidig med, at man præsterede landets højeste tilfredshedstal.

For at få folk fra bilen over i busser og tog, er der behov for massive investeringer i kollektiv trafik. 200 milliarder vurderer vi i Vedvarende-Energi, svarende til de sidste 20 års samlede trafikinvesteringer. Togfonden på 28 milliarder, der blev besluttet i 2013 er en god start, men ikke nok.

Der er samtidig behov for et opgør med afgif-ter, der tilgodeser personbiler, fx transportfra-draget, befordringsfradraget, og de såkaldt ”grønne” registreringsafgifter, der giver et hul i statskassen på 7 milliarder kr. om året i forhold til tidligere. Kollektiv trafik er meget grønnere, og de penge burde investeres dér i stedet.

Biler giver ikke vækstMens der er sket fremskridt med at reducere CO2-udslip fra energiforsyningen og fra byg-ninger, er udslippet fra personbilerne steget – ikke mindst fordi det bliver stadig nemmere og billigere at køre i bil, men dyrere at køre kollektivt.

Bilkørsel og CO2-udslip vokser uanset, om vi har økonomisk vækst eller ej. En af grundene til det er, at staten investerer i nye motorveje og broer med den begrundelse, at det skaber arbejdspladser, selvom fx beskæftigelsespro-centerne i Region Syddanmark og i Nordjylland

har været upåvirket af milliardinvesteringer i Storebæltsbroen og Hirtshalsmotorvejen.

Det vigtigste for en grøn transportsektor er politisk vilje til at bryde med den vedtagne opfattelse af, at biler skaber vækst. Det passer simpelthen ikke.

Det skal der ske

• Sæt en målsætning om 10% elbiler i 2020

• Investér massivt i kollektiv trafik

• Reformér afgifter og fradrag, der fremmer personbilisme

• Stands investeringer i nye motorveje og broer, der kun skaber mere trafik og ikke mere vækst

Foto

: cH

arl

ott

e H

edeg

aa

rd s

øby


Vedvarende energi virker – hvorfor venter vi?

Når danskeren tænder for kaffemaskinen, drejer på radiatorventilen eller sætter sig ud i sin bil, bruger han i dag mest klimabelastende fossil energi. Om få år kan han gøre det samme udelukkende med vedvarende energi.

Energiforsyning

Læs mere på ve.dk/energiforsyning

illu

stra

tio

n: k

rest

en k

jær

søre

nse

n


Vindmøller forsyner i dag en tredjedel af Dan-marks elforbrug. Solceller hjælper, når vinden ikke blæser. Solfangere og varmepumper kan give os varme huse og varmt vand. Træ, halm og biogas kan supplere forsyningen, når der ikke er nok sol og vind.

Det er kendte grønne løsninger, der til sammen kan forsyne os med 100 procent vedvarende energi. Vi behøver ikke at vente.

Vind virker Vindkraft er den vigtigste energikilde i en dansk omstilling til vedvarende energi, dels fordi vi har meget vind, dels fordi vindmøller er relativt billige, dels pga. deres lave belastning af miljø og natur. I 2014 har vi en vindmøllekapacitet på 5.000 Megawatt, hvilket dækker en tredjedel af vores nuværende elforbrug.

I 2030 skal vi op på 13.000 Megawatt vind-møller – ikke blot til at klare vores elforbrug, men også for at levere energi til opvarmning af huse og strøm til elbiler og eltog – og det kan vi godt finde plads til, da 80% af møllerne skal stå ud for kyster og på havet.

Begrænset brug af bæredygtige biobrændsler Når vinden ikke blæser, har vi brug for vores kraftværker, der fungerer ligeså godt på træ, halm og biogas, som på kul og naturgas. Fak-tisk er det så nemt at omstille vores kraftværker til biobrændsler, at vi skal passe lidt på: Bio-brændsler er en begrænset ressource, som vi ikke bare kan bruge løs af.

En bæredygtig anvendelse af biobrændsler skal sikre: At miljøet beskyttes, så biodiversitet og vandmiljø ikke lider skade; at produktionen hverken skader fødevareproduktion eller er så intensiv, at kulstofindholdet i jorden ikke kan opretholdes.

I et energisystem baseret på vedvarende energi skal vi højst bruge 75% mere biobrændsel, end vi gør i 2014, og det kan vi faktisk selv produ-cere, uden at det koster os mere – hverken økonomisk, miljø- eller klimamæssigt.

Men internationalt er der ikke udsigt til, at vi kan håndhæve effektive bæredygtighedskrite-rier. Derfor mener VedvarendeEnergi, at vi må fokusere på danske bæredygtighedskriterier og begrænse vores brug af biobrændsler til den mængde, vi selv kan producere bæredygtigt. Vi skal ikke vente på internationale regler.

Fjern barriererne for solenergi, geotermi og store varmepumperUdover biobrændslerne kan solenergi, geoter-mi og varmepumper supplere vindkraften, hvis vi fjerner en række barrierer:

- Et bureaukratisk 40 Megawatt-loft over til-slutning af solceller umuliggør en udbygning: Vi skal op på 200 Megawatt om året, før sol-cellerne kan supplere vindkraften

- Geotermi, hvor man henter varme fra jordens indre, kan udbygges til brug i fjernvarmen, men i øjeblikket er risikoen for økonomiske tab for stor til, at det sker. Hér burde samfundet bære en del af risikoen via en statslig garantiordning

- Billig vindmøllestrøm kan effektivt bruges til fjernvarme ved hjælp af store varmepumper, men høje elafgifter på vindmøllestrøm for-hindrer investeringer.

Der er muligheder nok, når vi skal supplere vindkraften med anden vedvarende energi.

Det skal der ske

• Sæt 13.000 Megawatt som mål for vindkraft i 2030

• Indfør bæredygtigheds-kriterier for danske biobrændsler og forhøj produktion og forbrug

• Forhøj tilslutningsloftet for solceller til 200 Megawatt om året

• Indfør en garantiordning for geotermiske boringer

• Nedsæt afgifter på vindmølle- og solcellestrøm

illu

stra

tio

n: k

rest

en k

jær

søre

nse

n


Vi har stadig energi selvom vinden ikke blæser

Inden for relativt få år vil det meste af vores energi komme fra vindmøller. Men hvad gør vi på de dage, hvor vinden står stille? Kan danskeren stadig regne med at få el og varme?

Energisystem

Læs mere på ve.dk/energisystem

illu

stra

tio

n: c

Ha

rlo

tte

Hed

ega

ard

sø

by


Der er masser af vedvarende energi omkring os. Alene solen banker 43 milliarder Mega-watttimer ned over Danmark om året – nok til at dække vores nuværende energiforbrug 200 gange. Det handler om at udnytte den energi, vi får foræret; tage den, når den er der, og gemme den, så vi kan bruge den senere.

Et fremtidigt vedvarende energisystem, skal derfor ikke bare forlade sig på én energikilde men mange: Danskerens el og varme kan laves med enten vindmøllestrøm, solenergi, træ, halm eller biogas, afhængigt af, om vinden blæser eller solen skinner.

Sol og vind i fjernvarmen Danske kraftvarmeværker er verdensmestre i at lave strøm og fjernvarme på samme tid, men når vindmøllerne snurrer, er det smartere at slukke kedlerne og lade store solvarmeanlæg med varmelagre klare varmebehovet. Det er også derfor, vi ser disse kæmpe solvarmeanlæg skyde op på kraftvarmeværker overalt i landet.

Store varmepumper er en anden måde at til-passe fjernvarmen til et energisystem baseret på vindkraft. Med varmepumperne kan vær-kerne slukke kedlerne, ligesom de kan med solvarmen, og lade varmepumperne omdanne billig vindmøllestrøm til fjernvarme. Det er fx smart om vinteren, hvor der er få solskinstimer.

Der er derfor brug for begge teknologier, når mange energikilder skal indgå i et samspil, men desværre bremser høje elafgifter på vindmøl-lestrøm investeringer i store varmepumper,

og det er ikke smart. Der er intet til hinder for at indføre fleksible elafgifter, hvor afgiften ju-steres time for time i forhold til, hvor meget el fra vind og sol, der er i elproduktionen. Så kan det betale sig at udnytte vindmøllestrømmen.

Smart Grid i stedet for olie- og gasfyrFleksible elafgifter er også nøglen til at udskifte de 300.000 olie- og gasfyr, der ikke kan skifte til fjernvarme. Varmepumper med lager kan bruge vindmøllestrøm, når den er der, men COWI vurderer, at det kun er rentabelt for ca. 50.000 husstande at skifte til sådanne anlæg med de gældende regler.

Det vi mangler er ’Smart Grid’: Et system, hvor kunderne elforbrug kan tilpasse sig elprodukti-onen og betaler time-til-time-priser. Det lyder måske avanceret, men teknologien findes og er allerede udbredt i Tyskland.

Netelselskaberne skal pålægges at tilbyde Smart Grid, og intelligent styring skal gøres til et krav for varmepumper: Så bliver det ren-tabelt for de sidste 250.000 husejere at skif-te fyret ud med en varmepumpe, der bruger strøm, når CO2-udslippet er lavest.

Brint er bedre end kabelforbindelserDen resterende vindmøllestrøm skal vi bruge i transportsektoren. Elbiler kan lade op om natten, og resten kan vi omdanne til brint. Brinten kan lagres, bruges i brintbiler og brint-skibe og kan omdannes til metan, som hurtigt reagerende elværker kan bruge, hvis vinden pludseligt løjer af.

Dét er der langt mere perspektiv i end den nuværende politik, hvor vi investerer i større kabelforbindelser til Norge, Tyskland og Hol-land. Mere elhandel med udlandet betyder nemlig mere salg af billig vindmøllestrøm og mere indkøb af dyr strøm, når vinden løjer af igen – kort sagt: En rigtig dårlig forretning. Energinet.dk bør derfor pålægges et investe-ringsstop i udlandskabler.

Det skal der ske

• Indfør fleksible elafgifter, der følger andelen af sol og vind i elproduktionen

• Tilbyd Smart Grid til alle

• Stil krav om intelligent styring i varmepumper

• Stop investeringer i flere kabelforbindelser til udlandetil

lust

rati

on

: cH

arl

ott

e H

edeg

aa

rd s

øby


Bæredygtig globalisering – ja tak!

Danmark er et lille land med en åben økonomi, og over halvdelen af en danskers CO2-udslip stammer fra importerede varer. Derfor kan Danmark ikke blive CO2-neutral ved egen hjælp alene.

Forbrug og CO2

Læs mere på ve.dk/forbrug-og-co2

Foto

: ja

ko

b d

all


Vi lever i en global verden, og de varer, vi im-porterer, øger vores CO2-udslip. Vi har dog et valg: Hvis vi alle fx vælger spanske tomater i stedet for hollandske, reducerer vi med 40.000 ton CO2 om året. Og hvis vi bruger dansk prote-in til svinefoder i stedet for protein af importe-ret soja, reducerer vi med over 2 millioner ton CO2 om året. Jo mindre det globale CO2-udslip er, jo mindre belaster vores import klimaet. Derfor er internationale aftaler afgørende for, at vi kan blive CO2-neutrale i Danmark.

Forbrugerne skal kende deres CO2-udslip Enhver vare, vi lægger i indkøbskurven, har et CO2-aftryk, der stammer fra dens produktion og transport. Selvom man i Holland er dygtige til at bruge overskudsvarme til drivhuse, så er CO2-aftrykket på tomater stadig fire gange så højt som tomater fra Spaniens sol. Med andre varer, fx visse møbler, er det skovrydning, der er den store synder, eller det kan være transporten.

En vares CO2-aftryk bør gøres til en del af vare-deklarationen på lige fod med næringsindhold, E-numre og oprindelsesland, og det skal også gælde non-food varer som tøj og elektronik. Når CO2-aftrykket er tydeligt, kan et pres fra forbrugerne gøre en forskel.

Mere bæredygtigt landbrug og erhverv En stor del af importen er engrosvarer, som indgår i industri- og landbrugsproduktion og

aldrig når forbrugerne. Her skal vi reducere vores import af de mest belastende varer.

Et eksempel er soja, som bruges til svinefoder. For hvert kg svinekød, vi producerer i Danmark, udleder vi 8 kg CO2, og 25% af denne stammer fra importeret soja. Latinamerikansk soja har et enormt CO2-aftryk pga. rydning af regnskov, der frigiver CO2 og andre drivhusgasser. Men pro-tein fra soja kan erstattes med egenproduceret protein fra fx raps, som man gør i Finland, og det vil halvere svinefoderets CO2-aftryk.

Import af olie fra canadisk olieskifer, der ud-vindes med store drivhusgasudslip, er et andet eksempel, hvor vi har alternativer. Rigtigt an-vendt kan EU’s brændstofkvalitetsdirektiv her være med til at sikre et importstop.

Internationalt samarbejde er vejen fremFor at reducere vores CO2-udslip fra import er det ikke nok at fravælge de værste varer. Vi skal også arbejde for at reducere CO2-udslippet fra produktion og transport af varer globalt. En indsats for mere energieffektivitet og ved-varende energi i Kina vil eksempelvis gøre meget for vores CO2-udslip i Danmark, da vi importerer stadig mere kinesisk tøj og elektro-nik, som produceres med 70% brug af kulkraft.

For at reducere importvarernes CO2-aftryk fra transporten skal vi på kort sigt reducere vores

import af tunge varer. På længere sigt skal vi arbejde for, at Europas landtransport omstilles fra lastbiler til eldrevne godstog. Til vands skal skibs-transporten effektivisere sit brændstofforbrug, bl.a. ved at der indføres afgifter på brændstoffet, der nu er afgiftsfrit. Flybrændstof er ligeledes afgiftsfrit og bør beskattes, da det er den mest kli-mabelastende transportform. Afgifter på skibs- og flybrændstof kan kun indføres internationalt.

For nemheds skyld omtales CO2-ækvivalenter blot som CO2. CO2-ækvivalenter er en fælles-betegnelse for udslip af alle drivhusgasser hvor CO2, metan og lattergas er de vigtigste.

Det skal der ske

• Indfør deklarationskrav for en vares CO2-aftryk

• Reducér import af særligt CO2-belastende varer fx soja

• Arbejd europæisk for omstilling af fragt fra lastbiler til el-godstog

• Arbejd internationalt for afgifter på skibs- og flybrændstof

Foto

: ja

ko

b d

all

OBS!


Grøn energi sikrer lavere energipriser

Danskeren har gennem de seneste 16 år betalt stadigt mere og mere for sin energi pga. stigende priser på kul, gas og olie. Den vedvarende energi er derimod faldet drastisk i pris, og energieffektive produkter er blevet meget billigere.

Politik og økonomi

Læs mere på ve.dk/politik-og-okonomi

illu

stra

tio

n: c

Ha

rlo

tte

Hed

ega

ard

sø

by


Olie- og gaspriser vil stige med 30%. frem til 2030 ifølge Energistyrelsen. Omvendt halve-res fx solceller i pris hvert 7. år. Den eneste måde vi kan sikre lavere energipriser i fremti-den på, er ved at satse på energieffektivitet og vedvarende energi, fx ved at støtte vindmøller, som Danmark og andre lande har gjort. Der er god økonomi i en grøn energipolitik.

EU’s kvotesystem reducerer ikke CO2-udslippet Nogle mener, at vores klimapolitik skal basere sig på EU’s kvotesystem. Det lyder da også nemt, men desværre forholder det sig sådan, at EU’s kvotesystem ikke har nogen effekt på CO2-udslippet.

Problemet er over 900 milliarder ubrugte CO2-kvoter, der vil presse prisen ned de næ-ste mange år og derved gøre systemet ligeså virkningsløst fremover, som det er nu. Det er ærgerligt, for var der politisk vilje i EU til at reducere antallet af kvoter, ville det forment-lig være et godt redskab til at regulere store udledere som kraftværker.

Derfor må vi omstille energisektoren nationalt med støtte til fx vindmøller, der er fremtidens billigste energikilde i Danmark.

Mens EU’s kvotehandelssystem ikke virker, så har EU’s Ecodesign-direktiver derimod en stor effekt på CO2-udslippet. Det har bl.a. fjernet glødepærerne fra butikkernes hylder og reduceret standby forbruget på elapparater.

Også andre EU-direktiver fremmer vedvaren-de energi og energibesparelser og reducerer dermed CO2-udslippet. På alle de områder vi kan, skal vi have internationale aftaler – Ecode-sign-direktiverne viser, at det kan lade sig gøre.

Vedvarende energi giver geopolitisk manøvrerum Krisen i Ukraine i foråret 2014 viste meget ty-deligt, hvor lidt EU i praksis kan presse Rusland, bl.a. pga. Tysklands afhængighed af russisk gas. Var Europa kommet længere i den grønne omstilling, havde EU haft flere muligheder for sanktioner, end tilfældet var i foråret 2014.

Rusland er bare ét eksempel. Vesten er stærkt afhængig af fossil energi, og det begrænser vo-res geopolitiske manøvrerum. Med olieimport støtter vi regimer, vi ikke nødvendigvis ønsker at støtte, og det er ikke tilfældigt, at de seneste krige Danmark har været engageret i, har været i olie-producerende eller -distribuerende lande som Afghanistan, Irak og Libyen.

Gør vi os fri af import af fossil energi, opnår vi både forsyningssikkerhed og bedre evne til at føre den internationale politik, vi ønsker at føre.

Der er arbejdspladser i at gå forrestNogle mener, at vi mister arbejdspladser i Dan-mark ved en ambitiøs klimapolitik. Det forhol-der sig stik modsat: Hele verden skal igennem en grøn energiomstilling, enten af klimahensyn eller pga. mangel på fossil energi, og vi har i Danmark gode kort på hånden til at udvikle de løsninger, der skal bruges.

Vores hidtidige energipolitik har fx skabt gode vilkår for en vindmølleindustri, der i 2014 be-skæftigede 28.000 mand. Ved en ambitiøs kli-mapolitik sikrer vi et hjemmemarked for vores virksomheder, der giver dem et forspring i for-hold til deres konkurrenter. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.

Det skal der ske

• Indgå flere internationale aftaler, der virker som fx. EU’s Ecodesign-direktiver

• Prioritér klimaet i den økonomiske politik – grøn omstilling handler også om forsyningssikkerhed og arbejdspladser

illu

stra

tio

n: c

Ha

rlo

tte

Hed

ega

ard

sø

by


Vi er selv nøglen til den grønne omstilling

En grøn omstilling til vedvarende energi er en gennemgribende reform af vores samfund; er den ikke støttet af den almindelige dansker, vil den ikke lykkes. Så enkelt er det i et demokrati.Læs mere på ve.dk/folkelig-deltagelse

Folkelig deltagelse

Foto

: co

lou

rbo

x


Hvem støtter en grøn fremtid? Det gør dem, som i forvejen gør noget selv på den ene eller anden måde. Nøglen til den grønne omstilling er aktive borgere, der tager ansvar, fordi de kan se en fordel i det: I at støtte energiforbedring i deres boligforening; i at købe bæredygtigt; i at gå med i et vindmøllelaug eller selv være med til skabe nye løsninger.

Vores største barriere er et menneskesyn, hvor mennesker reduceres til kunder og vælgere, der skal serviceres af stat og marked.

Forandringen starter med dig selv Flere undersøgelser dokumenterer, at vi som forbrugere gerne vil agere energirigtigt, enten for at skåne klimaet eller bare for at spare penge.

Synliggøres forbruget, sætter mange handling bag ordene: Nye solcelleejere sparer ofte 10% på elregningen, blot fordi de nemmere kan følge deres elforbrug, og Ø-mærket er hoved-årsagen til at økologien i dag er at finde i alle supermarkeder.

Det er helt afgørende for en grøn energiomstil-ling, at energiforbruget bliver synligt i hjem-met, og at forbrugsvares CO2-aftryk fremgår tydeligt – det skaber et pres fra forbrugerne.

Boligejere investerer i energirenoveringer, jordvarme eller solceller, hvis de har den nød-vendige information: Jo mere viden man har, jo flere muligheder og færre barrierer er der. Derfor bør uvildig information om energi støt-tes mere, end det gør i dag.

De smarte fælles løsninger Næste skridt kan være indkøbsforeninger, fx af klimarigtig el, hvor fællesskabet betaler sig i kroner og ører, eller delebilklubber, der giver adgang til flere forskellige biltyper.

Via andele i vindmøllelaug kan borgere in-vestere i vindmøller, og det understøtter udbygningen af vindkraft. Men vi mangler solcellelaug, hvor folk kan investere i større solcelleanlæg med bedre økonomi. Det brem-ses af et tilslutningsloft på 20 Megawatt om året, som bør fjernes.

I Danmark har vi tradition for forbrugereje i energisektoren fra lokale varmeværker til store netelselskaber. Der findes 350 forbrugerejede fjernvarmeselskaber i Danmark, der leverer bil-ligere varme, end hvis boligerne var opvarmet med fyr eller varmepumper.

Historikken viser, at de forbrugerejede selska-ber både kan holde prisen nede og samtidig investere i grøn teknologi som fx solvarme-anlæg. Dem skal vi bevare.

Folkelige vindmøller møder mindre modstandFor udbygningen af vindkraft er folkeligt eje særlig vigtigt. Det er tydeligt, at vindmøllepro-jekter modtages meget forskelligt, alt efter om møllerne ejes af lokale eller af investorer udefra.

Det er de ikke-folkelige vindmøller, der har flest kritikere i lokalområdet. Det så man fx i Hvide Sande, hvor en lokal fond opstillede

vindmøller med stor lokal opbakning, mens tidligere vindmølleprojekter var kuldsejlet pga. lokal modstand.

Landmøller er langt billigere end havmøller, og det er afgørende for en grøn energiomstilling, at den folkelige opbakning til vindmøllerne er på plads. Ellers bliver det for dyrt for os alle sammen. Derfor foreslår vi flere kommunalt ejede møller og støtte til uvildig rådgivning af lokale vindmøllelaug.

Det skal der ske

• Støt uvildig information

• Synliggør varers CO2-aftryk

• Fjern barrierer for solcellelaug

• Flere kommunalt ejede vindmøller

• Støt uvildig rådgivning til vindmøllelaug


0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040

Pet

a Jo

ule

(PJ)

KulOlie

Fossil gasBiogas

Biomasse+affald

Geotermi Omgivelsesvarme(varmepumper) Vindkraft

Solenergi

Samlet (primært) energiforbrug

Nøgletal Sådan omstiller vi energisystemet til vedvarende energi En hurtig omstilling til vedvarende energi indebærer en fuldstændig udfasning af kul, olie og naturgas samt en halvering af det samlede energiforbrug. Vindkraft og biomasse bliver de største energikilder suppleret af varmepumper, solenergi og geotermi i et fleksibelt energisystem.


0

100

200

300

400

500

600

700

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040

Pet

a Jo

ule

(PJ)

Kul Olie Fossil gas Brint El Biomasse Fjernvarme Sol + omgivelsesvarme

Endeligt energiforbrug: Energiformer

Omstilling til et elbaseret energisystemetDet endelige energiforbrug er mindre end det primære pga. forskellige tab og spild. I en hur-

tig omstilling til vedvarende energi reduceres dette spild betragteligt. Omstillingen indebærer også et mere elbaseret energisystem med en primært eldrevet transportsektor. Vindmølle-

strøm omdannes også til brint, der sammen med biogas erstatter den fossile naturgas.


0

100

200

300

400

500

600

700

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040

Pet

a Jo

ule

(PJ)

Andet

Primære erhverv (Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri og råstofudvinding)

Industri og byggeri

Servicesektor

Husholdninger

Transport

Nøgletal Transporten er den vigtigste sektor for en grøn energiomstillingEn hurtig omstilling til vedvarende energi indebærer en reduktion af det endelige energiforbrug med ca. en tredjedel. Det er især omstillingen af transportsektoren til el, der løser opgaven, da el er fire gange mere effektivt end et oliebaseret brændsel.

Endeligt energiforbrug: Sektorer


0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040

Mill

ione

r pe

rson

-km

(pk

m)

Fly (indenrigs)

Skib (indenrigs)

Varebiler over 2 t.

Personbiler incl. taxi

Motorcykler

Busser

Tog

Cykler/knallert-30

Vi skal ikke transportere os mindre, blot smartereEn omstilling til en bæredygtig transportsektor indebærer, at vi i langt højere grad bru-

ger kollektiv transport og cykler i stedet for at transportere os i personbiler. Gør vi det, kan vi transportere os som i dag, men med et langt mindre energiforbrug.

Persontransport i Danmark


Klosterport 4E, 1. sal | 8000 Aarhus C | T: 86 76 04 44 | ve.dk

Documents

Hurtig omstilling til vedvarende energi · der med klima og vedvarende energi, men har vi nu også råd til det?”. Det er en sund skepsis – selvfølgelig skal det hænge sammen,