lumbal nerverodspåvirkning

  • View
    228

  • Download
    7

Embed Size (px)

Text of lumbal nerverodspåvirkning

  • Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

    Klin

    iSKe r

    etn

    ing

    Slinjer

    lu

    mB

    al n

    erv

    ero

    DSp

    vir

    Kn

    ing

    D

    an

    SK SelSK

    aB

    for

    Kir

    op

    ra

    Kt

    iK o

    g K

    liniSK

    Bio

    meK

    an

    iK

    KliniSKe retningSlinjer

    lumbal nerverodspvirkning undersgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

    Langt strstedelen af patienter med ondt i ryggen henvender sig hos den praktiserende lge, fysioterapeut eller kiropraktor med uspecifikke smerter, hvor det ikke er muligt at identificere den symptomgivende patologiske tilstand.

    I primrsektoren er nerverodspvirkning (NRP) forrsaget af diskusprolaps formentlig den hyppigste ryglidelse af mere specifik karakter. Det sknnes, at andelen af rygpatienter med denne lidelse er mellem 1 og 10 %.

    Disse kliniske retningslinjer giver anbefalinger vedrrende undersgelse og behandling af patienter med lumbal NRP med udgangspunkt i kiropraktorpraksis. Retningslinjerne sknnes relevante for primrsektoren generelt.

    lumbal nerverodspvirkning undersgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

    KliniSKe retningSlinjer

  • KlinisKe retningslinjerlumbal nerverodspvirkning

    Undersgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

  • KlinisKe retningslinjerlumbal nerverodspvirkning Undersgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

    Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, 2012

    1. udgave, 1. oplag, 2012

    ISBN (trykt version): 978-87-92462-66-4ISBN (elektronisk version): 978-87-92462-67-1

    Retningslinjerne er udarbejdet afJan Nordsteen, kiropraktor, MPHAlice Kongsted, kiropraktor, ph.d.Henrik Wulff Christensen, kiropraktor, lge, ph.d.

    ForlagsredaktionBirgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning

    Grafisk tilrettelggelsePeter Dyrvig Grafisk Design

    TrykkeriScanprint

    Udgivet med sttte fra Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse

  • indhold

    Forord 5

    Resum 6Forml 6Diagnostik 6Behandling 7Implementering og udvikling 8

    Baggrund 9

    Forml 10

    Metode 11Overordnet tilgang 11Litteratursgning 11Litteraturudvlgelse 11Kvalitetsvurdering 12

    Anbefalingernes styrke 131. Behandling 132. Prognose 133. Diagnose 14

    Resultater og faglige anbefalinger 15Diagnostik 15Anamnese 15

    Rde flag 16Symptomkarakteristika 17Sociale og psykologiske faktorer (gule flag) 18

    Klinisk undersgelse 19Strakt benlft-test (SBT) og krydset strakt benlft-test 19Muskelstyrke 20Dybe senereflekser 21Sensibilitet 22

  • Rektalundersgelse 23Test for centralisering 23Monitorering 24

    Billeddiagnostik 26Indikationer for rntgenundersgelse af lnden 26Indikationer for MR-undersgelse af lnden 27

    Behandling 28Information og rdgivning 28Sengeleje 29Traktionsbehandling 29velsesterapi 30Manipulation 31Akupunktur 32Massage 32Laser og ultralyd 33Varme- og kuldebehandling 34Medikamentel behandling 35

    Sikkerhed/bivirkninger 36Henvisning til anden vurdering 36

    Akut henvisning 36Elektiv henvisning 37Krav til henvisning 37

    Implementering og udvikling 39

    Afslutning 41

    Bilag 1. Hringsliste 42

    Bilag 2. Sgning 29-10 2010 44

    Litteratur 45

  • 5

    Forord

    Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har taget initiativ til og stttet udformningen af disse retningslinjer. Arbejdet med udarbejdelsen har stet p i perioden 2008-2012.

    Der skal lyde en stor tak til seniorforsker Alice Kongsted og direktr Henrik Wulff Christensen fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, som begge har deltaget i udarbejdelsen af retningslinjerne og afsat ressourcer til arbejdet. Tak ogs til Dansk Kiropraktorforening, som har ydet bidrag til udarbejdelse af layout og til formidling af retningslinjernes anbefalinger.

    Arbejdet er finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og post-graduat uddannelse.

    Retningslinjerne har vret udsendt i officiel hring til relevante interessenter (Bilag 1).

    Forfatterne nsker her at takke alle de hringsparter, der er kommet med rele-vante og konstruktive kommentarer til hringsudkast.

    Forsidebilledet er venligst udlnt af kiropraktor Christian Lund, Rntgenafde-lingen, Vejle sygehus Sygehus Lilleblt.

    Kiropraktor Jan Nordsteen, MPH Bestyrelsesmedlem DSKKB

  • 6

    resum

    Langt strstedelen af patienter med ondt i ryggen sger undersgelse og behandling hos praktiserende lge, fysioterapeut eller kiropraktor med uspe-cifikke smerter, hvor det ikke er muligt at identificere den symptomgivende patologiske tilstand. I primrsektoren er nerverodspvirkning (NRP) forr-saget af diskusprolaps formentlig den hyppigste ryglidelse af mere specifik karakter, og det sknnes, at andelen med denne lidelse er mellem 1 og 10 %.

    FormlFormlet med disse kliniske retningslinjer er at give anbefalinger vedrrende undersgelse og behandling af patienter med lumbal NRP med udgangspunkt i kiropraktorpraksis.

    Retningslinjerne sknnes relevante for primrsektoren generelt. Ideelt set br retningslinjer dog udarbejdes tvrfagligt.

    DiagnostikAnamneseAnamnesen hos patienter med rygsmerter og udstrling til benene skal af- dkke flgende:

    Om der er tegn p alvorlig patologi (rde flag) herunder tegn p cauda equina-pvirkning

    Lokalisation og smerteintensitet i henholdsvis lnd og ben, varighed af symptomerne samt hvorvidt smerteudstrling flger et dermatomalt mn-ster

    Om udstrlende smerter provokeres ved brug af bugpresse.

    Klinisk undersgelseUndersgelse af patienter med bensmerter skal omfatte flgende tests:

    Nervestrk-tests inkl. krydset strakt benlft-test.

    Test af muskelkraft, dybe senereflekser samt flesans i underekstremiteter.

    Test for centralisering kan med forsigtighed anvendes som element i prognosevurdering.

  • 7

    Resum

    Tilstedevrelse af symptomer p mulig cauda equina-pvirkning skal lede til rektalundersgelse.

    Konklusion vedrrende diagnosen NRP br baseres p kombinationen af flere tests.

    Alle relevante anamnestiske oplysninger og undersgelsesfund positive svel som negative skal journaliseres.

    MonitoreringPatienter med mistnkt NRP skal monitoreres tt i det akutte forlb for tegn p forvrring af nerverodspvirkning.

    BilleddiagnostikIdeelt set br billeddiagnostisk udredning af patienter med mistanke om lum-bal NRP foretages ved MR-undersgelse. Rntgenundersgelse kan derimod indg i forhold til differentialdiagnostiske overvejelser. Indikation for under-sgelsen samt arbejdsdiagnose br journaliseres.

    BehandlingPatienten br informeres om diagnose, det forventede forlb samt om prog-nose. Patienten br ligeledes informeres om vigtigheden af at forblive aktiv, selvom der er smerter derved. Dog br patienten undg aktiviteter, der forvr-rer bensymptomer.

    Kortvarigt sengeleje til patienter med akutte radikulre smerter br undtagel-sesvis benyttes i tilflde af strke smerter.

    Til patienter med lumbal NRP kan benyttes stabiliserende velser, retnings-specifikke velser samt manipulation.

    Der kan ikke gives anbefalinger hverken for eller imod traktion, massage, aku-punktur, laser, ultralyd samt kuldebehandling/is.

    Patienten br anbefales at drfte medicinering med sin praktiserende lge i tilflde, hvor anbefalede doser af hndkbsprparater ikke har tilfredsstil-lende effekt.

    Henvisning til anden vurdering Patienten med tegn p cauda equina-syndrom eller med svre pareser skal

    henvises akut til kirurgisk vurdering.

  • 8

    Dskkb Dansk selskab for kiropraktik og klinisk biomekanik

    Patienten med lndesmerter og radikulopati br monitoreres/behandles konservativt i 4 til 8 uger. Revurdering, klinisk undersgelse samt stilling-tagen til evt. viderehenvisning til tvrfaglig udredning foretages senest efter 2 uger og igen efter hhv. 4 og 8 uger. Dette forudsat, at der ikke forin-den forekommer alvorlige neurologiske udfald eller progredierende pareser. I givet fald anbefales det at viderehenvise patienten med henblik p kirur-gisk vurdering.

    Patienten med symptomvarighed p mere end 4-8 uger af betydende symp-tomer br have mulighed for tvrfaglig udredning eller kirurgisk vurdering.

    implementering og udviklingDer br arbejdes med en flerstrenget strategi, nr retningslinjer skal imple-menteres, og der br understttes fx med efteruddannelsestilbud.

    Der br udarbejdes forlbsprogrammer med tydeliggrelse af lokale henvis-ningsveje og procedurer. Dette er srlig relevant i situationer, hvor akut kirur-gisk vurdering er pkrvet, men ogs for til at sikre, at anbefalinger vedrrende billeddiagnostik kan efterleves uden undvendige forsinkende eller fordyrende mellemled.

    Nrvrende kliniske retningslinjer kan med fordel indg i kvalitetsudvikling.

  • 9

    Baggrund

    Langt strstedelen af de patienter med ondt i ryggen, der sger undersgelse og behandling for deres besvr, har skaldte uspecifikke smerter, hvor det ikke er muligt at identificere den symptomgivende patologiske tilstand 1. I primrsektoren er nerverodspvirkning (NRP) det vil sige anatomisk kom-pression af en lumbal nerverod forrsaget af diskusprolaps formentlig den hyppigste ryglidelse af mere specifik karakter, og det sknnes, at andelen med denne lidelse er mellem 1 og 10 % 2,3.

    Personer med rygsmerter vil typisk have tre indgange til det danske sundheds-vsen: praktiserende lge, fysioterapeut eller kiropraktor.

    Danske kiropraktorer udarbejdede i regi af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i 2004 rapporten Lndesmerter og Kiropraktik