Håndværket – magasin nr. 2, november 2015

Magasin nr. 2 – november 2015 Aarhus Håndværkerforening 1

HÅNDVÆRKETUdgivelse nr. 2 – november 2015

NY PLANSTRATEGI:

AARHUS FRA STOR BY TIL STORBY

MØD ET MEDLEM

SIDE 24

VÆKSTEN KOMMER FRA SMV’ERNE!

SIDE 20

SIDE 8

Vi udfører alle opgaver inden for malerfaget, små som store, og står til rådighed med vejledning om farver, priser og vedligehold m.m.

Malerfirma Ernst Hansen A/S Nordlandsvej 76 · 8240 Risskov · Tlf.: 70 27 12 11 E-mail: [email protected]

Vi udfører alle opgaver inden for malerfaget, små som store,og står til rådighed med vejledning om farver,priser og vedligehold m.m.

Malerfirma Ernst Hansen A/SBlomstervej 70 · 8381 Tilst · Tlf.: 70 27 12 11E-mail: [email protected] · CVR-nr. 28 29 98 34

• Gelændere• Trapper• Bygningsarbejde• Konstruktioner• Specialopgaver

WALDEMAR CHRISTENSEN SMEDIE A/SGraham Bells Vej 16 · 8200 Århus N · Tlf. 86 78 22 44 · Fax 86 78 22 66





Graham Bells Vej 16 • 8200 Århus NTlf. 86 78 22 44 • Fax 86 78 22 66

E-mail: [email protected]

Driver du virksomhed som entreprenør eller håndværker – så kan Redmark tilbyde en bred vifte af ydelser inden for revision og rådgivning. Vi har en solid viden og erfaring gennem mange års arbejde med netop din branche.

Ring og få en uforpligtende snak med partner Henrik Sondrup om dine ønsker og behov.

Sommervej 31C · DK-8210 Aarhus V · Tlf. +45 86 13 31 00 Aalborg | Aars | Aarhus | København redmark.dk

Revision, regnskab og rådgivning til

Entreprenører og håndværkere

Solafskærmning ude eller inde?Spørg os - vi vil gerne dele vores viden

Køb kvalitet - det betaler sig!

www.j-m.dk • Tlf. 8622 7500 • [email protected]

Professionelt malerarbejdeAarhus Malerlaugs medlemmer er alle top-professionelle og tilbyder alt i malerarbejde – stort som småt.

Find din malermester på: www.aarhusmalerlaug.dk

Aarhus MalerlaugAsylvej 19 – 8240 Risskov

Tlf. 86 17 81 11 – E-mail: [email protected]

KÆRE MEDLEMØnsker du at annoncere i Håndværket?

Så er der plads til din annonce her!

Med en annonce i Håndværket får du direkte og billig kontakt med håndværksmestre og erhvervs-livet i Aarhus.

Pris for annoncering erKr. 1.500 for ¼ sideKr. 3.000 for ½ sideKr. 6.000 for en hel side Priserne er pr. år – og inkluderer annoncering i to årlige magasinudgiveler, som også kan læses på vores hjemmeside.

Kontakt Aarhus Haandværkerforenings kontor, hvis du er interesseret i at høre om mulighederne for annoncering.

Telefon: 86 12 23 65E-mail: [email protected]

4 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2015

AARHUS HAANDVÆRKER FORENINGS BESTYRELSE:

FORMAND – MALERMESTERSøren Dyhr

NÆSTFORMAND – DIREKTØR Anders S. Christensen

SMEDEMESTERHenrik Baltzer Hansen

GULDSMEDLars Boye

TØMRERMESTERFlemming Teglborg

EL-INSTALLATØR Poul-Henning Vietz

MURERMESTER Jesper Jacobsen Bestyrelsen afholder møde den anden mandag i hver måned.

AARHUS HAANDVÆRKER FORENING:Hack Kampmanns Plads 10 8000 Aarhus CKontortid: 10-12 (man-tors)Telefon: 86 12 23 65Telefax: 86 12 23 55E-mail: [email protected]

HJEMMESIDEwww.aarhushf.dk

REDAKTION – HÅNDVÆRKETFlemming Teglborg (ansv.), Lars Boye og Betina Halvorsen. Samt Andres Tue Møller og Louise Karlsen, Tuen Media.


INDHOLDSFORTEGNELSEAarhus Haandværkerforening byder dig velkommen til denne udgave af magasinet Håndværket, hvor vi har samlet en række aktuelle historier.

6 Leder: Vi flytter ind på byens nye centrale plads

– Søren Dyhr, formand for Aarhus Haandværkerforening, fortæller om foreningens forestående flytning.

7 Nye medlemmer 8 Mød et medlem – Håndværket stiller skarpt på et af

foreningens medlemmer.

10 Få indflydelse på fremtidens trafik i midtbyen

– Udviklingen af en ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Kommune er i gang.

12 All Inclusive for håndværksmesteren

– Anita Hummelshøj præsenterer det nye netværk Mesterværket.

14 Fem fede fagretninger og EUX – Læs artiklen fra AARHUS TECH om

en anderledes skoledag.

18 Center for HR – Lær om Center for HR, og læs

invitationen til workshop.

20 Nyt fra Håndværksrådet – Håndværksrådets formand: Væksten

kommer fra SMV’erne! – Markant lavere frafald på erhvervs-

skolerne. 24 Ny planstrategi: Aarhus fra stor by til

storby – Få indblik i den ambitiøse strategi, der

skal udvikle Aarhus.

28 Arrangementer – Banko – Borgen møder byen 2016 – Nytårskoncert og nytårskur 2016.

30 Byggesagsbehandling i Aarhus Kommune

– Læs udvalgte resultater fra Center for Miljø og Energis statusrapport pr. juli 2015.

36 Årets æreshåndværker – Læs om modtageren af prisen, forfatter

Elsebeth Egholm.

38 Medaljeuddeling 39 Legatansøgning


Om få måneder flytter Aarhus Haandvær-kerforening i nye lokaler. En flytning, som ikke alene markerer et forstærket og godt samarbejde med andre af byens erhvervs-organisationer, men også en tydeliggø-relse af, at vi som erhvervsorganisation for byens mindre og mellemstore virksomhe-der har indtaget en central plads, når det gælder byens erhvervsudvikling.

Gennem de seneste år har vi – gennem ErhvervsCentrum Aarhus – forenet vores ressourcer med byens øvrige erhvervs-organisationer i fælles sager og opgaver, og ved at koordinere vores erhvervsfrem-mende indsatser og aktiviteter har vi skabt synergi og grundlag for en mere slagkraf-tig erhvervsudvikling.

Som en del af den løbende udvikling af vores samarbejde, har vi indgået aftale om at flytte vores aktiviteter samlet til Dokk1

fra årsskiftet. For os i Aarhus Haandvær-kerforening giver det nogle åbenbare fordele:

Vi rykker ind i et af byens mest attraktive kontormiljøer. Vi kan tilbyde alle med-lemmer gode parkeringsmuligheder og adgangsforhold, og vi får nye og bedre mødefaciliteter. Samtidig fastholder vi nærheden til de øvrige erhvervsorganisa-tioner og kan fortsætte det tætte sam-arbejde, som bidrager til et konstruktivt med- og modspil til kommunen og andre myndigheder.

I sine første fire åbningsmåneder rundede Dokk1 500.000 besøgende. En fantastisk rekord, der også afspejler, at byens bor-gere har taget huset til sig. At vi på den

LEDER: VI FLYTTER IND PÅ BYENS NYE CENTRALE PLADS

Vi rykker ind i et af byens mest attrak-tive kontormiljøer. Vi kan tilbyde alle medlemmer gode parkeringsmulighe-der og adgangsfor-hold, og vi får nye og bedre mødefa-ciliteter.


Af Søren Dyhr, formand Aarhus Haandværkerforening

Japan Foto 8900 Randers

ByStroom 8581 Nimtofte

SlikTrolden 8900 Randers

Printish ApS 8220 Brabrand

Dürr I/S 8600 Silkeborg

Hjelm & Henriksen A/S 8520 Lystrup

VO Tagdækning A/S 8240 Risskov

Almsten Sikring 8550 Ryomgård

Aarhus Haandværkerforening byder følgende nye medlemmer velkommen.

NYE MEDLEMMER

måde også rykker tættere på byen – er kun en fordel for vores forening. Synlighed og tilstedeværelse er vigtigt, hvis vi skal have vores budskaber frem i lyset.

Dokk1, der er tegnet af Schmidt Ham-mer Lassen Architects, har modtaget flere priser og fået international opmærksom-hed for sit karakteristiske udseende. Det er Skandinaviens største multimediehus.

Jeg glæder mig meget til at byde alle med-lemmer velkommen i det nye domicil. •


Beskriv virksomhedens stærke sider (der, hvor I gør en forskel)Vi er stærke på en høj kvalitet af de møbler, vi fremstiller. Vi har en stor og bred viden og erfaring med fremstilling af møbler, restaurering af antikviteter og reparationer af møbelklassikere.

Lav en kort beskrivelse af en aktuel/god opgave, som I har løstVi arbejder pt. med opgaver på Frijsenborg Slot med blandt andet radiatorskjulere, som skal integreres i de eksisterende træpaneler. Ellers er vi ved at fremstille sofaborde i eget design, som vi skal lancere til en række udvalgte møbelbutikker.

Hvordan ser I på fremtiden?Vi ser lyst på fremtiden og har netop ansat en dygtig møbelsnedker mere i virksom-heden på grund af den øgede ordretil-gang.

Hvad er det bedste og det værste ved at drive virksomhed i Aarhus?Det bedste ved at drive virksomhed tæt på Aarhus er de mange leverandørmulighe-der og samarbejdspartnere.

Det værste er den ofte meget tætte trafik, der ofte går i stå og gør transporttiderne lange. Hvilke opgaver/emner bør Aarhus Haand-værkerforening efter jeres mening primært løse for medlemmerne?Aarhus Håndværkerforening kan måske gøre mere for synliggørelsen af de helt små virksomheder med 1-3 ansatte. •

MØD ET MEDLEMI denne udgave af Håndværket stiller vi skarpt på et af vores medlemmer – og viser, at Aarhus Haandværker-forening er de mindre og mellemstore virksomheders interesseorganisation. Mød møbelsnedker Carl Schneider, der er indehaver af Møbelsnedkeri.dk.

Virksomhedens navn: Møbelsnedkeri.dk

Branche: Møbelsnedker

Antal medarbejdere: 3

Hjemmeside: www.snedkeri.dk


ASSISTENT MORTEN BØGEL LAVER BILLEDESKÆREARBEJDE PÅ DØRKARME, OG LINE KRAG-HANSEN UDFØRER EN REPARATION AF STOLERYG.

SNEDKERMESTER CARL SCHNEIDER FÆRDIGPUDSER EN BORDPLADE I AHORN TIL ET SKRIVEBORD TIL NYBORG BIBLIOTEK. DESIGNET I WEGNERS ÅND – DER SOM BEKENDT HAR FORMGIVET ALT INVENTAR OG MØBLER TIL NYBORG BIBLIOTEK I 1939.


Inden de første streger til en ny Trafik- og Mobilitets-plan for Aarhus Midtby tegnes, opfordres byens er-hvervsliv til at deltage i en indledende dialog. Det er planens mål, at endnu flere mennesker og varer kan komme ind, ud og rundt i midtbyen på en god og ef-fektiv måde. Planen skal samtidig være med til at sikre og udvikle et sundt erhvervsliv i Aarhus. Den nye plan skal afløse den eksisterende Trafikplan fra 2005.

Onsdag den 7. oktober vedtog Aarhus Byråd at sætte gang i en offentlig debat- og idéfase, hvor alle interesserede inviteres til at komme med deres input til udviklingen af en ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby.

Aarhus er en by i vækst. Flere borgere, mere erhverv og flere oplevelser gør det nødven-digt, at vi prioriterer udnyttelsen af byens rum. Aarhus Kommune skal medvirke til at skabe rammerne for et konkurrencedygtigt erhvervsliv med de nødvendige faciliteter i midtbyen, og erhvervslivet skal medvirke til, at vi optimerer udnyttelsen af byen f.eks. igennem bedre koordinering af vareleve-ring ved logistikcentre udenfor byen.

Midtbyen danner rammen om et er-hvervsliv i vækst og et levende bymiljø med rum til oplevelser og udfoldelse, og det vil rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, gerne bevare og forstær-

ke, selvom vi bliver stadig flere, der skal deles om den samme plads:

– Pladsen i Midtbyen er begrænset. Der-for er det nødvendigt at drøfte, hvordan vi også i fremtiden kan sikre en god by for både aarhusianerne, byens gæster og erhvervslivet, samtidig med at vi laver en ny langsigtet strategisk plan for udviklin-gen af vores infrastruktur. Derfor håber vi, at rigtig mange har lyst til at bidrage med gode idéer, erfaringer og meninger, som vi vil kunne inddrage i oplægget til en ny plan, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Den nye Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal være med til at udpege de områder, vi skal satse på samt definere en strategi for udviklingen af fremtidens mobilitet og infrastruktur. God, effektiv og bæredygtig mobilitet er afgørende for et velfungerende samfund. Planen er derfor

FÅ INDFLYDELSE PÅ FREMTIDENS TRAFIK I MIDTBYEN


vigtig, når vi gerne vil skabe en tryg, sikker og driftig by.

I forbindelse med den indledende debat- og idéfase har Teknik og Miljø oprettet www.vorestrafik.dk, hvor borgere og erhvervsliv kan komme med gode idéer og deltage i debatten. Erfaringer, idéer og holdninger vil indgå i arbejdet med at ud-forme en ny Trafik- og Mobilitetsplan.

Læs mere og deltag i debatten på vorestrafik.dk. Eller skriv direkte til Center for Byudvikling og Mobilitet på [email protected] •

Yderligere oplysninger: Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, tlf. 40 43 12 13

Høring om Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby: Peter Søndergaard, tlf. 41 85 98 06

Fakta• I 2030 forventes det, at vi bliver

50.000 flere indbyggere, får 30.000 nye arbejdspladser og 20.000 flere personbiler – hvis vi transporterer os på samme måde som i dag.

• Den eksisterende Trafikplan for Aarhus Midtby har Ringgaden som sin ydre afgrænsning. En ny Trafik- og Mobilitetsplan vil også inkludere indfaldsvejene, hoved-stiruter og kollektive trafikkor-ridorer samt kombinationsrejse-anlæg, hvor trafikanter kan skifte transportmiddel, da mobiliteten mellem opland/forstæder og midtbyen er vigtig.


Meningen er, at mestrene skal i gang med at sparre og videndele til fordel for dem selv, deres virksomhed og for branchen som helhed.

Anita Hummelshøj Mikkelsen forklarer: – Vi skal have skabt et forum, hvor vi ved at løfte den enkelte mester også løfter branchen generelt. Branchen presses udefra og konkurrenter fra andre lande bliver mere og mere organiserede og byder ind med en billigere arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at mestrene lærer at blive endnu bedre til at hjælpe hinanden med at drive sundere forretninger, hvor det ikke kun er lønningsposen, der afgør om de kan holde på deres gode folk. Der skal nu og i fremtiden gøres en fælles indsats for at styrke og fastholde den arbejdskraft, som er tilbage. Her er det vigtigt også at se på de bløde værdier og måden, vi organiserer os på i virk-somhederne, siger Anita Hummelshøj Mikkelsen.

Anita Hummelshøj Mikkelsen er selv ejer af virksomheden Hummelshøj, hvor hun arbejder med udvikling af mestre og deres virksomheder. Alt sammen med øje for, at mennesket er den drivkraft, der skaber den

gode virksomhed og den sunde bundlinje. – Min erfaring er, at håndværks- og bygge-ribranchen har et behov, som de måske nok kender til, men ikke nødvendigvis handler på, tilføjer Anita Hummelshøj Mikkelsen.

Mesterværket starter op februar 2016. Møderne er tilpasset mestrenes hverdag i hyppighed og tid. – Jeg skal ikke tage unødig tid fra den enkelte mester, som jeg ved i forvejen har meget at se til, siger Anita Hummelshøj Mik-kelsen. Derfor mødes man kun 6 gange om året. Mesterværkets første gruppe er åben for alle interesserede uanset geografisk pla-cering. Mesterværket får sin opstart i Odder syd for Aarhus, men planen er, at der på sigt skal støde flere grupper til.

For de mestre, som i forvejen kender til erhvervsnetværk, vil der være nogle gen-kendelige elementer i indholdet – her er der bare mere fokus på det indhold, som er relevant for en mester. Mesterværket byder på en uddannelsesdag, en oplevelsesdag og netværksdage. – Mesterværket er et gennemtænkt kon-cept, som giver mulighed for at samle de mange styrker og ressourcer, der kom-mer i spil, når vi samler mange mestre

ALL INCLUSIVE FOR HÅNDVÆRKSMESTEREN Gennem nogle års tankeproces og dialog med hånd-værksmestre er Anita Hummelshøj Mikkelsen nu klar til at tilbyde en spændende netværks-, oplevelses- og uddannelsespakke for håndværksmestre. Mesterværket hedder det.


Kommende informationsmøder – alle kl. 16 - 17:

Den 3. dec. v/ Aarhus Haandvær-kerforening, Pakhus 13, Hack Kampmanns Plads 10, 8000 Aarhus C

Den 7. dec. v/ Office Together, Ormhøjgårdvej 27, 8700 Horsens

Den 15. dec. v/ NEMkontoret, Messingvej 66C, 8960 Randers

Tilmelding og spørgsmål: Mail: [email protected] Telefon: 28 74 00 02

Hjemmeside: www.mestervaerket.dk

på ét sted, afrunder Anita Hummelshøj Mikkelsen.

Lige nu holdes der informationsmøder i Østjylland, men er man interesseret i at høre mere andre steder i landet, kan man kontakte Mesterværkets idékvinde Anita Hummelshøj Mikkelsen. •


Det er tilbuddet til de elever fra 9. og 10. klasse, som gerne vil begynde på en erhvervsuddannelse på AARHUS TECH. Den nye erhvervsskolereform blev sat i søen den 1. august i år, og ca. 400 unge – heraf 100 EUX-elever – mødte op til en helt anderledes 1. skoledag.

Skills AkademietEleverne begynder med et halvt års grundforløb på Skills Akademiet. Her væl-ger de en fagretning ud fra deres interes-ser og evner. På den måde kan de snuse til et helt fagområde, inden de vælger, om de vil være smed, mediegrafiker, murer eller noget helt andet. Tanken er, at de skal have en sjov, anderledes og lærerig skoledag i et ungt studiemiljø.

De kan vælge mellem disse fagretninger: It-nørd, Trends og medie, Maskineriet, Byggeteknik, Mad about food og EUX.

En helt anderledes skoledagEleverne på Skills Akademiet – med fagret-ningen Trends og medie – er havnet i en helt ny verden på AARHUS TECH. Men de er enige om, at de både får spændende undervisning og kreative udfordringer

– og at det hele foregår i et utraditionelt undervisningsmiljø.

De ca. 40 elever på grundforløb 1 – fagret-ningen Trends og medie – bliver undervist i den nye frisørbygning på Dollerupvej 4. Her har eleverne fra de tre uddannelser mediegrafiker, web-integrator og frisør, som hører til denne fagretning, indrettet sig med computere, plancher, lim, saks, tuscher i alverdens farver og flyttekasser (dem vender vi tilbage til).

Eleverne er i gang med et tre ugers modul med overskriften ’Arbejdsmetode og in-novation’. Temaet i dette modul er Salon – Salon, og et af nøgleordene er team-work. Eleverne kommer med hver deres interessebaggrund fra en af fagretningens tre uddannelser, og nu skal de lære at samarbejde, sparre med hinanden og

FEM FEDE FAGRETNINGER OG EUX

Af Claus Karner, AARHUS TECH


skabe synergi, som skal udmønte sig i en frisørsalon.

Før eleverne er nået så langt, har de haft et 14 dages intro-forløb blandt andet med en fælles camp for alle 400 nye elever på Skills Akademiet. Derefter arbejdede de med moduler om fx fordomme, sex og samfund, racisme og arbejdsmiljø. Desuden har de besøgt blandt andet Steno-museet og Den Gamle By for at se 70’er-udstillingen.

Salon i en flyttekasse– Vi har ikke ret meget plads til alle vores aktiviteter, så det med at lave en salon i stor skala var ikke rigtig en mulighed for os. Derfor besluttede vi, at hver elevgruppe fik en flyttekasse stillet til rådighed, som de så skulle indrette som deres bud på en salon. De skal lave møbler, vælge farver, finde på

et navn, lave skilte og forskelligt præsenta-tionsmateriale, forklarer Anni Høyer, som underviser på Trends og medie.

Temaet Salon – Salon er valgt, fordi mange piger på frisøruddannelsen har en ide om, hvordan deres egen salon skal se ud, når de bliver selvstændig frisør. Det gælder både i forhold til indretning, målgruppe, beliggenhed, stil m.m. Grup-perne får med projektet en god mulig-hed for at arbejde tæt sammen, fordi de elever, som er mere interesseret i medie-delen af fagretningen her kan ”komme i spil” i forhold til billeder, hjemmesider, brochurer og generelt layout af forskel-lige materialer.

– Det er sjovt at arbejde med frisørerne, fordi deres perspektiv, på det vi laver, er anderledes. Det er også med til at

THOMAS, ANTON, DANIEL OG MAGNUS VIL GERNE VÆRE MEDIEGRAFIKERE

Fortsættes på side 16


skabe nogle gode venskaber, og på den måde er det også godt for det sociale, og det er med til, at det er rart at være her, siger Thomas, Anton, Daniel og Magnus næsten med en stemme. De er specielt interesserede i uddannelsen til mediegrafiker, så computeren er deres vigtigste værktøj, og lige nu er de travlt optaget af at lave hjemmesider og skilte til deres saloner.

Flotte lokalerI frisørlokalet på 1. sal møder vi Cecilie og Natasja. Den første sidder i frisørstolen, og den anden tager sig kyndigt af hendes hår.

– Jeg har hele mit liv gerne villet være frisør, og så er det jo fedt at komme ind i de her helt nye bygninger, som er så flotte. Det er også dejligt at være sammen med dem, som er mest til mediegrafiker og web-inte-grator. Det giver en helt anden stemning,

end hvis vi kun var piger. Det er fint, at vi lærer at kommunikere med andre fag, for måske får vi selv brug for reklamebureauer, billeder og en hjemmeside, hvis vi selv vil starte en salon engang, siger Cecilie, mens de sidste lokker finder deres endelige plads.

Salon ’Day and Night’ Tilbage i stueetagen er en anden Cecilie i gang med at lave en ”flyttekasse-salon”, som skal hedde ’Day and Night’. Koncep-tet for salonen er, at den i weekenden også skal have åbnet om aftenen, så kunderne kan få sat hår lige inden de skal i byen eller til fest. Indretningen af salonen kræver både fantasi, kreativitet og et godt håndelag, men arbejdet ser ud til stille og roligt ”at vokse ud af fingrene” på Cecilie.

– Det er et dejligt sted at gå i skole. Her er meget rummeligt, og man kan se og

CECILIE – I FRISØRSTOLEN – OG NATASJA I DERES RETTE ELEMENT


følge med i, hvad alle de andre laver. Og så kan man se ind til de ”rigtige” frisører, som er inde på skoleophold. Det er fint, at vi lærer at samarbejde på tværs af fagene. Jeg synes, vi lærer meget af at arbejde sammen om et fælles projekt, fortæller Cecilie, som gerne vil være mediegrafiker, når hun er færdig med grundforløb 1.

Cecilie får god hjælp af Sandra med ind-retningen af salonen. De to piger går ikke på hold sammen, men Sandra er lidt foran med sit eget projekt, så hun giver gerne Cecilie en hjælpende hånd. Selv vil hun gerne gå frisørvejen.

Den opgave, som eleverne på Trends og medie er i gang med, hører ind under det, der i undervisningsplanen kaldes for områdefag eller erhvervsfag. Det har de tre dage om ugen. I ugens to sidste dage har de valgfag og grundfag. •

CECILIE (TV) OG SANDRA KREERER MØBLER TIL SALONEN

Det er et dejligt sted at gå i skole. Her er meget rum-meligt, og man kan se og følge med i, hvad alle de andre laver.

XXXXX

T: 72 345 [email protected]


De færreste er længere i tvivl om, at væksten i Danmark skal komme fra de små og mellemstore virksomheder. Derfor er det meget problematisk, at så mange ejerledere arbejder uden en klar strategi og at så få har en professionel bestyrelse. Det var budskabet fra Håndværksrådets formand Niels Techen på en netop afholdt konference på Grundfos Academy i Bjer-ringbro. Under overskriften ’Selskabsledelse i ejerledede og familiejede virksomheder’ debatterede bl.a. en række forskere og virksomhedsledere, hvordan fx profes-sionelle bestyrelser kan være med til at sikre væksten i de mange tusinde danske SMV’er.

– Vi har rundt regnet cirka 200.000 af de små virksomheder og cirka 20.000 virksomheder i mellemstørrelsen. En lang række af disse er ejerledede og har ingen bestyrelse eller for den sags skyld en strategi for, hvor de vil hen med deres virksomhed. Hvis man ikke ved, hvor man er på vej hen, er det jo ligegyldigt, hvilken vej man vælger. Men sådan er situationen for rigtig mange, hvilket

er ret skræmmende henset til, at vores velstand i Danmark skal finansieres fra væksten i disse virksomheder, sagde Niels Techen bl.a. i en paneldebat under overskriften: ”Langsigtet værdiskabelse i ejer- og familieejede virksomheder – hvad skal der til, best practice?” Håndværksrådet var medarrangør af konferencen, som er startskuddet på en national indsats for udvikling af selskabs-ledelse og bestyrelsesarbejde i mindre og mellemstore virksomheder. Sparring giver vækst80 pct. af alle danske virksomheder er ejer-ledede. Mere end halvdelen af bestyrelser-ne er familiedominerede, og det kan være et stort problem, fordi ejerlederen ofte er dybt optaget af virksomhedens drift. Selv når ejerlederen hæver blikket fra driften, kan det være svært for en familiedomine-ret bestyrelse at give den professionelle sparring.

– De bedste resultater kommer, når bestyrelsen er en blanding af eksterne bestyrelsesmedlemmer og så ejerne selv. Et godt mix med folk af den rette støb-

Driften overskygger strategiudvikling hos alt for mange ejerledere, og det truer væksten i SMV’erne og i Dan-mark som helhed, lyder det fra Håndværksrådets for-mand Niels Techen.

NYT FRA HÅNDVÆRKSRÅDET #1

HÅNDVÆRKSRÅDETS FORMAND: VÆKSTEN KOMMER FRA SMV’ERNE!


ning og baggrund. Udfordringen er dog at få banket døren ind hos de ejerledede virksomheder og få forklaret dem vigtig-heden i at tage sig tid til at få etableret en bestyrelse sammensat af mennesker med de rette kompetencer, sagde Niels Techen på konferencen.

Ejerlederen selv bliver den største trusselLedelsesanalyser foretaget af Håndværksrå-det i 2014 viser, at de driftsmæssige udfor-dringer for ejerlederne er så overskyggende, at der simpelthen ikke er tid til at udvikle virksomhedens strategiske platform.

– Den ejerleder, der mener, at han kan klare det hele selv, kan kun være sikker på en ting: Ingen udvikling og ingen vækst! Dermed risikerer ejerlederen at blive virk-somhedens største trussel for den videre eksistens, sagde Niels Techen. •

HÅNDVÆRKSRÅDETS FORMAND NIELS TECHEN

Annonce:


En ny undersøgelse foretaget blandt 66 erhvervsskoler viser, at der i september samlet set var et frafald på 3,2 pct. af de elever, som blev optaget på en erhvervsud-dannelse efter sommerferien. Det svarer til, at 350 ud af i alt 10.775 elever er faldet fra – eller i gennemsnit fem pr. skole, skriver netmediet Altinget.dk.

Håndværksrådet har i mange år arbejdet for indførelsen af adgangskrav på erhvervs-uddannelserne, selv om det ikke altid har været det populære standpunkt: – Adgangskravene har tidligere fået mas-siv kritik, men vi er glade for, at vi holdt fast. Man bliver ikke nødvendigvis en god håndværker af at have fået 2 i dansk og matematik, men signalværdien har vist sig at være et skridt i den rigtige retning, siger Heike Hoffmann, chefkonsulent hos Håndværksrådet. ”Parkér de dårlige oplevelser”Erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S) peger i artiklen på, at et af de bærende elementer i den nye udvikling er det nye adgangskrav. Samtidig ønsker

han at rette en appel til arbejdsgiverne om at lægge tidligere dårlige oplevelser med umotiverede lærlinge på hylden, og tage en chance med de nye, skriver Altinget.dk. Det er chefkonsulent Heike Hoffmann fra Håndværksrådet enig i:

– Vi vil gerne sende signalerne fra Danske Erhvervsskolers undersøgelse videre til vores medlemmer. Overvej at parkere de dårlige oplevelser med lærlinge og prøv igen. Vi tror på, at det giver andre og bedre oplevelser nu, siger hun. •

De nyindførte adgangskrav til erhvervsuddannelserne har stoppet den nedadgående spiral, viser ny under-søgelse. Håndværksrådet glæder sig over udviklingen og opfordrer medlemmer til at starte på en frisk med nye lærlinge.

NYT FRA HÅNDVÆRKSRÅDET #2

MARKANT LAVERE FRAFALD PÅ ERHVERVSSKOLERNE

DiscoverGroup agerer som rådgiver og sparringspartner for virksomheder der ønsker varig udvikling. – Vi har haft fornøjelsen at arbejde med blandt andre følgende virksomheder: Fobazo.com, Jysk Rejsebureau, ARLA Foods, Århus Elite (AGF), Århus Festuge, Århus Kommunes Kulturforvaltning, Erhverv Århus, Yourdivesite.com, VVS Shoppen.dk, Frirum Nu, Design & Communication, Behrentz Media, Nyhedsavisen , Pressalit, Samuraia, VÆKSTMidtjylland, DMV Industry, Seismonaut, Personalezonen.dk m.fl.

Hvordan får din virksomhedsucces i en turbulent tid?

Vi hjælper lokale virksomheder med at gøre en forskel!Der skal gøres noget – og det er nu!Al erfaring viser entydigt, at de virksomheder, der i brydningstider fokuserer på forretningsudvikling og nye vækst- og afsætnings-muligheder, har de bedste odds for at komme styrket gennem krisen. Virksomhedens ledelse og bestyrelse skal både reflektere og nytænke. At tænke i fremtidige scenarier kan være en stor udfordring, når den daglige drift kræver al opmærksomheden.

Fra ord til handling på 60 dageVi tilbyder at guide jer gennem en fokuseret og målrettet proces, fra afdækning af potentialet til konkret handling på 60 dage. Vi kan også skræddersy et ad-hoc forløb, alt efter hvad jeres behov er.

Hvorfor ikke bare gøre det selv?Som ekstern samarbejdspartner kan vi stille de spørgsmål, I ikke stiller jer selv. Vi ved ikke hvordan I ”plejer” at gøre. Vores fokus er på nye forretningsmuligheder, vækst, kommunikation og innova-tion – og selvfølgelig salg. Med 20 års erfaring indenfor ledelse, salg, kommunikation, markedsføring og detailhandel vil vi se jeres potentiale med helt friske og mulighedsorienterede øjne.

Mulighed for op til 50% tilskud!

Kontakt os for et uforpligtende møde:Tlf.: 2140 9906 eller [email protected]


Strategien – der hedder ”Klog vækst frem mod 2050” – lægger op til at gøre Aarhus markant tættere frem for større i udbre-delsen. Der skal være plads til 450.000 aarhusianere og 250.000 arbejdspladser i 2050, uden at byen vokser væsentligt i areal.

Den større tæthed skal være med til at skabe bedre kvalitet i byen med flere til-bud til borgerne lige rundt om hjørnet og beskyttelse af værdierne i de grønne kiler og det åbne land. Fremtidens byvækst skal primært koncentreres om letbanen og andre kollektive transportformer, så det samlede transportarbejde løses smartere. Strategien betyder samtidig, at byrådet i højere grad vil styre byens ud-vikling, så den bliver mere sammenhæn-gende, så byen kommer i en bedre social balance og så der skabes bedre rammer for aarhusianernes liv.

– Vi skal geare Aarhus til at være storby. Det kræver, at vi som politikere tager et større ansvar for at indrette byen på en klog måde, der vil gøre det endnu bedre at bo i Aarhus. Det handler både om at skabe gode og inkluderende byområder, gøre byen mere intens og sørge for, at fremtidens aarhusianere kan komme lettere rundt i byen og lettere få deres dagligdag til at hænge sammen, siger rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz.

Byrådets politikere har deltaget i forarbej-det til den ny strategi for byens udvikling. Derfor har det været muligt at gøre den meget konkret og ambitiøs.

– På tværs af partier har alle været enga-gerede i vores fælles opgave med at gøre Aarhus til en endnu bedre by at leve i. Derfor er forslaget den mest ambitiøse

Ambitiøs strategi skal gøre Aarhus tættere, mere dy-namisk, mere bæredygtig og bedre at leve i. Den store vækst i Aarhus skal bruges til at udvikle byen til en mo-derne storby, der er bedre at leve i, lettere at komme rundt i og mere inspirerende at arbejde i. Det beskriver et helt nyt forslag til Planstrategi om byens fremtidige udvikling, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Kristian Würtz (S) har lagt frem for byrådet, og som senere på året kommer i offentlig høring.

NYT FRA BUSINESS AARHUS

NY PLANSTRATEGI: AARHUS FRA STOR BY TIL STORBY


byudviklingsstrategi, der er lagt for byen i mange årtier, og vi glæder os meget til at diskutere resultatet i byrådet og få forsla-get til Planstrategi 2015 ud til borgerne til debat, fortsætter rådmanden.

Planstrategien fastlægger de principper byrådet gerne vil have byen til at vokse efter nu og på lang sigt. Strategien bliver i første omgang grundlaget for en mere detaljeret kommuneplan, der emne for emne opstiller mål og retningslinjer for udviklingen og som område for område beskriver, hvad byens areal skal bruges til, hvor meget der må bygges og hvilke area-ler, der skal friholdes for bebyggelse osv.

Planstrategien lægger op til mere end 50 konkrete handlinger og anvisninger til den kommende kommuneplan. Foruden flere boliger og arbejdspladser i ”den sammenhængende by” skal de fritliggen-

de bysamfund i kommunen gøres mere mangfoldige, have flere boligtyper og mere liv omkring torve, centre og statio-ner. Strategien lægger også op til, at nye byudviklingsprojekter i højere grad end i dag skal udvikles i et samarbejde mel-lem borgere, udviklere og kommunen, så byggerierne giver et positivt bidrag til den særlige byidentitet og bykvalitet i det enkelte området.

Samtidig lægger Planstrategien op til, at Aarhus i højere grad skal se sig selv som en del af en samarbejdende byregion med national og international betydning og gennemslagskraft. Aarhus skal fortsat udvikle sig som et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Aar-hus skal fortsat være en førende viden- og uddannelsesby, og Business Region Aarhus skal være et af Nordeuropas mest attraktive arbejdsmarkeder.



FaktaStrategien vedrører den fysiske udvikling helt frem til 2050.1. Der tages afsæt i en by i 2050 med

450.000 indbyggere og 250.000 arbejdspladser.

2. Der tales ambitiøst om Aarhus’ betydning og rolle som vækstdriver for hele landet og Business Region Aarhus.

3. Der opereres med begrebet ”arbejdsdeling” indenfor Business Region.

4. Der opereres i meget høj grad med omdannelse og fortætning af den eksisterende by og udvik-ling af de to nye byer Lisbjerg og Nye, der skal være tættere end de fritliggende bysamfund, vi har i forvejen.

5. Også i de fritliggende bysamfund skal der findes fortætningsmulig-heder og skabes større variation i boligudbuddet.

6. Der opereres altså ikke med udlæg af nye arealer – der er 1.400 ha i reserve og der forbruges p.t. mindre end 50 ha pr. år, heraf 30 til bo-ligformål – et tal der forventes at blive mindre med realiseringen af planstrategien.

7. Væksten skal bruges klogt – byrå-det skal lede udviklingen mere og bedre så der spares ressourcer, så investeringerne i infrastrukturen udnyttes bedre, så der skabes mere kvalitet i byens rum og mere liveability. ”Klogt” betyder bære-dygtigt og dynamisk.

8. Der skal arbejdes intenst med loka-lisering af boliger og arbejdspladser så letbanen og de større trafikale knudepunkter understøttes.

9. I samarbejde med borgerne og projektudviklere skal der skabes stærkere byidentiteter og større mangfoldighed i de enkelte dele af byen.

10. Fællesskaberne skal styrkes og udviklingen understøtte poten-tielle muligheder for identitet i de enkelte områder ved at arbejde med fleksible krav om parkering, opholdsarealer og andre forhold.

11. Centerstrukturen skal styrkes gennem byfortætning og ved at koncentrere institutioner, butikker, legepladser, idrætstilbud og service, så centrene bliver løftestang for et aktivt, kvalitativt byliv.

12. Kvaliteten i de grønne områder skal forbedres. Arealet af grønne områder indenfor ringvejen skal fastholdes alt imens der bliver flere indbyggere og brugere og nogle dele af de grønne områder udenfor ringvejen må bebygges til fordel for forbedringer af de resterende arealer.

13. Byudviklingen skal fremme den sociale kontakt mellem mennesker såvel på tværs af som internt i de enkelte byområder. Vi vil styrke sammenhængskraften i Aarhus og skabe en by, hvor der er plads til alle og brug for alle.


Hvad er en planstrategi? • I hver byrådsperiode skal der tages stil-

ling til spørgsmålet om revision af kom-muneplanen. Det sker via planstrate-gien, der skal offentliggøres som forslag inden udgangen af det 2. år i perioden.

• Planstrategien kan have konkret indhold i form af en strategi for byud-viklingen samtidig med den fungerer som forudgående høring om kommu-neplanrevisionen. Det er tilfældet med Planstrategi 2015.

• Planstrategien skal indeholde en rede-gørelse for planlægningen siden sidst og den kan eventuelt ledsages af en Lokal Agenda 21-redegørelse. Det er ligeledes tilfældet med Planstrategi 2015.

• I forlængelse af den endelige vedtagelse af planstrategien udarbejdes et forslag til kommuneplan, der ligeledes frem-lægges i offentlig høring, inden den kan endeligt vedtages.

• Kommuneplanen skal endeligt vedtages inden valgperiodens udløb og gælder i følge planloven 12 år frem.

Tidsplanen for byrådsbehandlingen og den offentlige høringByrådet har behandlet sagen første gang den 7. oktober, hvorefter den udvalgs-behandles. Når den er behandlet anden gang i byrådet skal høringsmaterialet eventuelt tilrettes og færdiggøres til of-fentliggørelse i min. 8 uger. Høringen for-ventes at finde sted i december og januar. Dernæst skal byrådet behandle resultatet af høringen og foretage endelig vedta-gelse af planstrategien. Det forventes at ske april-maj 2016. •


Som vanligt afholdes banko den første torsdag kl. 19 i alle vintermåne-derne: oktober, november, december, januar februar og marts. Kom og vær med – det er rigtig hyggeligt og der er mange dejlige præ-mier udover det gode samvær. Vi glæder os til at se dig i Klostergade Centret, Klostergade 37, 8000 Aarhus C. •

Også til næste år vil det aarhusianske erhvervsliv, heriblandt Aarhus Haandværkerforening, gentage succesen og samles om et fælles ar-rangement, hvor de lokalvalgte folketingspolitikere inviteres til en tæt dialog med vores medlemmer. Arrangementet har de to tidligere år været yderst positivt modtaget med en massiv tilslutning, hvorfor vi også er i gang med at planlægge et lignende arrangement i løbet af 2016. Her vil der igen blive plads til debat, udveksling af viden og fokus på aktuelle udfordringer. Nøjagtigt tidspunkt og afholdelsessted for 2016-arrangementet er endnu ikke helt på plads, men du vil primo 2016 kunne gå ind på vores hjemmeside for nærmere information. Igen en opfordring til dig om at sende din e-mailadresse til Aarhus Haandværkerforening på [email protected] – i fald du ikke allerede har gjort dette. Sender du os din mailadresse, får du tilsendt information, så snart arrangementet falder på plads. •

ARRANGEMENTERBanko i Klostergade Centret

Borgen møder byen 2016

Hvor og hvornår:Første torsdag i månederne oktober-marts. kl. 19i Klostergade Centret, Klostergade 37, 8000 Aarhus C

Hvor og hvornår:Information tilgår

Hold dig opdateret primo 2016 på www.aarhushf.dk.

Eller send din e-mailadresse til os på [email protected] og vi vil sende dig informationen så snart arrangementet falder på plads.


Efter årsskiftet byder Aarhus Haandværkerforening til nytårs-kur, så vi på festlig vis kan tage hul på 2016.

Program:Kl. 17.30 Vi mødes på Hotel Radisson, hvor formand Søren

Dyhr vil byde gæsterne og det nye år velkommen. Der serveres en menu med drikkevarer.

Kl. 20.00 Når vi har spist og ønsket hinanden et godt nytår,

skal vi overvære en underholdende nytårskoncert i Musikhuset Aarhus, Store Sal.

Nytårskoncerten 2016 i en ny stor flot opsætningDie Wiener Operette Festival præsenterer nytårskoncerten 2016 med solister, kor, ballet og orkester; med internationale sangere, stort orkester & kor samt ballet med i alt 70 medvirkende.

Det er ægte Wiener nostalgi som fremføres af det internatio-nale anerkendte Vienna Festival Operette orkester hvor alle de store kendte melodier fra Strauss, valsekongen, bliver fremført med sang og dans i flotte kostumer. Der afsluttes selvfølgelig med den kendte Radetsky march efter 2 timers for-rygende underholdning.

Pressen skrev: ”Wiener, nostalgisk, godt!” (Rheinische Post) ”The Vienna Festival Orchestra spiller præcis, undertiden transparent med en stor, dynamisk klang” (General Anzeiger Bonn) ”Kvalitet er hemmeligheden bag Wiens Operette Festival” (AZ München).•

Aarhus Haandværkerforening indbyder til nytårskur med spisning og efterfølgende nytårskoncert den 8. januar 2016.

Hvor og hvornår:Fredag den 8. januar kl. 17.30 på Radisson, Scandinavian Congress Center, Margrethepladsen, 8000 Aarhus C. Pris:Kr. 595,- pr. billet/person inkl. spisning.Til oplysning kan meddeles, at koncertbil-letten alene koster knap kr. 500,- i indkøb. Tilmelding:Senest den 18. december 2015 på [email protected] eftersendes faktura.

TILMELDING ER BINDENDE.

NYTÅRSKONCERT OG NYTÅRSKUR 2016


ResumeDer har siden sommerferien 2014 været iværksat en rekonstruktion af afdelin-gen for Byggeri med rekruttering af nye medarbejdere, nedbringelse af sagspukler, opbygning af nye administrative syste-mer og rutiner, udvikling af en ny kultur i serviceområdet, m.v.

KPI for juli viser, at servicen udvikler sig som planlagt, herunder: • at den ophobede sagspukkel er ned-

bragt til et niveau med mindre end 200 sager fra før 2014. Senest ved udgan-gen af november i indeværende år for-ventes de afledte effekter af sagspuklen at være væk, så sagsbehandlingen på alle nye sager kan iværksættes umid-delbart efter modtagelsen

• at sagsbehandlingstiden – dvs. tiden fra at sagen er fuldt oplyst af kunden – ge-nerelt ligger væsentligt under Byrådets vedtagne servicemål

• at der sammenlignet med 2013 og 2014 er en betydelig vækst i byggesek-toren i Aarhus. Det er forventningen, at

der træffes 5.200 afgørelser i 2015 mod ca. 4.300 afgørelser i 2014 og ca. 3.700 afgørelser i 2013

• at gebyrindtægterne forventes at blive godt 20 mio. kr. for 2015

• at kvaliteten i BBR-data er styrket væsent-ligt i samarbejde med KMD. De afledte skatteindtægter forventes at stige

• at tilfredsheden med den oplevede ser-vice er stigende. Der er dog en ophobet utilfredshed blandt de kunder, som har været involveret i de lange sagsforløb på de gamle sager.

Sager under behandlingGrafen i figur 1 viser antallet af byggesa-ger under behandling ultimo juli opgjort på henholdsvis sager indkommet i 2015, 2014 og før 2014. For alle sager oprettet før 2014 findes der konkrete kendte årsa-ger til, at sagerne ikke er afsluttet. Det er typisk langvarige komplicerede sager, der er inde i aftalte sagsforløb.

Selvom der stadig er godt gang i bygge-riet, er det lykkes at få nedbragt antallet

BYGGESAGSBEHANDLING I AARHUS KOMMUNEEfter en årrække, hvor langsom sagsbehandling og utilstrækkelig service har været kendetegnende for byggesagsbehandlingen i Aarhus Kommune, har en omstrukturering, der startede i sommeren 2014, ned-bragt ophobede sager og hjulpet til at opstillede ser-vicemål nu overholdes. Herunder ses udvalgte resultater fra Center for Miljø og Energis statusrapport på byggesagsbehandlingen pr. juli 2015.


af sager under behandling. Byggeri har de seneste måneder haft særligt fokus på sa-gerne fra 2014 og før, hvilket har medført at antallet nu er nede på 559 sager (mod 750 i maj).

Oprettede og afgjorte sagerEt af de nøgletal Center for Miljø og Energi følger tæt er antallet af henholdsvis opret-tede og afgjorte sager.

Forholdet mellem oprettede og afgjorte sager er et udtryk for, hvorvidt der er balance i antallet af indkomne og afgjorte sager. Se figur 2.

Grafen viser, at der de seneste tre må-neder er afgjort flere sager, end der er kommet ind. Det har været muligt hen over sommer at fastholde en høj pro-duktion.

4

SAGER UNDER BEHANDLING Grafen viser antallet af byggesager under behandling ultimo juli opgjort på henholds-vis sager indkommet i 2015, 2014 og før 2014. For alle sager oprettet før 2014 findes der konkrete kendte årsager til, at sagerne ikke er afsluttet. Det er typisk langvarige komplicerede sager, der er inde i aftalte sagsforløb.

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

2000

Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

2015 sager under behandling

2014 sager under behandling

Sager fra før 2014 under behandling

Selvom der stadig er godt gang i byggeriet, er det lykkes at få nedbragt antallet af sager under behandling. Byggeri har de seneste måneder haft særligt fokus på sa-gerne fra 2014 og før, hvilket har medført at antallet nu er nede på 559 sager (mod 750 i maj).

5

OPRETTEDE OG AFGJORTE SAGER Et af de nøgletal vi i Center for Miljø og Energi følger tæt er antallet af henholdsvis oprettede og afgjorte sager. Forholdet mellem oprettede og afgjorte sager er et udtryk for, hvorvidt der er balance i antallet af indkomne og afgjorte sager.

0

100

200

300

400

500

600

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Oprettede sager i perioden

Afgørelser i perioden

Grafen viser, at der de seneste tre måneder er afgjort flere sager, end der er kommet ind. Det har været muligt hen over sommer at fastholde en høj produktion.

FIGUR 1: SAGER UNDER BEHANDLING

FIGUR 2: OPRETTEDE OG AFGJORTE SAGER



SagsbehandlingstiderEt centralt servicemål i byggesagsbe-handlingen er sagsbehandlingstiden, da det er vores mulighed for at for-ventningsafstemme over for kunderne. Servicemålene dækker sagsbehandlings-tiden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt en ansøgning, der fra ansøgerens side er fuldt oplyst og frem til, at Byggeri træffer en afgørelse. Den registrerede sagsbehandlingstid udgør samlet cirka 20 pct. af den oplevede tid i forbindelse med byggesagsbehandlin-gen. Se figur 3.

Generelt ligger sagsbehandlingstiden for fire ud af fem sagstyper flot i forhold til servicemålene. For 3 af sagstyperne væsentligt under servicemålene. De 4 sagstyper repræsenterer 95 pct. af antal-let af sager.

KATEGORI 11 Center for Miljø og Energi har i bestræbel-serne på at nedbringe antallet af gamle sager, opbygge effektive sagsbehandlings-systemer m.v. været nødsaget til at ned-prioritere sager fra januar - april. Det har betydet, at sagsbehandlingstiden for nogle af kategorierne er steget i april og maj. Se figur 4.

Sagsbehandlingstiden for kategori 1 sager viser, at den gennemsnitlige sags-behandlingstid i juni og juli ligger væ-sentligt under det opstillede servicemål. Sagsbehandlingstiden er udtryk for at sagsbehandlingen er på omgangshøjde med behandlingen af de indkomne sager.

KATEGORI 22

Samme tendens har været gældende for kategori 2. De seneste måneder har det

9

SAGSBEHANDLINGSTIDER Et centralt servicemål i byggesagsbehandlingen er sagsbehandlingstiden, da det er vores mulighed for at forventningsafstemme over for kunderne. Servicemålene dæk-ker sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt en ansøg-ning, der fra ansøgerens side er fuldt oplyst og frem til, at Byggeri træffer en afgørel-se. Den registrerede sagsbehandlingstid udgør samlet cirka 20 pct. af den oplevede tid i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Generelt ligger sagsbehandlingstiden for fire ud af fem sagstyper flot i forhold til ser-vicemålene. For 3 af sagstyperne væsentligt under servicemålene. De 4 sagstyper repræsenterer 95 pct. af antallet af sager. Kategori 1 Center for Miljø og Energi har i bestræbelserne på at nedbringe antallet af gamle sa-ger, opbygge effektive sagsbehandlingssystemer m.v. været nødsaget til at nedpriori-tere sager fra januar – april. Det har betydet, at sagsbehandlingstiden for nogle af kategorierne er steget i april og maj.

0

5

10

15

20

25

30

Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli

Kat 1

Mål

Kategori 1 defineres ved simple konstruktioner såsom carporte, garager, drivhuse mm. Sagsbehandlingstiden for kategori 1 sager viser, at den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid i juni og juli ligger væsentligt under det opstillede servicemål. Sagsbehand-lingstiden er udtryk for at sagsbehandlingen er på omgangshøjde med behandlingen af de indkomne sager.

9

SAGSBEHANDLINGSTIDER Et centralt servicemål i byggesagsbehandlingen er sagsbehandlingstiden, da det er vores mulighed for at forventningsafstemme over for kunderne. Servicemålene dæk-ker sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt en ansøg-ning, der fra ansøgerens side er fuldt oplyst og frem til, at Byggeri træffer en afgørel-se. Den registrerede sagsbehandlingstid udgør samlet cirka 20 pct. af den oplevede tid i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Generelt ligger sagsbehandlingstiden for fire ud af fem sagstyper flot i forhold til ser-vicemålene. For 3 af sagstyperne væsentligt under servicemålene. De 4 sagstyper repræsenterer 95 pct. af antallet af sager. Kategori 1 Center for Miljø og Energi har i bestræbelserne på at nedbringe antallet af gamle sa-ger, opbygge effektive sagsbehandlingssystemer m.v. været nødsaget til at nedpriori-tere sager fra januar – april. Det har betydet, at sagsbehandlingstiden for nogle af kategorierne er steget i april og maj.

0

5

10

15

20

25

30


Kat 1

Mål

Kategori 1 defineres ved simple konstruktioner såsom carporte, garager, drivhuse mm. Sagsbehandlingstiden for kategori 1 sager viser, at den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid i juni og juli ligger væsentligt under det opstillede servicemål. Sagsbehand-lingstiden er udtryk for at sagsbehandlingen er på omgangshøjde med behandlingen af de indkomne sager.

FIGUR 3: SAGSBEHANDLINGSTID

FIGUR 4: SAGSBEHANDLINGSTID FOR KATEGORI 1

1 Defineres ved simple konstruktioner såsom carporte, garager, drivhuse mm.2 Defineres som enfamilieshuse, om- og tilbygninger, sommerhuse mm.

FIGUR 5: SAGSBEHANDLINGSTID FOR KATEGORI 2

været muligt også at fokusere på nyere sager, hvilket har haft en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Se figur 5.

Sagsbehandlingstiden for kategori 2 sa-ger viser, at den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid i juli var 4 dage kortere end servicemålet.

AfrundingMed disse udvalgte resultater fra Center for Miljø og Energis statusrapport ses det, at byggesagsbehandlingen i Aarhus Kommune er i god gænge. Afdelingen har afgjort flere sager end de har modtaget, og forventer derfor også at få afviklet de ophobede sager i løbet af få måneder (fra slut august red.). •

10

Kategori 2 Samme tendens har været gældende for kategori 2. De seneste måneder har det været muligt også at fokusere på nyere sager, hvilket har haft en positiv effekt på sagsbehandlingstiden.

0

5

10

15

20


Kat 2

Mål

Kategori 2 defineres som enfamilieshuse, om- og tilbygninger, sommerhuse mm.

Sagsbehandlingstiden for kategori 2 sager viser at den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid i jul var 4 dage kortere end servicemålet. Kategori 3

0

5

10

15

20

25

30

35


Kat 3

Mål

Kategori 3 defineres som mindre industri, lagerbygninger, landbrugsbygninger mm.

Sagsbehandlingstiden for kategori 3 sager viser, at den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid i juli var 20 dage kortere end servicemålet.

Giv mureren en chance-planlæg arbejdet og undgå ventetid!

Aarhus Murerlaugs medlemmer finder du på www.aarhus-murerlaug.dk.

Vi er medlemmer af Dansk Byggeri og dermed tilsluttet BYG GARANTIORDNING. Det giver dig sikkerhed for et godt håndværk og en ekstra garanti.

Aarhus Murerlaugs medlemmer finder du på www.aarhus-murerlaug.dk.

Vi er er medlemmer af Dansk Byggeri og dermed tilsluttet BYG GARANTIORDNING. Det giver dig sikkerhed for et godt håndværk og en ekstra garanti.

Aarhus MurerlaugÅboulevarden 47, 8000 Aarhus CE-mail: [email protected]

Annonce:

Tryg Vejhjælp Erhverv

Med Tryg Vejhjælp Erhverv er du altid sikker på at kunne komme videre. Få starthjælp, videretransport, hjælp ved sygdom eller tilskadekomst samt fordelsværksted og lånebil.

Ring til 70 11 20 20 eller læs mere på www.tryg.dk/vej

Hvad gør du, hvis din bil bryder sammen på vej til din næste kunde?

Tryg_Annonce_Vejhjaelp_A5_1.indd 1 7/3/12 10:12 AM

Uanset hvilken retning dit liv tager, er det vigtigt, at du fra starten har besluttetdig for at spare op til din pension. Jo førdu kommer i gang; jo større valgfrihed får du.

Med en Velfærdspakke fra Pension forSelvstændige får du pension med laveomkostninger og fordelagtige forsikringerog sundhedssikring med i købet. Så er kursen lagt.

Det er mens du tjener penge

at du skal spare op til pensionen

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · [email protected] · www.pfs.dk

pfs_210x297_3Q_Aarhus Haandværkerforening emagasin_pfs_210x297_3Q_Aarhus Haandværkerforening emagasin 02/07/14 21.06 Side 1


Tidligere år har det blandt andre været Thorkild Simonsen, H.K.H. Prins Joachim, Troels Kløvedal, ”Bonderøven” Frank Erichsen og Simon Kvamm, der er løbet med titlen. Bestyrelsen for Medaljefonden i Østjyl-land, som består af repræsentanter fra Aarhus Haandværkerforening og Dansk Industri i Østjylland, uddeler hvert år en pris til ”Årets Æreshåndværker”. Prisen gives til en østjyde, der har bevist at mestre sit håndværk så godt, at det har

ÅRETS ÆRESHÅNDVÆRKER 2015Forfatter Elsebeth Egholm blev kåret som Årets Æres-håndværker 2015 af Aarhus Haandværkerforening og DI regionerne i Østjylland.

FRA VENSTRE: FORMAND FOR AARHUS HÅNDVÆRKERFORENING SØREN DYHR, H.K.H. PRINS JOACHIM, ÅRETS ÆRESHÅNDVÆRKER ELSEBETH EGHOLM OG BORGMESTER I AARHUS JACOB BUNDSGAARD

skabt opmærksomhed langt uden for vores område.

Begrundelsen for valget af Elsebeth Egholm er, at hun via sit imponerende forfatterskab har formået at få Aarhus og Østjylland helt ind i stuerne hos familien Danmark, og i mange andre hjem verden over med sit forfatterskab. Bestyrelsen bag Medaljefonden i Aarhus, er særligt imponerede over Elsebeth Egholms evne til at skildre almindelige


ÅRETS ÆRESHÅNDVÆRKER LYKØNSKES AF H.K.H. PRINS JOACHIM

mennesker med en dragende psykologisk dybde. Personer, parforhold og miljøer bliver skildret med en indlevelse, som gør fortællingen langt mere end ”blot” en krimi, og hun placerer sig dermed solidt blandt vore allerbedste forfattere i hele Norden. Desuden har filmatiseringen af kri-miserien om Dicte Svendsen med en spændende handling og flotte billeder betydet, at såvel den danske befolkning og krimielskere i mange andre lande nu ved, hvordan der ser ud i Aarhus og omegn. •


Også i 2016 vil de bedste lærlinge og elever i Østjylland modtage hæderspriser fra Dansk Industri og Håndværks Medaljefond. Uddelingen vil, som vanligt, foregå på Aarhus Rådhus, hvor H.K.H. Prins Joachim vil over-række medaljer. Kandidater til medaljeuddelingen 2016 skal indstilles til Dansk Industri og Håndværks Medaljefond senest den 5. januar 2016. Aarhus Haandværkerforening imødeser derfor en indstilling fra de af vore medlemmer, der i løbet af 2015 har en unik elev eller lærling. For at en lærling eller elev kan komme i betragtning og dermed blive indstillet, kræver det, at uddannelsen er afsluttet i 2015 med et svende-brev, hvor den afsluttende karakter skal være mindst 10, og at læreste-det er medlem af Dansk Industri eller Aarhus Haandværkerforening. Det er lærestedet, der fremsender indstillingen til udvalget. •

MEDALJEUDDELING 2016

Indstillingen sendes til:Att.: smedemester Niels Christian ChristensenGraham Bells Vej 16 8200 Aarhus N


LEGATERSå er det tid for legatansøgningerAarhus Haandværkerforenings legater, der uddeles til jul, kan søges af ældre håndværks-mestre inden for foreningens medlemskreds, af enker efter håndværksmestre, der har været medlem af foreningen indtil deres død eller af ugifte døtre efter sådanne hånd-værksmestre. For dokumentation af ansøgninger fra enker og døtre, skal det laug, den afdøde hånd-værksmester har været tilknyttet, dokumentere ved underskrift, at det pågældende medlem, har været medlem af lauget og således af Aarhus Haandværkerforening indtil sin død. Ansøgningsskemaer kan fra den 20. november 2015 afhentes eller rekvireres på forenin-gens kontor, Pakhus 13, ErhvervsCentrum, Hack Kampmanns Plads 10, 8000 Aarhus C, mandag-torsdag kl. 10-12. Skemaet skal være Aarhus Haandværkerforening i hænde i udfyldt og underskrevet stand senest den 1. december 2015. For at komme i betragtning kræves det, at ansøgeren opfylder betingelserne, at an-søgningsskemaet er korrekt udfyldt og underskrevet af ansøgeren personligt, samt at skemaet – inden rettidig tilbagesendelse til Aarhus Haandværkerforening – er forsynet med underskrift af to vidner, hvoraf mindst en skal være håndværksmester. LærlingelegaterAarhus Haandværkerforening råder over legater, som kan søges til håndværkslærlinge eller elever, der er påbegyndt en kompetencegivende uddannelse indenfor håndværksfag. Indstillingen foretages af læremesteren og ansøgningen bilagt kopi af uddannelsesafta-len sendes til Aarhus Haandværkerforening, Pakhus 13, ErhvervsCentrum, Hack Kamp-manns Plads 10, 8000 Aarhus C. Bemærk venligst, at der kun kan bevilges legat til en lærling pr. firma, ligesom der kun bør søges til lærlinge, der på en eller anden måde har gjort sig fortjent til et ekstra skulderklap. LegatboligerAarhus Haandværkerforening ejer en række legatboliger i Borggade 10, 12 og 14, som medlemmer af foreningen kan søge om. Som tidligere annonceret, er der nu ”ryddet op” i den ”gamle” venteliste, da denne efterhånden var uaktuel. Alle der måtte ønske at stå på venteliste eller opretholde deres ansøgning om en bolig i Borggade (hvis deres ”gamle” ansøgning er mere end et år gam-mel) skal derfor rette skriftlig henvendelse til Aarhus Haandværkerforening.De nuværende placeringer opretholdes, men ansøgningen skal fremover fornyes en gang årligt. •

• Betalinger, der går ind på din konto med det samme

• En pakkeløsning der matcher dine behov

Læs mere på mobilepaybusiness.dkeller ring på 45 14 44 40.

Mere end 1,8 millioner danskere bruger MobilePay. Og med MobilePay Business kan de betale i din forretning.

Med MobilePay Business får du:• Færre kontanter og øget sikkerhed

Lad dine kunder betale med MobilePay

Afs

end

er:

Aar

hu

s H

aan

dvæ

rker

fore

nin

gH

ack

Kam

pm

ann

s Pl

ads

1080

00 A

arh

us

C

Documents

Håndværket – magasin nr. 2, november 2015