EKKOfonden magasin nr. 6

EKKOfonden April 2015 1

EKKOFONDEN.DK6. UDGAVE / APRIL 2015

Med vores mange for-skellige tilbud, sikrer vi beboerne et trygt skifte fra enkeltmandsprojekt til botilbud og støtte i egen bolig. Sandra og Mike er to aktuelle eksempler på, hvordan EKKOfondens pædagogiske indsats virker.

LÆS MERE SIDE

12

”

”

2 EKKOfonden April 2015

ÅSE OLESENLeder, Alternativet og JammerbugtenTelefon: 41 77 65 [email protected]

METTE ELLEGAARDSKOVLeder, AtterbakkenTelefon: 41 77 66 81 [email protected]

MICHEL TIND Leder, RosendalTelefon: 41 77 65 [email protected]

EVA H. OLSENVicedirektør, EKKOfondenTelefon: 60 67 10 [email protected]

LEDELSEN OG VISITATION

Visitation sker ved henvendelse til Eva H. Olsen, som hjælper med at finde netop den løsning, der matcher den aktuelle borgers støttebehov.

Forsidebillede: Tidligere beboer Sandra Uldbjerg og Signe Grimmeshave, receptionist i EKKOfonden. Sandra bor i dag i egen lejlighed, går på HF og træner u 14 piger i Håndbold.


Trivsel og kontinuitetOvergangen fra barn til voksen er en ud-fordring for de fleste, men i særdeleshed for udsatte unge, fordi rammerne om deres tilværelse pludselig ændres fra ét regelsæt til et andet.

I EKKOfonden er vi meget bevidste om de skift, som tilværelsen bringer. For at hånd-tere overgangen fra barn til voksen har vi udvidet vores tilbud med opholdsstedet Østergaard, som er et § 66 og § 107-tilbud til børn og unge i alderen 8-23 år.

Derfor handler temaet i dette nummer af magasinet om trivsel, kontinuitet og om at opnå de mål, der sættes i den personlige handleplan.

Vi har perspektiveret temaet med projek-ter, aktiviteter og cases fra EKKOfonden, som illustrerer, hvordan vi arbejder med problemstillingen ”at skabe kontinuitet i borgerens udvikling og det pædagogiske arbejde”.

God fornøjelse med læsningen.

Thomas Kudahl Direktør, EKKOfonden

12 Med Mike en tur i pittenMike har taget turen fra massiv støtte i et enkeltmandsprojekt, ADHD og selvmedicinering til gokart mester i Action House.

14 Ny SFI rapport om anbringelse af børn og unge

“Det er glædeligt, for det viser, at billedet ikke kun er mislykkede anbrigelser med masser af sorg og ulykke. Der er faktisk noget, som lykkes”, siger lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitet.

04 Et liv med højt til loftet og med ro i sjælen

Flere og flere borgere fra sjællandske kommuner flytter mod en grønnere tilværelse i Nordjylland.

06 Nyt opholdssted Opholdsstedet Østergaard i Nordjylland er nyt medlem i EKKO-familien.

10 Så skal vi spiseTrygge rammer, gode relationer, tydelige mål og klare planer er opskriften på en god dag i botilbuddet Jammerbugten.

”At jeg kom til at spille håndbold betød rig-tig meget. Jeg kom til at træne og blev træt på en god måde, samtidig fik jeg ”renset” hovedet. Når jeg får en håndbold i hånden, så et det dét, der tæller og ikke andet”.

Sandra fik egen lejlighed og et liv med håndbold LÆS MERE SIDE

16


TOMMY HANSENLeder, ØstergaardTelefon: 41 77 66 [email protected]

16 Sandra scorer målI dag er Sandra en målsikker ung kvinde med en travl og aktiv hverdag. For 4 år siden kom hun til botilbuddet Rosendal og indledte kampen for at komme tilbage på banen.

18 Ekkofonden og Forebyggel- sesfonden i fælles projekter om udbrændthed

EKKOfonden har i samarbejde med Forebyggelsesfonden, igangsat 4 projekter, der skal forebygge ned-slidning på arbejdspladsen.

20 Socialtilsynet på besøgVi har taget et kig i tilsynsrapport-erne. Alle tilbud fik ros for, at de gør meget ud af at støtte op omkring beboernes kontakt til familie og pårørende, da Socialtilsynet var på besøg.

22 Høj sol og glid i skieneBotilbuddet Rosendal tog igen i år en tur til Hemsedal for at stå på ski og suse ned ad bakken på den fede måde.

23 Opslagstavlen

EKKOfonden har mulighed for at tilbyde overnatning. Sagsbe-handlere, som har flere borgere i Nordjylland, kan på den måde slå besøg og møder sammen.

Nu tilbyder EKKOfonden at løse de administrative opgaver for socialpædagogiske tilbud og døgninsti-tutioner i hele Danmark.

LÆS MERE SIDE

23Support der giver genlyd

LÆS MERE SIDE

05

Indhold

Et liv med højt til loftet og ro i sjælen

LANDET ER DET NYE SORT

For byboere er det naturligvis en omvælt-ning at skifte bylivet ud med det landlige liv, men ofte følges miljøskift og tryghed ad.

”Vi i EKKOfonden er godt klar over, at det kan være langt at flytte til Jylland og tilmed Nordjylland, men vi kan jo se, at

vores beboere trives, og at de får ro på tilværelsen i trygge rammer”, forklarer vicedirektør i EKKOfonden, Eva Olsen.

Hun mener, at man skal drage nytte af de positive aspekter og pointerer, at et mil-jøskift kan være sundt for mange borgere: ”Nogle gange er man i en situation, hvor et miljøskift kan være godt. Dermed ikke sagt, at man ikke skal lære at håndtere sit miljø, men ofte kan en ny begyndelse være lige netop den saltvandsindsprøjtning, der skal til, for at borgeren kan vende tilbage med nye kompetencer og forudsætninger i bagagen”.

Botilbuddene i Nordjylland kan være en ny, spændende start for mange, men Eva Olsen understreger, at det først og frem-mest handler om at finde det helt rigtige botilbud, der kan rumme borgeren på bedst mulig vis, og hvor borgeren trives i hverdagen, uanset om det er i Nordjylland eller et andet sted i Danmark. N

ATU

RVA

ND


Flere og flere borgere fra Sjællandske kommuner flyt-ter mod en anderledes til-værelse, når de får tilbud om et botilbud i Nordjylland. Dybest set handler det om, at de får den rette hjælp og slipper fri af uhensigtsmæs-sige miljøer. Et tur på landet giver helt nye muligheder og perspektiver.


Beliggenhed, beliggenhed

Der er flere positive aspekter, når sjællandske kommuner til-byder deres borgere et botilbud i Nordjylland, selvom det er langt fra, hvad de kender. Botilbud i Nordjylland scorer point, når det kommer til beliggenhed med popu- lære seværdigheder inden for ræk-kevidde. Området rummer noget af Danmarks smukkeste natur med både hav, skov og åbne vidder lige uden for døren. Samtidig er der gode forbindelser med bus, tog og fly til resten af landet. Og der er ikke langt til motorvejen.

Resultaterne taler deres eget sprog. Læs om Mike og Sandra på side 12 og 16, som begge har skabt sig et liv i det nordjyske.

EKKOfonden har mulighed for at tilbyde overnatning til sagsbehandlere. Sagsbehandlere, som har flere borgere i Nordjylland, kan på den måde slå besøg og møder sammen. For at optimere sagsbehandlernes tidsforbrug tilbyder vi at holde statusmøder i hjemkommunen. Vi kommer på besøg hos borgerens sagsbehandler med borger og andre, der skal deltage i mødet.

EKKOfonden hjælper også beboerne med at komme på besøg derhjemme, eller at pårørende kan komme på besøg i Nordjylland. Det indgår som en helt naturlig del af arbejdet med borgeren. Gode relationer til familien er afgørende for succes.

LøkkenHjørring

Vrå

Hobro

Tappernøje

Botilbuddet Atterbakken

Botilbuddet Jammerbugten

Botilbuddet Rosendal

OpholdstedetØstergaard

EKKOsupport Alternativet

Opholdsstedet Østergaard er nyt medlem i EKKO-familien

TEMADAG

NYT OPHOLDSSTED

Østergaard er hjem for 9 børn og unge mellem 8-23 år med problematisk adfærd pga. eksempelvis hjerneorganiske vanske-ligheder som ADHD eller lignende.

Østergaard består af flere bygninger, som danner rammen om en aktiv dagligdag for både børn og unge. I stuehuset , som i daglig tale kaldes for Det gule Hus, bor to ud af opholdsstedes tre levegrupper.

”Vestgruppen” består af de yngste børn, som bor i den vestlige ende af stuehuset. Ud over børnenes og de unges værelser befinder sig i denne ende nattevagtens

soveværelse. Derudover er der spise- og opholdsstue samt badeværelse.

”Østgruppen” består af ”mellembørn”, som har hver deres værelse i den østlige ende af stuehuset, hvor der ligeledes er en spise- og opholdsstue samt badeværelse og køkken.

”Det røde Hus”, den tidligere aftægtsbolig, bebos af de tre ældste unge. De bor på hver sit værelse, og der er indrettet fælles stue, køkken, badeværelse og bryggers. Huset fungerer som udslusningsboliger med to § 107-pladser, hvor de unge kan blive, indtil

3 km uden for Vrå by, i en tidligere landejendom lige ud til en smuk sø, ligger opholdsstedet Østergaard, som er nyeste skud på stam-men i EKKOfonden.



de er klar til at undvære støtte fra bostedet eller til de er 23 år.

En skole der durFor de børn, der endnu ikke kan rummes i folkeskolen, er der mulighed for at blive indskrevet i Østergaards interne skole. Her er uddannede lærere, de samme krav som i folkeskolen og god mulighed for 1:1 undervisning.

Skolen er indrettet i et tidligere maskinhus med fire elevrum, køkken og kontor samt bad og depotrum.

Masser af plads og mulighederTryghed, kontinuitet og rummelighed er nogle af de værdier, der flettes ind i uge-programmet, når de unge dyrker masser af spændende aktiviteter. På Østergaard er der nemlig god plads til at brænde energi af, og samtidig er den smukke natur lige uden for døren med til at skabe ro i hverdagen.

Her er fodboldbane tæt på, hockey- hal, træværksted, fitnessrum, musikrum, metalværksted, kunstrum, udendørsmuligheder med legeplads, have, gymnastiksal, stald samt andre faciliteter.

Vrå by med kæmpestor idrætshal giver også de unge udfoldelsesmuligheder.

”Østergaard har et virkelig godt ry blandt landets kommu-ner, og jeg glæder mig til at vi-dereudvikle Østergaard i sam-arbejde med medarbejderne og EKKOfonden”, siger opholds-stedets leder, Tommy Hansen.

Inddragelse, forældre og netværk ”Vores børn og unge inddrages i beslut-ninger omkring eget liv og udvikling på Østergaard”, fortæller Tommy Hansen, som er leder af Østergaard.

Børnenes og de unges familiære bag-grund og vilkår under opvæksten er meget forskellige. Derfor varierer vores forventninger til, samarbejde med og inddragelse af familie og netværk meget.

Det er vigtigt for os at tilgodese børnenes og de unges behov for kontakt til familie og netværk. Det betyder, at vi ud over de overordnede rammer har individuelt tilrettelagte aftaler omkring kontakt med familien og netværket”, forklarer Tommy.Østergaards overordnede struktur bety-der, at børnene og de unge har hjemrejse hver anden weekend samt på skolefridage

og tre ugers sommerferie. Efter aftale kan strukturen variere afhængigt af beboerens individuelle behov.

Et samarbejde der giver mening”Østergaard har et virkelig godt ry blandt landets kommuner, og jeg glæder mig til at videreudvikle Østergaard i samarbejde med medarbejderne og EKKOfonden”, siger opholdsstedets leder, Tommy Hansen, som fortsætter:

”Samarbejdet med EKKOfonden giver rigtig god mening. Kontoret i Hjørring tager sig af en stor del af de administra-tive opgaver, som er forbundet med et opholdssted. På den måde kan vi koncen-trere os om det, som vi er allerbedst til; nemlig det socialpædagogiske arbejde”.

Desuden giver det nye samarbejde særlig god mening i forhold til de unge på opholdsstedet. Hvis de unge skulle få brug for et nyt botilbud, efter de er fyldt 23 år, har de mulighed for at flytte til et

nyt tilbud inden for EKKOfonden. På den måde kan den unge skærmes mest muligt i den svære overgang til voksenlivet, da han/hun ikke skal forholde sig til nye pædagogiske tankesæt og metoder.

tTryghed aktiv

itet

Tryghed, kontinuitet og rum-melighed er nogle af de værdier, der flettes ind i ugeprogram-met, når de unge dyrker masser af spændende aktiviteter. På Østergaard er der nemlig god plads til at brænde energi af, og samtidig er den smukke natur lige uden for døren med til at skabe ro i hverdagen.


NYT OPHOLDSSTED

I Opholdstedet Østergaards have er der bl.a. legeplads, bålsted og urtehave.


Tommy Hansen er leder på Østergaard, og han har en alsidig baggrund at trække på. Som tidligere bestyrelsesmedlem i EKKOfonden har han samtidig et godt kendskab til EKKO-værdierne og ikke mindst det pædagogiske arbejde.

Med en uddannelse som maskinarbejder kastede Tommy sig ud i det socialpædago-giske arbejde, som har været hans passion igennem hele arbejdslivet. I 2005 tog han den grundlæggende lederuddannelse med fokus på børne- og ungeområdet, fordi han føler, det er der, han kan gøre den største forskel.

Tommy har bl.a. arbejdet i psykiatrien i 2-3 år, i Grønland, hvor han som mil-jøarbejder havde fokus på det opsøgende arbejde med børn og unge i kommunalt regi. Efterfølgende var han med til at oprette en institution, som han var leder af i fem år.

Efter tilbagekomsten til Danmark arbejdede Tommy som meritpædagog for at få papir på sin erfaring. Han har også prøvet kræfter med den professionelle plejefamilie sammen med sin kone, hvor de havde to plejebørn i ét år.

”Jeg har selv været i pleje som barn og har derfor et ekstra perspektiv på det pædagogiske arbejde”, fortæller Tommy.

Fritiden bruges bl.a. på boksning, hvor Tommy har 100 kampe bag sig, og han har været på landsholdet. I dag træner han drenge og piger mellem 13-20 år i Hadsund Amatørbokseklub.

Tommy Hansen, leder på opholdstedet Østergaard

NYT OPHOLDSSTED

Han brænder for arbejdet med børn og unge


I opholdsstuen hygger beboerne sig med tv og film.

TEMADAG

Det gælder om at skabe en hverdag uden for mange overraskelser for de syv unge mænd, som bor på Jammerbugten. De er i alderen 19 – 28 år og har, udover at de er mænd, det til fælles, at de alle har været udsat for omsorgssvigt.

Det kræver hjælp og støtte i hverda-gen til ting, som andre mennesker bare tager for givet. Derfor har botilbuddet døgndækning hele året rundt og altid minimum 2 medarbejdere i huset.

Klokken er 07:00Fælles morgenmad med tid til snak om dagens gøremål er en fast del af livet i Jammerbugten. Det er målet, at alle spiser morgenmad sammen, hvis det kan passe ind i beboernes hverdag.

Lige for tiden kan det ikke lade sig gøre, fordi tre af beboerne allerede har spist og er taget tidligt af sted, den ene til praktikpladsen i Hjerrup og to andre til Produktionsskolen i Hjørring. Men morgenmaden er på bordet og klar til næste hold. De fire unge mænd mødes ved spisebordet. Ikke alle er lige vågne, men alligevel kommer snakken i gang, mens kaffen går rundt og morgenmaden spises.

De har ikke den samme baggrund eller dagsrytme, men alle træner i det dér med madlavning og faste spisetider. Den ene beboer er lige kommet fra et enkeltmandsprojekt og er ved at indrette sig på sit nye værelse. En anden går på specialskole i Hjørring to dage om ugen, mens en tredje beboer er parat til at påbegynde arbejde på et beskyttet værksted.

EN DAG I ET BOTILBUD

Så skal vi spiseFaste spisetider, fælles madlavning og opryd-ning er en del af daglig-dagen i Jammerbugten. Trygge rammer, gode relationer, masser af in-volvering, tydelige mål og enkle planer, sådan lyder opskriften på en god dag i botilbuddet Jammerbugten



Til trods for de fælles holdepunkter gennem dagen, så er beboernes personlige handleplaner meget forskellige. Nogle er på vej videre til et liv med støtte i eget hjem, mens andre formentlig ikke kommer til at klare sig selv fuldstændigt.

Forberedelsen til en tilværelse uden for Jammerbugten indgår ikke kun i dagligdagen, men også i de personlige handleplaner.

Hver beboer har sit eget ugeskema, hvor opgaverne afhænger af, hvad den enkelte formår: gøre rent på badeværelse, skifte sengetøj, rydde op på værelse, vaskedag med sortering af tøj, tørring og strygning.

Frokosten er klar klokken 12:30En af beboerne er sammen med en medar-bejder i køkkenet for at gøre frokosten klar. Salaten skal skylles ordentligt … ikke bare dyppes under hanen, brød stilles frem, pålæg lægges på fade og bordet dækkes.

At deltage i tilberedningen af sin egen mad er nyt for stort set alle beboerne, når de flytter ind i Jammerbugten. Det er ikke noget, der har været brugt meget tid på. Det samme gælder dét at spise sammen; mad har bare været noget, der skulle overstås og helst uden for meget besvær. På Jammerbugten er det en væsentlig del af dagligdagen og forberedelsen til et liv uden for botilbuddet.

Kaffetid og svømmehalKlokken nærmer sig 15:00, og alle er hentet fra skole; nu er det tid til eftermiddagskaffe og fælles aktiviteter.

En af beboerne har haft en rigtig møgdag i skolen og kan fortælle om nogle trælse klassekammerater og en danskopgave, der er helt hul i hovedet. At få det fortalt frem for at gå og skumle med tingene har stor betydning for den enkeltes trivsel.

Eftermiddagen tilbringes i svømmehal-len, som sammen med fodbold er den mest efterspurgte eftermiddagsaktivitet. Badebukser og håndklæder mases ned i sportstaskerne, og turen går til svømme-hallen i Hjørring, hvor den 60 meter lange vandrutsjebane venter.

Tydelige mål

Så er der aftensmadMadlavningen går på skift, og beboerne er med til at lave madplanen for en uge ad gangen. De skiftes også til at dække bord og rydde op efter maden. I dag står den på wok med masser af grøntsager og kylling. Der er ikke noget med hot wings og pomfritter lige fra fryseposen!

”Så er der mad”, lyder det fra køkkenet, og beboerne strømmer ind. Det gælder om at få placeret sig rigtigt ved bordet, så konflikterne undgås; det er ikke alle, der kan rumme 10 mand til aftensmad.

Jane, Thomas og Martin styrer slagets gang og sørger for, at ”Dennis” sidder ved det ene bord og ”Rasmus” ved det andet. På den måde får de begge ro til at spise og snakke med de andre ved bordet.

Klokken 20:00Aftenkaffen i fællesstuen er dagens sidste faste mødested. Det er medarbejderne, der står for ”serveringen” med mulighed for et spil og en snak om dagens oplevelser og planlægning af morgendagen.

FritidsaktiviteterTirsdag og onsdag: fællesaktiviteter eftermid-

dag (fodbold, svømning, udendørsaktiviteter). Weekender: Flere af beboerne har et godt

familienetværk og tager på hjemmeweekend,

men ikke hver weekend. Ved større skoleferier

tager flere af sted på ferie med familien. For de

beboere, som bliver på Jammerbugten, er der

flere aktiviteter; de største hit er svømmehal

og Fårup Sommerland.

TEMA// TRIVSEL OG KONTINUITET

I dag er der er fart på 29-årige Mike, men sådan har det ikke altid været. Mike har ta-get turen fra massiv støtte i et enkeltmandsprojekt, ADHD og selvmedicinering til gokart mester i Action House.

Da Mike kom til EKKOfonden, blev der eta-bleret et enkeltmandsprojekt i Alternativet. Massiv støtte og stærk fokus på at få bugt med Mikes selvmedicinering var helt nød-vendigt for at skabe et fornuftigt indhold i dagligdagen. Det faste medarbejderteam blev Mikes holdepunkt.

”Tony og Lars var mit faste team, som jeg tilbragte masser af tid sammen med. Tony elsker at fiske, og vi har også bygget en masse ting sammen. Når man går og laver noget sammen, så kan man tale om alt muligt også ens problemer. Det har Tony og jeg gjort rigtig meget”, fortæller Mike, som stadig får en hyggesnak på telefonen med sit gamle team.U

dvik

ling

Mike på arbejde i Action House



Men turen fra enkeltmandsprojekt til en tilværelse med daglig støtte i egen bolig har været lang og svær. I dag har Mike lagt de massive vanskeligheder, som bragte ham til Alternativet, bag sig. Det er lykkedes takket være den udviklingsplan, som blev lagt for 7 år siden, og som stadig gælder.

Det var medarbejderne i Alternativet, som fik Mike i gang på Action House. I dag er praktikken afløst af et velfungerende flexjob, hvor han møder på arbejdspladsen 4-5 dage om ugen. Nogle dage er bedre end andre. Nogle opgaver går som en leg, mens andre er mere besværlige. Men Mike er gocart-pittens mester, og det er det vigtigste.

Efter enkeltmandsprojektet blev næste stop et botilbud med høj normering og ekstra støtte. Efterhånden som tiden er gået, har den pædagogiske indsats ændret sig, og støtten er aftaget i takt med, at Mike har fået mere og mere kontrol over tilværelsen.

I dag får Mike 14 timers støtte om ugen i eget hjem. Han har desuden en hotline til EKKOfonden, som er klar med ekstra støtte, når Mike har brug for det.

Pitt Stop Action House”I de seneste fire år har jeg været medicinfri og arbejdet i Action House; det hjælper mig rigtig meget. Jeg har været der i 5 år og arbejder nu i et rigtigt flexjob med 25 timer om ugen. Mens jeg har været i Action House, har jeg prøvet alt muligt, også paintball og hardball, men gokart er bedst”, fortæller Mike og viser rundt på banen.

Sammenhæng skaber succesEKKOfondens værdisæt og pædagogiske metode sikrer sammenhæng og kontinu-itet under hele udviklingsforløbet. Netop fordi værdierne er de samme i alle dele af EKKOfonden, kan en borger flytte fra et enkeltmandsprojekt til botilbud og egen bolig under de samme kendte og trygge rammer.

Netop fordi der er sammenhæng, og ram-merne er kendte, kan EKKOfonden skabe udviklingsforløb for den enkelte borger, som sætter borgeren i stand til at finde den boform og det niveau af selvstændighed, som er det optimale.

MED MIKE EN TUR I PITTEN


ENKELTMANDSPROJEKT

STØTTE I EGET HJEM/ EFTERVÆRN

BOTILBUD OPHOLDSSTED

”I dag har jeg en go-kart uddannelse og kan skille en gokart ad på en time, mens det tager mig ca. to timer at sam-le den igen”, fortæller Mike og viser rundt på banen.”

Ny SFI rapport om anbringelse af børn og unge

TEMADAG


“Det er glædeligt, for det viser, at billedet ikke kun er mislykkede anbringelser med masser af sorg og ulykke. Der er faktisk noget, som lykkes”, siger lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitet til Jyllands-Posten.

Vi har udvalgt to områder fra SFI’s seneste rapport om anbringelse af børn og unge, som vi finder særlig relevante i forhold til anbringelse i botilbud og døgninstitutioner.

Den tunge bagage“Børn på døgninstitution anbringes typisk senere, de er der kortere tid og har ofte en mere kompliceret baggrund, så det er faktisk også positivt, at så relativt mange børn på døgninstitution er positive”, siger projektleder Mai Heide Ottosen fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd).

En oversigt over årsagerne til anbring-elsen viser, at de mest belastede børn og unge anbringes i døgninstitutioner som fx Østergaard. (læs s. 6)

“I betragtning af at disse børn ofte har en tung bagage og i udgangspunktet er dårligt stillede, har det overrasket os positivt, at et stort flertal faktisk føler sig godt tilpas. De fleste får den støtte, de har brug for, de føler

sig trygge og holdt af“, siger projektleder Mai Heide Ottosen.

Trivsel = trygge rammer, opmærksomhed og anerkendelse Trivsel på et opholdssted opnås ved en kombination af behandling, socialpædago-gisk indsats og medmenneskelig omsorg. Grundlaget for et succesfuldt forløb er anerkendelse af den unge og den unges situation. Det er hele fundamentet for den socialpædagogiske indsats og skabelsen af et miljø og en handleplan, hvor den unge trives.

Rapporten har udpeget en række faktorer, som påvirker børns og unges trivsel: eget værelse, voksenstøtte, lektiehjælp, samvær og samtale; oplevelsen af, at de voksne holder af den unge, er helt afgørende for succes.

EKKOfondens tilbud er baseret på både rammevilkårene og det pædagogiske arbej-de som omdrejningspunktet i beboernes dagligdag. Vi har indbygget denne forståelse i vores grundlæggende værdisæt.

Skift i anbringelse kan være indbygget i ”systemet”I SFI-rapporten indgår et særligt tema: ”Kontinuitet, skift og sammenbrud i børns


Undersøgelsen viser, at 60 pct. af de anbragte børn i botilbud og døgn-institution siger, at det er godt eller ligefrem meget godt at være anbragt. Både blandt eksperter og profes-sionelle inden for an-bringelse læses rappor-tens resultatet som et glædeligt budskab, selv om der også peges på behov for forbedringer.


anbringelse”. Her beskrives en række for-skellige årsager, hvor det nye er begrebet ”sammenbrud grundet systemfaktorer”.

Ifølge rapporten drejer det sig blandt andet om sagsbehandlerskift; dvs. at den unge har haft to eller flere sagsbehandlere i anbring-elsesforløbet. Økonomiske begrænsninger i kommunen er ligeledes en systemfaktor, fx at det er vanskeligt at finde optimale anbringelsessteder på grund af økonomiske restriktioner.

Set i det perspektiv bør det også tilføjes, at skift, grundet lovgivning må ses som en ”systemfaktor”. Et eksempel på dette er det skift den unge skal igennem, når 18-års- fødselsdagen nærmer sig. Pludselig er man voksen, og ny lovgivning tager over, som medfører nye vilkår for anbringelsen.

I EKKOfonden arbejder vi derfor med at planlægge og håndtere skift,således at der tages højde for både utrygheden, men også potentialet i de nye muligheder.

Den gennemgående besked fra godt 1.400 anbragte børn og unge, der har deltaget i SFI-undersøgelsen, er, at hovedparten faktisk har det godt og trives.

Rapporten kan downloades gratis påwww.sfi.dk/rapportoplysninger

0 10 20 30 40 50

Udadreagerende adfærd

Utilstrækkelig omsorg

Skoleproblemer

Andre forhold hos forældre

Misbrug hos forældrene

Problemer med fritid, venskaber, netværk mv.

Selvskad., opmærksomhedssøgende adfærd

Andre forhold hos barnet

Udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHD mv.)

Ingen udslagsg. forhold hos forældre

44

42

34

33

30

29

23

20

20

20

Top 10 listen over årsager til ophold i et socialpædagogisk tilbud

ENGAGEMENTBetyder, at beboerne møder medarbejdere, som er nærværende, imødekommende, viser forståelse, er rummelige og ansvarsfulde.

KVALITETBetyder, at medarbejderne er velfun-derede i beslutning og handling, hjælper til en højere livskvalitet, har fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder.

KOMMUNIKATIONMedarbejderne er respektfulde i tilgangen til beboerne og hinanden, er ærlige og tydelige i tale og kropssprog, taler på et forståeligt niveau for beboeren.

OMSORGMedarbejderne yder omsorg, selv om det indebærer at være udfordrende, beskytter beboeren, udviser enpati og rummelighed, skaber tryghed.

Sandra scorer mål


Da Sandra kom til Rosendal oplevede hun, at ”de voksne” var nærværende og inter-esserede sig for hende. Det var tydeligt, at de respekterede hende, og fokus var på at hjælpe Sandra til at finde frem til hendes stærke sider. Der blev stillet skarpt på det, hun var god til.

”Det var meget positivt, og det hjalp mig med at komme i gang igen. Samtidig arbejdede vi på at komme af med min ADHD medicin, som gjorde mig sløv og uoplagt”, fortæller Sandra i et interview til magasinet.

DER BLEV LAGT EN PLANEn intensiv støtte og en konkret handle-plan med tydelige mål blev rammen om Sandras liv i botilbuddet: tryghed, uddan-nelse og opbygning af et netværk uden for botilbuddet.

”At jeg kom til at spille håndbold betød rigtig meget. Jeg kom til at træne og blev træt på en god måde, samtidig fik jeg ”renset” hovedet. Når jeg får en håndbold i hånden, så et det dét, der tæller og ikke andet”.

VENDEPUNKTET, HVORNÅR KOM DET?”Det kom, da EKKOfonden fandt en lejlighed i Hjørring, jeg fik chancen og greb den. Men det var aldrig gået uden Helena og Signe. De kom om morgenen og vækkede mig, kørte mig til skole og hjalp mig med alt muligt. De var der også, når der skulle hygges, snakkes og læses lektier. Sådan som rigtige forældre ville være. Jeg tænker på Helena som en storesøster og Signe som en reserve-mormor, som man kan fortælle alt, og som har tid til at lytte til mig”

I dag er Sandra en målsikker ung kvinde med en travl og aktiv hverdag. For 4 år siden kom hun til botilbuddet Rosendal og indledte kampen for at komme tilbage på banen.



”Det er stadig hårdt, nu er det to år siden samarbejdet stoppede. Nogle gange har man bare brug for nogen at snakke med, så vi holder kontakten. Jeg får fødselsdags-gaver og julegaver. Jeg har dem stadig, hvis jeg har brug for det. Det giver tryghed”.

HVORDAN SER DU PÅ FREMTIDEN?” Jeg tog 9. Klasse på VUC i specialklasse for ordblinde. Nu går jeg på HG i en almindlig klasse, og det er ekstra hårdt for en ordblind, men jeg får længere tid til opgaverne. Mit mål er at stå med huen næste år. Jeg synes, det er hårdt med alle de krav, men jeg ved godt, det er vigtigt, for det kommer der jo også i den virkelige verden”.

”Jeg drømmer om at komme i militæret. Jeg har været i 2 ugers praktik i forsvaret, hvor jeg løb ”Cooper test” på 12 min.

Jeg nåede mit mål på 4 km med 39 grader i feber efter en overnatning i bivuak. Min far troede ikke på, at jeg kunne klare det. Jeg ville vise ham, at jeg kunne. Jeg vil gerne være militærpoliti og derefter måske på politiskolen”.

”Det fedeste, jeg prøvede hos militæret, var at springe ud fra et tårn, som om man sprang i faldskærm. Det krævede virkelig al min kraft at hoppe ud i det frie fald på 18 meter. Jeg var bange for, at selerne ikke ville holde, men så tænkte jeg på dem, som ville sige, at det der ville jeg slet ikke kunne klare, og så skulle jeg i hvert fald bare vise dem, at de tog fejl. Det gav virkelig et adrenalin-kick, der var så fedt, og jeg ville bare prøve igen. Jeg lærte mig selv at kende på en helt anden måde med de her ting, som prøvede mine grænser af”.

”De var der også, når der skulle hygges, snakkes og læses lektier. Sådan som rigtige for-ældre ville være. Jeg tænker på Helena som en storesøster og Signe som en reserve-mormor, som man kan fortælle alt, og som har tid til at lytte til mig”.

Sandra var 2 år på botilbuddet Rosendal. Hvorefter hun flyttede i egen lejlighed med støtte under §85. Hun har stadig kontakt til EKKOfonden, som lagde handleplanen sammen med hende og sikrede, at overgangen fra botilbud til støtte i eget hjem hang sammen, så hun kunne holde fokus på uddan-nelse og håndbold.

Sandra og Signe, receptionist hos EKKOfonden.

TEMADAG

”I EKKOfonden handler det om at brænde for sagen uden at blive udbrændt”, fortæller socialfaglig koordinator Dianna Helledie Nielsen, der sammen med pæd-agogisk konsulent Lone Mortensen koor-dinerer arbejdet med de fire projekter.

Arbejdet på en socialpædagogisk arbejds- plads er både berigende og belastende. På den ene side er samværet med borgerne inspirerende og giver utrolig positive oplevelser, når ting lykkes, og målene nås. På den anden side, er det også en belastning, når en borger i ren frustration eller afmagt reagerer negativt og til tider voldeligt, når ting ikke lykkes. I begge tilfælde er det medarbejderne, som står for skud, det er dem, der skal sikre, at borgeren kommer igennem frustrationen og prøver igen, om ikke det kan lykkes.

Jo mere udadreagerende en borger er, des mere skal medarbejderen være klar til at fungere som ”lynafleder” og samtidig bevare den konstruktive og positive tilgang. Det kan tære på kræfterne og overskuddet hos den enkelte.

”Vi er helt bevidste om, hvor komplekst det er at arbejde i EKKOfonden. Men vi ved også, at vores værdisæt ikke bare gælder for borgerne, det dækker også alle

medarbejdere og ledere i EKKOfonden. Derfor er det naturligt for os at forsøge at finde løsninger og veje til at afhjælpe risikoen for udbrændthed”, siger Lone Mortensen og tilføjer ”Værdigrundlaget er nærmest en del af vores DNA”.

Det overordnende formål med pro-jekterne er at forebygge og udvikle personalet og styrke fagligheden. Der arbejdes med at udvikle og teste brug-bare metoder til at håndtere ressource-krævende borgere. Relationsopbygning, videndeling og samarbejde på tværs af faggrupper og med pårørende indgår også i projekterne.

”Vi vil gerne ende med en række brugbare og afprøvede metoder, der kan benyttes i hverdagen. Derfor har medarbejderne afgørende indflydelse på indholdet, da de selv bringer ideer og emner ind i projekterne”, forklarer

Dianna Helledie Nielsen. FAllerede efter de første par måneder begynder resultaterne at vise sig”Vi har justeret vores tilgang til bebo-eren. Vores indsats skal kompensere for borgernes manglende evner. Jo bedre vi er til det, jo bedre er det for bebo-eren. Resultatet er, at arbejdet med de mest ressourcekrævende borgere

Forskningen viser, at ar-bejdsmiljø ikke er en ’side-vognsproblematik’, men tværtimod uadskillelig fra det pædagogiske arbej-de og udviklingen af det. EKKOfonden har igangsat 4 forbyggelsesprojekter. Målet er at forbygge nedslidning på arbejdspladsen.


Lone Mortensen, pædagogisk konsulent

KO

MPETEN

CE


EKKOfonden og Forebyggelsesfonden

I FÆLLES PROJEKTER OM UDBRÆNDTHED


1. DE TRE RESSOURCEKRÆVENDE BORGERE

Vi afprøver struktureret kollegial dialog som metode til at finde nye måder at løse de daglige opgaver med vores mest ressourcekrævende borgere.

Metoden med at: • udpege daglige opgaver med res-

sourcekrævende borgere, • forstå årsagerne til, at opgaverne

kræver mange ressourcer, • finde nye måder at udføre opgaverne

på, som gør det lettere og mindre ressourcekrævende for både medar-bejdere og borgere.

Ved at gennemgå forløbet får vi hjælp til at forbedre vores daglige arbejde med ressourcekrævende borgere. Vi får hjælp til at se kernen i de udfordringer, vi oplever med disse borgere, og finde nye måder at løse opgaverne på, som fungerer bedre for både borgerne og medarbejderne.

2. FREMTIDSVÆRKSTED

Dårlige arbejdssituationer kan trække unødigt meget energi ud af medarbejderne. I fremtidsværkstedet diskuterer vi,

hvordan vi kan forbedre arbejdsmiljøet og derigennem også relationerne til borgerne. Vi ser kritisk på de daglige rutiner, formule- rer ideer og nye fælles mål og – ikke mindst – sætter gang i efterfølgende konkrete handlinger. Alle medarbejdere og nærmeste leder deltager i fremtidsværkstedet sam-men med en konsulent fra kommunen/regionen.

Det skaber mere indflydelse på egne opgaver, øget social støtte mellem medar-bejderne, lederopbakning samt en mere hensigtsmæssig plan for arbejdsdagen. Et forbedret arbejdsmiljø vil smitte positivt af på dialogen med borgerne og deres pårørende og give mere gensidig respekt.

3. KOLLEGIAL SPARRING

Vi afprøver nye måder at støtte hinanden på, og vi udnytter hinandens erfaringer med vanskelige situationer i arbejdet.

Kollegial sparring og bevægelsesøvelser er en metode, som styrker vores arbejde med fysisk og psykisk krævende opgaver i forhold til borgere og pårørende. Gennem metoden får vi faglig vejledning og støtte fra vores kolleger og giver vores egen viden og erfaringer videre til kollegerne.

Vi får en fælles ramme, hvor vi kan udveksle erfaringer med kolleger om de vanskelige situationer, vi kommer ud for med borgere og pårørende. Vi lærer hinandens og egne kompetencer bedre at kende. Og så får vi en fælles opfattelse af, hvad vanskelige problemer er, og en fælles holdning til, hvordan de skal løses.

4. VOLDSFOREBYGGELSE

Omdrejningspunktet i forløbet er prak-sisfortællinger. Praksisfortællinger er en metode, hvor én deltager ad gangen fortæller om en konkret voldsepisode, som vedkommende har oplevet.

Fortællingerne skal bruges til, at vi med vores fælles erfaringer og fælles faglighed udvikler aktiviteter, der kan forebygge, at noget lignende sker igen. Gennem forløbet arbejdes der også med at gøre op med fore- stillinger om, at vold, trusler og krænkelser er et nødvendigt onde, når man arbejder med sårbare mennesker.


Dianna Helledie Nielsen, socialfaglig koordinator


har resulteret i færre konflikter efter projektet. Handlemåder og strategier synliggøres og skaber større bevidsthed i personalets arbejde”, fortæller den socialfaglige koordinator.

Det bedste ved metoden i projekterne er, at det er medarbejderne, der selv kommer frem med deres udfordringer, og som sammen med deres team finder

løsningerne. Når alle projekterne er afviklet, udarbejdes en samlet evaluering.

EKKOfonden gennemfører projekterne med støtte fra Forebyggelsesfonden.

De fire projekter

EKKO

9 pladser efter jf. § 107

Fra tilsynsrapporten Socialtilsynet vurderer, at der i tilbuddet arbejdes med beboernes sociale kom-petencer og selvstændighed. Under samtalen med personalet kommer der flere konkrete eksempler på dette frem. Ligeledes fortæller begge de beboere, socialtilsynet taler med, at de arbejder meget med sig selv, så de kan “klare sig selv bedre”. Dette gøres meget indivi-duelt, idet der er mange individuelle hensyn, der skal tages, når beboerne alle er præget af psykisk sygdom eller hjerneskader, hvilket er afspejlet i deres store udfordringer i forhold til at udvikle sociale kompetencer og selvstændighed.

Det er socialtilsynets vurdering, at Botilbuddet Rosendal er egnet til at opfylde de visiterede beboeres behov.

6 pladser efter § 107.

Fra tilsynsrapporten Det er socialtilsynets vurdering, at der i Botilbuddet Jammerbugten arbejdes struktureret og målrettet med de enkelte beboere, og at det kontinuerligt vurderes, om indsatsen er den rigtige.

Det er ligeledes socialtilsynets vurdering, ud fra den fremviste dokumentation, besøg i botilbud-det og individuelle samtaler med de beboere der var hjemme, at beboerne udvikler sig positivt, og at botilbuddet Jammerbugten løbende vurderer metode og ind-sats til brug for fortsat udvikling og forbedring af indsatsen.

Socialtilsynet vurderer de fysiske rammer som meget velegnede til målgruppen. Under rundvisnin-gen fremstod rammerne som vel-holdte, hjemlige og anvendelige i forhold til at understøtte de behov, målgruppen har.

Socialtilsynet på besøg

TEMADAG

”Vi oplever, at socialtilsynets kvalitets-model fungerer rigtig godt, fordi det er en ensartet struktureret vurdering af botilbud-dene, således at en sammenligning bliver enklere”, fortæller vicedirektør Eva Olsen fra EKKOfonden.

EKKOfonden arbejder dagligt med opfølg-ning og dokumentation af det socialpædago-giske arbejde. Tilsynsbesøgene fungerer som det eksterne view på kvaliteten af den indsats, som ydes i forhold til den enkelte borger, men også i forhold til de samlede tilbud.

”Tilsynsrapporten giver et billede af, hvad vi er gode til, og hvor vi kan sætte ind for at blive endnu bedre. Det er motiverende og en støtte i det daglige at se de observationer, som tilsynskonsulenten har skrevet ind i rapporten”, siger Eva Olsen.

Magasinet har taget et kig i de seneste til-synsrapporter. Hvor der var ros for at gøre


§107BOTILBUDDETROSENDAL

§107BOTILBUDDETJAMMERBUGTEN

Samarbejdet med socialtilsynet er afgørende for alle tilbud under EKKOfonden. Et kig i tilsynsrapporten viser, at funda-mentet er i orden, beboerne trives og udvikler sig i den rigtige retning. Kig med og se et par udpluk fra de samlede vurderinger for de enkelte tilbud.



7 pladser efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 2 pladser efter § 107.

Fra tilsynsrapporten Det er socialtilsynets vurdering, at de valgte tilgange og metoder er yderst relevante i forhold til målgruppens særlige behov.

Det er socialtilsynets vurdering, at både ledelse og medarbejdere har de kompetencer, der kræves for at kunne arbejde professionelt med målgruppen.

Socialtilsynet oplever Østergaard som et meget velorganiseret opholdssted, hvor der tydeligt er sammenhæng mellem de unges behov og den pædagogiske indsats. De opstillede mål er kendt af de unge, medarbejdere og ledelse, hvilket gør indsatsen både synlig og målrettet. Det er socialtilsynets oplevelse, at opholdsstedets måde at være organiseret på understøtter de valgte metoder og målgruppens behov.

6 pladser efter § 107.

Fra tilsynsrapporten Det er socialtilsynets vurdering, at der i Botilbuddet Jammerbugten arbejdes struktureret og målrettet med de enkelte beboere, og at det kontinuerligt vurderes, om indsatsen er den rigtige.

Det er ligeledes socialtilsynets vurdering, ud fra den fremviste dokumentation, besøg i botilbud-det og individuelle samtaler med de beboere der var hjemme, at beboerne udvikler sig positivt, og at botilbuddet Jammerbugten løbende vurderer metode og ind-sats til brug for fortsat udvikling og forbedring af indsatsen.

Socialtilsynet vurderer de fysiske rammer som meget velegnede til målgruppen. Under rundvisnin-gen fremstod rammerne som vel-holdte, hjemlige og anvendelige i forhold til at understøtte de behov, målgruppen har.

”Jeg behøver ikke at blive tvangsindlagt mere, fordi mit personale passer på mig her”, udtaler en beboer.

§66 stk. 1 nr. 5 og §107OPHOLDSSTEDETØSTERGAARD

§107BOTILBUDDETATTERBAKKEN

§107BOTILBUDDETJAMMERBUGTEN

5 pladser efter jf. § 107, dog er der givet midlertidig dispensation til 9 pladser efter jf. § 107.

Fra tilsynsrapporten Det er socialtilsynets vurdering, at både ledelse og medarbejdere har de kompetencer, der kræves for at kunne arbejde professionelt med målgrup-pen. Størsteparten af medarbejderne er uddannede pædagoger, og alle har erfaring i arbejdet med målgruppen. Socialtilsynet oplevede under besøgene en meget høj faglighed og et meget stort engagement både hos leder og medarbejdere.

Socialtilsynet oplever Atterbakken som et velorganiseret botilbud, hvor der tydeligt er sammenhæng mellem bebo-ernes behov og den pædagogiske ind-sats. Det er socialtilsynets oplevelse, at botilbuddets måde at være organiseret på understøtter de valgte metoder og målgruppens behov.

Socialtilsynet vurderer de fysiske ram-mer som meget velegnede til målgrup-pen. Under rundvisningen fremstod rammerne som velholdte, hjemlige og anvendelige i forhold til at understøtte de behov, målgruppen har.

Enkeltmandsprojekter efter § 107 og § 108. Massiv støtte i hverdagen og fuld personaledækning døgnet rundt.

Fra tilsynsrapporten Det er ligeledes socialtilsynets vurde-ring, at de overordnede tilgange, værdier og metoder i EKKOfonden er yderst relevante for målgruppen i Alternativet og i høj grad tilgodeser de helt særlige behov, denne målgruppe har.

Det er ligeledes socialtilsynets vurder-ing, ud fra den fremviste dokumenta-tion, besøg i alle 9 projekter og indivi-duelle samtaler med alle beboerne, at beboerne udvikler sig positivt, og at Alternativet løbende vurderer metode og indsats til brug for fortsat udvikling og forbedring af indsatsen.

Det er socialtilsynets vurdering, at Alternativet er et velorganiseret tilbud, der rummer et antal individuelle projek-ter til en meget kompleks målgruppe. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at der er en god sammenhæng mellem beboerenes særlige behov, de valgte metoder og den pædagogiske praksis.

§107 OG §108ENKELTMANDSPROJEKTERI ALTERNATIVET

meget ud af at støtte op omkring bebo-ernes kontakt til familie og pårørende. I rapporterne er der flere eksempler på, hvordan denne støtte udmøntes i praksis.

Det kommer bl.a. til udtryk i rapporten fra Alternativet: “Flere af de beboere, tilsynet taler med, fortæller, at de føler sig rigtig godt behandlet, og at de har det bedre,

end de havde, da de blev indskrevet i tilbuddet”.

At blive passet på samt at skabe et godt samarbejde med handlekommunen kendetegner også de andre tilbud. Flere anbringende kommuner udtaler, at de vil visitere beboere til Alternativet igen.

Kristian, som er medarbejder på Rosendal, var med til at arrangere skituren sammen med beboerne. Han kan fortælle, at alle har været meget involverede og hjulpet til med praktiske opgaver forud for turen. Efter en velgennemført planlægning gik alle bare og ventede på at komme af sted.

Endelig blev det søndag, hvor bussen skulle pakkes, før tre beboere sammen med en lille gruppe medarbejdere kunne sætte kursen mod færgen til Oslo. Ombord på færgen bredte den gode feriestemning sig med madpakker, hygge og ikke mindst udsigten over indsejlingen gennem Oslofjorden.

Efter ankomsten til Hemsedal gik den første dag med at leje af ski og en tur ud for at se området an. Vejret var fantastisk og bød velkommen med høj sol og gode skiforhold.

Efter en dejlig dag på ski måtte saunaen stå for skud. Med varme i kroppen og en solid aftensmad indenbords, måtte holdet opgive kampen mod trætheden, og alle gik tidligt i seng efter en lang og begivenhedsrig dag.

To af beboerne var med på samme tur sidste år, hvor de boede i en lignende hytte. De kunne derfor færdes hjemmevant i området, og de kendte og trygge rammer gjorde det nemt at lave aftaler, alle kunne forstå og holde.

”Beboerne fik også lov til at stå på ski for sig selv, og det var rigtig godt at se dem få luft under vingerne og fart i skiene”, fortæller Kristian.

Hjemme igen på Rosendal er stemningen i huset god, og beboerne er rigtig glade oven på oplevelsen.

Botilbuddet Rosendal tog igen i år en tur til Hemse-dal for at stå på ski og suse ned ad bakken på den fede måde.

Høj sol og glid i skiene

3 beboere fra Botilbuddet Rosendal nyder solen og det sneklædte Hemsedal.



• Ledelsessparring• Godkendelse og

re-godkendelse• Dokumentation og

effektmåling• Pædagogiske

konsulenter• Økonomistyring og

bogholderi• Socialfaglig koordinering• Sundhedsfaglig indsats• Psykiatrisk udredning• Visitation• Vagtkoordinering• Pedelservice

OPSLAGSTAVLEN

af Hanne V Moltke & Heidi Graff

Social kapital handler om, at vi bakker hinanden op i relation til vores fælles mål, og at vi kan håndtere uenigheder som et udviklende potentiale.

Bogen får læseren til at tænke over, hvordan vi samarbejder på arbejdspladsen, og om der var noget, der kunne gøres på andre måder, mere produktivt og med større trivsel.

Hele tankesættet udspringer af ønsket om åbenhed, trivsel, læring, godt kol-legaskab og gode relationer på arbejdspladsen fremfor kontrol og individuel præstationskultur.

Der skal i stedet skabes rammer for en lærende feedbackkultur, hvor man også træder ind i andre positioner end sin egen for at forstå de andres gode intentioner, der kan bringe arbejdsfællesskabet kon-struktivt videre.

Social kapital handler kort sagt om netværks og relationers synergieffekt. Bogens forfattere giver en grundig intro-duktion til begrebet social kapital med afsæt i dansk og udenlandsk forskning og cases.

Bogen er en god blanding af teori, faglighed og casebaseret indhold, hvor alle modeller og pointer serveres i en tilgængelig form.

ISBN-13: 9788777069000Dansk Psykologisk Forlag A/S

VÆRD AT LÆSE

Social kapital i organisationer

H A N N E V . M O L T K E

D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G

Ledel se, kom mu n i kation og sa ma r bej de

S O C I A L K A P I T A L I O R G A N I S A T I O N E R

H E I D I G R A F F

Support der giver genlyd

Socialpædagogisk arbejde er noget særligt, det kræver nemlig både flek-sibilitet, systematik og dokumentation i forhold til arbejdet med borgerne. For at løse alle de administrative opgaver kræves der viden og indsigt i arbejdet på en døgninstitution. Den viden og den erfaring, der skal til, har vi.

Nu tilbyder EKKOfonden at løse de administrative opgaver for socialpæda- gogiske tilbud og døgninstitutioner i hele Danmark.

Et samarbejde med EKKOfonden giver rigtig god mening. Vi tager os af de fleste administrative opgaver, som er forbundet med et opholdssted. På den måde kan I koncentrere jer om det, som I brænder for og er allerbedst til; nemlig det socialpædagogiske arbejde.

Kontakt:Eva Hyldgaard Olsen,Vicedirektør i Ekkofonden+45 6067 [email protected]

Slip for det administrative pres og få tid til det socialpædagogiske arbejde.

EKKOsupport dækker områderne:

EKKOfondenEgholmvej 8 A+B9800 HjørringTelefon: 96 78 00 [email protected]

EKKOfonden har fået nyt webuniversEKKOfonden har lanceret nye og opdaterede hjemmesider til alle afdelinger.

På vores nye hjemmesider finder du bl.a. en beskrivelse af vores organisationsstruktur, vores værdigrundlag og vores pædagogiske metoder. Her kan du også finde billeder fra vores afdelinger, læse vores magasin og finde nyheder fra EKKOfonden.

Vi har udviklet hjemmesiden med vores samarbejdspartnere og beboere i fokus for, at du kan finde alle de informationer, du søger, og nemmere kan danne dig et overblik over vores tilbud.

Se oversigten over vores afdelinger på www.ekkofonden.dk.

Documents

EKKOfonden magasin nr. 6